Velkommen til Sverige. Ved indflyvningen advarer piloten om en dag med lavthængende skyer over Göteborg. Nu er det tid til at spænde sikkerhedsbæltet og gøre klar til landing i landet, som kan bryste sig af at være verdens syvende mest lykkelige nation. Målet for rejsen er at se nærmere på lykken. Sorrig og glæde de vandre til hobe, synger vi med Kingo, men kan vi som samfund bidrage til at justere balancen mellem det sorrigfulde og glædelige, så vi ender med et højere gennemsnit af lykke? Kan man politisk være med til at påvirke befolkningens tilfredshed med livet?
I det store lyse auditorium på Filosofisk Institut på Göteborgs Universitet, som er målet for rejsen, fanger et stort grønt banner blikket. För en lyckligare värld står der med store bogstaver. Banneret tilhører en lille, nystartet velgørenhedsorganisation, Charity International, som har inviteret forskere fra flere lande til lykkekonferencen. De næste timer vil en sociolog, en filosof og flere økonomer præsentere resultater fra lykkeforskningen, som er et nyt forskningsfelt inden for samfundsforskningen, hvor man forsøger at give svar på, hvad regeringer kan gøre for at påvirke borgernes tilfredshed med tilværelsen.
Trods forskellige ståsteder er forskerne i auditoriet enige om, at man kan gøre folk lykkeligere med politik. De er også enige om, at befolkningens livstilfredshed vil være et væsentligt parameter for politisk succes i fremtiden. Flere henviser til Storbritannien, hvor udviklingen allerede er slået igennem. En af Tony Blairs fremtrædende rådgivere, David Halpern, har udtalt til BBC, at en regering inden for de næste ti år vil blive målt på, hvor lykkelig den gør folk. Og de konservatives formand, David Cameron, har taget tråden op. I stedet for udelukkende at have blikket rettet mod bruttonationalproduktets udvikling er han fortaler for at fokusere på briternes niveau af lykke.
På forreste række i auditoriet sidder den hollandske professor Ruut Veenhoven. Kollegerne kalder ham mr. Happiness, for det er ham, der har opbygget verdens største database over lykke, World Database of Happiness, med omkring 8000 befolkningsundersøgelser fra mere end 120 lande. Han er kendt for studierne, hvor han sammenholder resultaterne og finder frem til det land i verden, hvor nationen har størst livstilfredshed. I en årrække har Danmark toppet listen.
Når han begejstret viser planche efter planche, som udråber danskerne til klodens lykkeligste folkefærd, er det svært ikke at rødme. Ved han ikke, hvor utilfredse danskerne er med det offentlige sygehusvæsen, jernbaneskinnernes ringe stand og de kommunale nedskæringer på børneområdet, og at forbruget af depressionspiller sidste år satte ny rekord med mere end en kvart million brugere? Det rokker ikke ved Ruut Veenhovens begejstring. Han kan nærmest ikke få armene ned over den danske succes.
Kan vi skabe større lykke? spørger han og præsenterer en planche med svaret: Hvad der er muligt i Danmark, er muligt overalt.
Svaret sandsynliggør han siden gennem en række kurver og diagrammer. Men er lykke i det hele taget målbar? Det er forudsætningen for lykkeforskningen og bliver ikke sat til diskussion på konferencen. Der er dog forskellige metoder til at registrere lykken. Nogle forskere er eksempelvis tilhængere af, at man løbende beder folk registrere deres tilfredshed med livet. Gør man det, tegner der sig hos den typiske europæer et billede, hvor man er mindst lykkelig om morgenen, mest lykkelig midt på dagen og går i seng lidt mere tilfreds med tilværelsen, end da man stod op. Målt over ugen er det generelle billede, at fredage og lørdage er de dage med den største lykkefølelse, mens søndag og mandag generelt ligger i bunden.
Kernen i Ruut Veenhovens lykkestudier er et spørgsmål, han har stillet igen og igen i mere end 30 år: Alt i alt, hvor tilfreds eller utilfreds er du med dit liv generelt? Man svarer på en skala fra et til ti. I 2006 havde danskerne et lykke-gennemsnit på 8,2, mens Zimbabwe kom på sidstepladsen med et gennemsnit på 3,3.
Skal et land opnå en høj gennemsnitlig tilfredshed med livet, skal basale rettigheder som demokrati være opfyldt, og et vist niveau af rigdom skal være til stede. Men de rigeste er ikke de lykkeligste. Når man har nået et vist indkomstniveau, og de basale behov er dækket, så har økonomi ikke den store betydning, siger han og forklarer, hvordan det samme gælder uddannelse. De mest uddannede er ikke de mest lykkelige.
En række af de forhold, som ifølge Veenhovens studier er afgørende for livstilfredsheden, er faktorer, som man ikke kan lovgive om. Helbredet spiller en stor rolle. Her er den vigtigste positive egenskab at være fuld af energi. Modsat er det mest hæmmende for tilfredsheden psykiske problemer. At være depressiv er langt værre end at have et handicap, viser en af Veenhovens kurver.
