AF MARIANNE WITH BINDSLEV
Forskere fra et anerkendt universitet i USA oprettede en hjemmeside, hvor man gav folk mulighed for gennem en robot at brænde huller i 100 dollar sedler på Internettet.
Brugerne skulle forinden erklære, at de var klar over, at det var ulovligt at gøre skade på kongens mønt, og påtog sig det moralske ansvar. Alligevel valgte brugerne at brænde sedlerne. Bagefter spurgte forskerne dem, hvorfor de gjorde det. Svaret var, at de ikke oplevede handlingen som virkelig.
– Dermed siger de, at hvis afbrændingen havde været virkelig, ville de ikke gøre det, siger ph.d.-forsker Thomas Ploug, der som den første forsker herhjemme nu i to år har undersøgt sammenhængen mellem etik og Internettet. Et emne, der bliver stadig mere interessant i takt med, at Internettet fylder mere i hverdagen.
– Vi tilbringer alle stadig mere tid foran skærmen. Også mange sociale aktiviteter henlægges til nettet, hvor man finder grupper, der har samme interesser som en selv. I og med at vi har et stadigt større socialt samkvem på nettet, bliver det relevant at se på, hvad det gør ved vores etik, siger Thomas Ploug.
Og som eksemplet fra USA viser, tyder alt på, at etikken skrider, når vi logger os på Internettet. Observationer af, hvordan vi tiltaler hinanden – blandt andet i chatrum – viser, at omgangstonen på en gang er voldsom og perverteret. Det har herhjemme ført til, at flere chatudbydere har følt sig nødsaget til at lukke chatrum. Thomas Plougs projekt går dog ikke ud på at påvise, at vi handler anderledes, men hvorfor. Med et år tilbage af sin ph.d.-afhandling er han ikke nået til en konklusion med to streger under. Alligevel vil han gerne give mulige forklaringer på, hvad der sker med vores etik, når vi bevæger os i cyberspace.
– Anonymiteten i cyber-space er uhyre interessant, når det gælder etikken. Den samt mangel på skrøbelighed kan bruges til at forklare, hvorfor vi handler anderledes. Når vi er sammen i cyberspace, er der nemlig noget i vores oplevelse af hinanden, der går tabt. Det kan meget vel være den skrøbelighed, vi oplever, når vi står over for hinanden. En tredje forklaring kunne være, at vi oplever cyberspace som mindre virkeligt. Når vi oplever noget som mindre virkeligt, er det klart, at så opfatter man det også som mindre moralsk forpligtende, siger Thomas Ploug.
Han arbejder blandt andet med en teori, der går på, at mennesket handler efter, hvad der bedst kan betale sig. Ud fra den synsvinkel handler vi moralsk, fordi det bedst kan svare sig i en situation, hvor der er klare normer for, hvad der er moralsk og umoralsk. Men i cyber-space er der ikke så meget på spil, hvis vi handler umoralsk. Tværtimod er det lettere at følge sine egne lystimpulser eller med andre ord slippe den indre svinehund løs.
– Cyberspace er et slaraffenland, hvis man ser mennesket som rationelt. Her kan man skjule sig. Man kan kalde en anden for et dumt svin, hvis man føler for det, og samtidig være anonym. På den måde kan man udnytte andre for egen vindings skyld, siger Thomas Ploug.
Thomas Ploug mener, at der bør være opmærksomhed rettet mod den rå kultur i cyber-space og mod, hvad der kan gøres for at undgå at blive forrået.
En mulighed er at mindske anonymiteten på eksempelvis chatsider ved eksempelvis at oprette såkaldte profiler eller web-cam. Vigtigst af alt er dog at bevare og værne om samvær med kropsligt nærvær, mener Thomas Ploug.
– Det er vigtigt, at vi hele tiden er konfronteret med menneskelig sårbarhed. Og det er vanskeligt at se, hvordan vi kan gøre det i en uvirkelig virkelighed, siger han.