Fasten skal bruges til at finde ind i stilheden

På onsdag er det askeonsdag. Den dag åbner et nyt center for kristen spiritualitet på Dalum Kloster ved Odense. Folkene bag ønsker at bruge fasten til at få mere bøn og fordybelse ind i hverdagen

Dalum Kloster, som skal huse det nye Center for kristen spiritualitet, har tilhørt Sankt Hedvig Søstrene siden 1906
Dalum Kloster, som skal huse det nye Center for kristen spiritualitet, har tilhørt Sankt Hedvig Søstrene siden 1906.

Sidste år traf Anne Birgitte Reiter, 56 år, et valg på vej mod faste. Hun ville ikke faste fra noget, men bruge de 40 dage fra askeonsdag til påske på at vælge noget til, som hun gerne ville give mere plads i sit liv: meditation over ord fra Bibelen. Over 40 dage læste hun sig bid for bid gennem kapitel 15 og 16 i Markusevangeliet. Hun er sognepræst ved Odense Domkirke, hvor hun inviterede menigheden til at gøre det samme, Kristeligt Dagblad skrev om projektet på disse sider i avisen, og læsere deltog i den decentrale retræte, ligesom nogle af Anne Birgitte Reiters præstekolleger deltog.

Det er som en sten, som bliver udhulet af vandet. 40 dage er lang tid, og umiddelbart tænker man ikke, at der sker noget, men efter de 40 dage har vandet lavet et lille hul i stenen. Der er sket noget godt, og der er kommet et hul i stenen, siger hun.

Men hvad er faste? Anne Birgitte Reiter henviser til et vers fra Esajas Bog, kapitel 58 i Det Gamle Testamente, der udtrykker, hvad faste kan være: Den faste, jeg (Herren) ønsker, er at løse ondskabens lænker og sprænge ågets bånd, at sætte de undertrykte i frihed, og bryde hvert åg; ja, at du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne og ikke vender ryggen til dine egne.

LÆS OGSÅ: Kan nutidens kristendom modstå sekulariseringen?

Jeg kan ikke rigtig begribe, hvad godt det gør, at jeg undværer kaffe eller det glas rødvin, jeg drikker til aftensmaden, når det, jeg i virkeligheden mangler i mit liv, er regelmæssighed i mit forhold til Gud. Når jeg investerer i den relation, så påvirker det, hvad jeg i øvrigt prioriterer. Jeg ved, at der er folk, som vil mene, at vi bare piller navle ved sætte tid af til bøn og meditation i fasten. Jeg er dybt uenig. Først når du elsker Gud, kan du elske dig selv, og først da kan du elske din næste. Kærlighed til Gud kommer af at vide, at Gud er min skaber og at han omgiver mig med sin kærlighed og omsorg. Det er fuldstændig afgørende for et menneske at være elsket. At have et sted i verden, hvor man er fuldt ud accepteret. Det eneste sted, hvor jeg er umistelig og evig, er for Gud. Når jeg åbner mig for den kærlighed, opdager jeg, at den giver mod til livet og til at række ud mod andre mennesker, leve sammen med dem og ville det bedste for dem. De 40 dage betød, at jeg fik et mere stabilt liv med bøn og bibellæsning, og det er det, som redder mig menneskeligt set i et samfund, hvor det er, som om vi hele tiden løber for at nå det hele. Der er en stærkt stabiliserende kraft i stilheden.

Også i år inviterer Anne Birgitte Reiter til at deltage i en decentral retræte. Erfaringen fra fasten sidste år har fået hende og en gruppe fynske sognepræster til at skrive en bog om faste, der udkommer askeonsdag i forbindelse med, at Fyns biskop, Tine Lindhardt, åbner Center for kristen spiritualitet på Dalum Kloster ved Odense. Klostret og den tilhørende park har tilhørt Sankt Hedvig Søstrene siden 1906. I dag er der fire katolske søstre på klostret, og det nye center har fået mulighed for at leje sig ind og vil holde retræter og kurser på klostret. Biskoppen glæder sig over initiativet og siger:

Jeg tror, der hos mange er et behov for fordybelse, eftertanke og langsomhed. Her får man mulighed for i en kristen sammenhæng at lade sig fylde af evangeliet og få den refleksion ind. Naturligvis rummer gudstjenesten også mulighed for netop eftertanke og refleksion, men jeg tror, det er fint med et supplement.

I løbet af foråret vil der være både undervisning og retrætedage på klostret, hvor der er plads til 15 overnattende gæster. Blandt fremtidsplanerne i centret er blandt andet undervisning i kristen meditation i lyset af den voksende interesse for mindfulness og yoga, fortæller Anne Birgitte Reiter.

LÆS OGSÅ: Faste er et opgør med begær, grådighed og stolthed

En del af metoderne ligner metoder, der har været brugt af kristne i århundreder som for eksempel fokusering på åndedrættet, men der er også vigtige forskelle. I den kristne meditation har man fokus på åndedrættet for at minde om, at vi er skabt og har fået livet af Gud. Når vejret trækkes ind, tænker man på, at det er Gud, der giver livet, når det åndes ud, at vi giver det tilbage til Gud og således hele tiden lever i Gud og ved Gud, siger hun og fortsætter:

Har man dyrket yoga, vil man have stiftet bekendtskab med gennemgang af kroppen, hvor man har fokus på de forskellige lemmer for at skabe nærvær og koncentration. Det kan bruges kristent, med det formål at blive nærværende med både krop og sjæl over for Gud. Den helt grundlæggende forskel mellem kristen meditation og mindfulness er, hvad der sker i stilheden. I mindfulness er der i princippet ikke andet nærvær end ens eget: Det er mig selv, jeg møder, det er mit eget indre, jeg kommer i kontakt med. Det gør man også i den kristne meditation, men her er det vigtigste, at man i bønnen og meditationen møder Guds kærlighedsfyldte og livgivende nærvær, siger Anne Birgitte Reiter.

Vil man deltage i den decentrale fasteretræte, kan man på hjemmesiden centerforkristenspiritualitet.dk hente en bog om faste og bibellæsninger og bønner til hver dag i fasten. Materialet kan hentes fra askeonsdag. Her kan man også læse mere om det nye center.