På det relationelle plan er et fast parforhold med til at trække op ligesom et socialt engagement. Får man børn, falder livstilfredsheden i en lang periode for både mænd og kvinder for først at stige, når børnene er flyttet hjemmefra.
I den sidste ende, hvor ens netværk typisk er skrumpet, gør børn dog en positiv forskel på den enkeltes oplevelse af livskvaliteten, siger han.
Er tro og åndelighed et godt redskab for en lykkeligere verden? Veenhoven, som har lister for det meste, har også en ny opgørelse over tro og livsglæde med, hvor han sammenligner Holland, Danmark og USA. I USA gør troen en forskel for livstilfredsheden, mens det ikke er tilfældet i Holland eller Danmark.
Kirkegængerne i USA bruger kirken som et socialt netværk, hvilket bidrager positivt til deres lykke. Hverken hollændere eller danskere får et netværk gennem kirkegang, og så har det ingen effekt på deres livstilfredshed, forklarer han.
Skattestoppet var et af de temaer som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) nævnte fra Folketingets talerstol, da han udskrev valget. Men i hvilket omfang spiller den økonomiske politik ind på lykken? Siden 1960 er den gennemsnitlige realindkomst i Vesteuropa og USA tredoblet. Ifølge økonomisk teori burde folk være mere tilfredse med deres liv i dag end i 1960. Men livstilfredsheden er ikke steget synderligt. I Danmark er lykken eksempelvis vokset med 0,5 procent de sidste 30 år.
Økonom, ph.d. Christian Bjørnskov har taget turen fra Handelshøjskolen i Århus til Göteborg for at belyse sammenhængen mellem økonomisk politik og lykke.
Hvorfor har vi det ikke bedre i Europa, når vi har det så godt, er det oplagte spørgsmål, som melder sig til hans præsentation. Flere europæiske lande har oplevet stor økonomisk vækst, samtidig med at borgernes tilfredshed med livet er gået tilbage. Og skulle regeringens økonomiske politik give den enkelte flere penge til forbrug, skal vi ikke regne med, at lykken øges af den grund.
Indkomsten er relativt lykkeneutral, fordi vi hele tiden vil sammenligne os med vores nabo. Får vi flere penge mellem hænderne, vil vi kollektivt opjustere vores forventninger til levestandarden, siger han.
Nok er indkomsten relativt lykkeneutral, men muligheden for personligt at bestemme, hvordan man vil forbruge, indvirker positivt på ens lykkefølelse. Christian Bjørnskov vurderer derfor, at skattestoppet påvirker livstilfredsheden i positiv retning.
Nøglen til at forstå, hvorfor danskerne er klodens lykkeligste folkefærd kommer af et gratis gode. Det er så at sige essensen af at leve i et smørhul.
Danmark har sammen med de øvrige nordiske lande de højeste tillidsniveauer i verden, siger Christian Bjørnskov og henviser til, at to ud af tre indbyggere i Danmark, Sverige og Norge svarer, at man generelt kan stole på andre mennesker, hvilket er mere end dobbelt så meget som det internationale gennemsnit.
I auditoriet har en ung mandlig studerende med langt hår et spørgsmål til Christian Bjørnskov. Når økonomisk vækst ikke gør os lykkeligere, hvorfor fokuserer den vestlige verden så så entydigt på økonomisk vækst? Den unge studerende er indigneret over at tilhøre en lille del af verdensbefolkningen, som driver rovdrift på klodens ressourcer for at sikre fortsat økonomisk vækst.
Indignationen deles af den svenske filosof Bengt Brülde. Han gentager, at han vil en lykkeligere verden med streg under verden. Meget passende skal vi spise på et nærliggende museum viet klodens mangfoldighed, Etnologisk museum. På vej gennem universitetsparken overvejer han, hvem vi inkluderer, når vi taler om en lykkeligere verden. Gælder det også de kommende generationer, dyrene og planterne? Af hensyn til dem, som mener, at det strider mod slagordet om en lykkeligere verden at spise kød eller andre animalske produkter, bliver der serveret veganermad og sojamælk til kaffen.
Bengt Brülde er aktuel med bogen Lycka och lidande: Begrepp, metod og förklaring, hvor han gør sig til fortaler for et lykke-princip.
Jeg mener, at vi overordnet har en stærk, moralsk forpligtigelse til at maksimere klodens lykke niveau. En handling er moralsk god, når den forøger summen af velværd, siger han.
Har denne svenske lykke-forkæmper et råd til de danske politikere, som i disse dage kæmper om vælgernes gunst? Han ryster på hovedet. Indenrigspolitisk mener han ikke, at der er meget at gøre. Vi har gode forudsætninger for høj livstilfredshed i såvel Danmark som Sverige. Vil politikerne virkelig arbejde for en lykkeligere verden, skal de tænke globalt.
Den bedste måde at øge lykken på, er at reducere mængden af lidelse. For få midler kan man gøre stor forskel i den tredje verden. At bekæmpe grådighed og skabe forståelse for vigtigheden af gavmildhed vil være stort skridt i den rigtige retning, siger han.