Etiopien. Normalt er landets navn forbundet med sult og hungersnød, men et kig ind i et køkken i landets hovedstad, Addis Abeba, giver et helt andet indtryk. På komfuret er alle fire blus i brug og på køkkenbordet står flere ingredienser parat til at blive tilberedt.
Jeg har før rejst i Afrika, og mange steder er maden smagløs og fed. Det meste stegt i alt for meget olie og alt for længe. Men sådan er det ikke her. Etiopierne er meget venlige og lattermilde mennesker, der sætter stor pris på gæster, og det mærkes også i køkkenet. Her er det lige så meget tilberedningen, der danner rammen om samværet, som det er spisningen. Fra vi startede med at hakke og snitte, til maden stod på bordet, gik der tre timer. Men måltidet var værd at vente på.
En af de vigtigste bestanddele i enhver ret er injara, store fladbrød, der som bestik bruges til at tage maden med. Selve tilberedelsen af dem begynder mindst tre dage før, de bages. Vand og gær blandes og hviler, og først på tredjedagen tilsættes kogende vand og mel under konstant omrøring. Brødene dels bages, dels koges herefter på en stor pande, der giver dem en luftig konsistens. De er svære at lave i et dansk køkken, så derfor kan man eventuelt bruge arabiske fladbrød i stedet. Til brødene serverer etiopierne forskellige småretter. De er alle meget simple at lave, men de tager tid. Og det er nøglen til landets madlavning, fortæller Ms. Tsebay, som i dag står for min oplæring i etiopisk køkkenkunst.
Hun, søsteren Tigit og hushjælpen Asnakach har allerede været ved at snitte gulerødder, bønner, hvidkål, kartofler, rødbeder, hvidløg og rødløg, før jeg når køkkenet. I fine bunker ligger det parat på køkkenbordet.
Artiklen fortsætter under annoncen
I gryderne er der olie, rødløg og hvidløg. Disse ingredienser er der i alle retter. Løg og hvidløg skal stege, til de er møre og lysebrune, først herefter tilsættes de ingredienser, der former de forskellige retter. I dag står menuen på fosolia, keysir, misirwet og kosta, alle sammen vegetarretter.
