Musik - både i højden og i drøjden - er resultatet af fire års slid for den leksikale redaktørduo Martin Knakkergaard og Finn Gravesen. Den ene lektor i musik og musikterapi ved Aarhus Universitet, den anden magister i musik og dansk, forfatter til flere musikværker og tidligere fagkonsulent i Undervisningsministeriet.
To garvede musikfolk, der i fem år har været på mærkerne for Gads Musikleksikon. Et omfattende værk i to bind, en navnedel og en sagdel, skrevet af over 100 eksperter. Indholdet spænder fra klassisk til jazz, rock, filmmusik etc. Fra biografier af mænd og kvinder, der har markeret sig inden for faget til musikteoretiske emner, stilarter og perioder. Hovedvægten er lagt på Danmark og Norden, men Europa og den øvrige verden har også fået plads. Værket er som et stort tag-selv-bord, hvor man kan finde det meste af det hele - fra fiber til flødeskum, fra kirkemusik til Jodle Birge.
- Vi har prøvet at undgå smagsdommeri, men har naturligvis givet den enkelte medarbejder frihed til at skrive om det pågældende emne. Vi har satset bredt ud fra den opfattelse, at man opnår dybere forståelse for sin foretrukne musikgenre ved at have føling med bredden. Personligt mener jeg dog ikke, at forskellen på de musikalske genrer er så stor. I mange tilfælde fletter områderne sig ind i hinanden. Vi har for eksempel gjort en del ud af at beskrive teksternes kontrafaktiske (ifølge det nye Gads Musikleksikon betegnelse for en sangtekst, som skrives til en allerede eksisterende melodi, red.) bevægelser mellem den verdslige og kirkelige tradition, siger Finn Gravesen, der her repræsenterer den samlede redaktion.
Åndssnobberi
Finn Gravesen lægger vægt på, at det har været uhyre vigtigt for ham og hans medredaktør at skabe et bredt anlagt leksikon, som alle musikinteresserede, uanset musiksmag, kan have glæde af at have stående.
- Vi har bestemt ikke været enige i alle spørgsmål, men i de afgørende er vi helt på linje. Blandt andet har vi forsøgt at gøre op med den tendens i tiden, der betragter musikkulturen fra oven. En form for åndssnobberi, hvor det »fine« groft sagt har bevæget sig omkring det klassiske rum, mens resten har stået i skyggen. Rockmusikken og populærmusikken har tidligere været med i et vist omfang, men her optræder de på lige fod med klassisk musik og jazz.
Finn Gravesen nævner her, at det har været uhyre nemt at finde danske »artikelleverandører« på det klassiske område.
Opblødning på vej
- Det klassiske er der, ligesom folke- og jazzmusik, en vis prestige omkring. Mens de samme eksperter har været mindre villige til skrive om pop- og filmmusik, som har et stort publikum. Tænk bare på musikken til Morten Korch-filmene! Fornemmelsen er, at afbuddet ikke altid skyldes mangel på viden. Den holdning fortæller noget om den musikkultur, som florerer her i landet, og som opfatter musik meget snævert. Det mærkelige er, at går vi 100 år tilbage til for eksempel brødrene Strauss, der mestrede såvel det klassiske som det underholdende, var der ingen fine fornemmelser. Der var også engang, hvor musikerne spillede i kirken den ene dag og på markedspladsen den anden - akkurat den samme musik med anden tekst. Den slags er ikke god tone længere. Men en lille opblødning er der alligevel ved at ske på området. For eksempel når Kim Larsens »Om lidt bli'r her stille« bliver spillet i forbindelse med en begravelse.
Finn Gravesen, der gennem årene har arbejdet med at ajourføre det tidligere Gads Musikleksikon elektronisk, oplevede efterhånden sig selv som »kludetæpperedaktør«.
Fem år og 100 skribenter
- Homogeniteten var gået tabt i knopskydning og diverse mangler. For fem år siden gav jeg så op og anbefalede et nyt leksikon. Martin Knakkergaard og jeg sagde ja til opgaven som redaktører. Jeg ville have foretrukket tre personer med forskellige ekspertiser. Det var også tanken til at begynde med. Men det endte med bare to.
På det tidspunkt havde hverken Finn Gravesen, Martin Knakkergaard eller for den sags skyld forlaget nogen anelse om, hvor meget arbejde opgaven indebar.
- I fem år har vi holdt 100 skribenter, ikke alene fra Danmark, men fra en stor del af verden, i snor. Europa strækker sig jo helt ud til Det Kaspiske Hav. Også rockmusik fra Armenien og Georgien har skullet med. Selv om det har været et helvede at samle stoffet, er vi glade for at kunne sige, at vi har været hele vejen rundt. Alle skribenter har været meget entusiastiske. Vi har været på nettet og har fået mange gode kontakter til eksperter fra forskellige lande. Martin og jeg har selv skrevet en del. Ind imellem har der været problemer, men ikke større end vi har kunnet klare dem.
Alene diskussionerne om prioriteringen af navne har taget meget tid, fortæller Finn Gravesen.
- Er Jodle Birge eller Buxtehude vigtigst? Det kommer jo an på læseren. Næste spørgsmål er så: Hvem skal have mest plads? Det har kostet mange diskussioner. Martin og jeg har ikke været enige om alt. Men vi har da hver gang fundet en afgørelse, vi begge kan leve med. Vi har hele tiden måttet huske på, at det er et leksikon for alle.
Drømme om nettet
»Gads Musikleksikon« er ikke det første, der har været på gaden. For år tilbage udkom Bonnier med et snævert og meget klassisk orienteret leksikon. Det blev til Gads første Musikleksikon, og den sidste generation af dette danske standardværk, der har fungeret som en folkelig kulturbærende institution, blev udsolgt i midten af 1990'erne. Indtil i dag har værket kun været solgt antikvarisk. Men nu er der så igen mulighed for de mange musikinteresserede for at få et opdateret, stærkt udvidet og ajourført musikalsk opslagsværk på reolen.
- Det ville være vidunderligt, om det kunne blive lagt ud på nettet, hvor det løbende kunne opdateres - samtidig med, der forelå en bog. En opgave, jeg dog ikke tror, noget dansk forlag tør binde an med, men måske er det en fællesopgave for de danske universiteter, hvor der i forvejen sidder folk med ekspertisen.
Men lige nu er de to redaktører bare lettede.
- Gennem fem år har vi mailet til hinanden nat og dag. Nu er det slut, og det giver selvfølgelig et tomrum. Man kan sige, at vi har mistet maven, men til gengæld fået et velskabt barn, som nu skal vokse og vise sin duelighed. Jeg håber, at det ny leksikon bliver udsolgt hurtigt - og at vi så kan få lov at opdatere det, siger Finn Gravesen, der med spænding ser frem til anmeldernes dom i morgen.
Blå bog
Finn Gravesen, født i 1943, cand. mag i musik og dansk. Gymnasielærer, ekstern lektor ved Københavns Universitet, fagkonsulent i Undervisningsministeriet, har skrevet flere muikværker , er medforfatter til Gyldendals Musikhistorie 1-4 og redaktør af »Musikken har ordet«. Sammen med musikforsker og komponist Martin Knakkergaard, er han hovedredaktør på Gads Musikleksikon.
Martin Knakkergaard er cand. phil. i musikvidenskab fra Aalborg Universitet. Som forsker beskæftiger han sig primært med musikteknologi og1900-tallets musik. Har skrevet adskillige værker indenfor både rock-, kammer- og orkestermusik.