Forbud mod fastfood-reklamer kan stoppe fedme

Både i USA og herhjemme bliver flere børn overvægtige. Et totalt forbud mod fastfoodreklamer på tv kan stoppe fedmeepidemien, viser undersøgelse

Forbud mod reklamer for fastfood kan mindske overvægt blandt børn og unge. -
Forbud mod reklamer for fastfood kan mindske overvægt blandt børn og unge. -.

Hvis McDonalds ikke havde lov til at reklamere for 'CoinOffers' på tv, ville færre børn og unge være overvægtige.

Det er konklusionen i en ny undersøgelse blandt 13.000 børn i USA. Hvis alle fastfoodreklamer blev totalt forbudt på tv, ville antallet af overvægtige børn i alderen 3-11 år falde med 18 procent, skriver Science Daily.

Også teenagere ville blive påvirket med 14 procent færre overvægtige.
- Vi har vidst et stykke tid, at overvægtighed blandt børn har fået tag i vores kultur, men kun lidt forskning er blevet udført for at identificere tv-reklamer som en mulig årsag, siger Shin-Yi Chou fra Lehigh University, der har været med til at udføre undersøgelsen.

I løbet af 30 år er antallet af overvægtige børn mere end tredoblet. Undersøgelser peger på, at omkring hvert sjette barn i skolen er overvægtig. Derudover har undersøgelser peget på, at reklamer for slik og sodavand stort set er rykket væk fra de danske tv-skærme, men i stedet findes på internettet og børns mobiltelefoner.

Forbud mod reklamer for fastfood kan mindske overvægt blandt børn og unge. -
Forbud mod reklamer for fastfood kan mindske overvægt blandt børn og unge. -