Generøsitet med et åbent hjerte

Mange vil gerne give, men gør det halvhjertet. I en ny bog udforsker den svenske psykoterapeut Patricia Tudor-Sandahl begrebet generøsitet og forklarer, hvordan man kan leve et ægte givende liv

Når vi gør godt for andre uden at tænke på os selv, vokser vi som mennesker, mener den svenske psykoterapeut og forfatter Patricia Tudor-Sandahl.
Når vi gør godt for andre uden at tænke på os selv, vokser vi som mennesker, mener den svenske psykoterapeut og forfatter Patricia Tudor-Sandahl. Foto: Katrine Barslev.

En jul for et par år siden sagde Patricia Tudor-Sandahl bestemt til sin familie, at hun ikke ville have nogle julegaver. Hun havde alt, hvad hun ønskede sig, og der var mange andre mennesker i verden, der havde mere brug for pengene. Hun var tilfreds med sin beslutning, men da det blev tid til at åbne gaver omkring træet juleaften, blev hun alligevel skuffet, da den eneste til hende indeholdt en tak fra en velgørende organisation.

LÆS OGSÅ: Danskerne vil have kristendommens bløde værdier

Det fik Patricia Tudor-Sandahl til at tænke over begrebet generøsitet. At vi, som har i overflod, deler ud, er en selvfølgelighed for mange. Men handlingen bliver mere værd for en selv, hvis man giver med et åbent hjerte. Funderingerne fra den juleaften er nu blevet til bogen Et givende liv, der er udkommet på svensk.

Det er en kold morgen i det tidlige stockholmsefterår, der altid slår til lidt uventet. 72-årige Patricia Tudor-Sandahl står og skutter sig uden for en café tæt ved sit hjem i hovedstaden. Håndværkere er ved at skifte rør i lejligheden, og hun beklager, at hun ikke kunne byde hjem til sig. Hun er spinkel, med kortklippet, changerende gråt hår og briller med mørkt glas, fordi hun døjer med en øjensygdom.

Hun er livlig, imødekommende og griner lidt ad sig selv ved tanken om den juleaften, hvor hun sad irriteret uden gaver. Et givende liv udsprang af episoden, men er samtidig en naturlig fortsættelse på Patricia Tudor-Sandahls forfatterskab. Hun har indtil videre skrevet 15 bøger, som kredser om udvikling, håb, aldring, eksistentielle spørgsmål og taknemmelighed. Tusindvis af læsere er blevet inspireret af hendes refleksioner over livet, og hun håber, at hun med sin nyeste bog kan skabe eftertanke omkring ægte generøsitet.

Når man er generøs, giver man ikke nødvendigvis penge, men af det, man har i overskud. Tid, tålmodighed, omsorg, hjælpsomhed. Jeg har funderet meget over udtryk for generøsitet og ikke mindst manglen på det i samfundet. Der er tegn i tiden på, at vi, der har så meget, har tabt denne dybe menneskelige værdi på vejen, siger hun.

Patricia Tudor-Sandahl er født i England og voksede op på en katolsk klosterskole. Hun kom til Sverige i 1964 for at medvirke i et tv-underholdningsprogram om at lære svenskerne at tale engelsk. Den 23-årige englænder forelskede sig i landet og tog kurser i sociologi og pædagogik, før hun uddannede sig til psykoterapeut. Hun er gift og har børn med en svensker og har nu boet i Sverige i 48 år. Hendes baggrund som psykoterapeut er tydelig i bøgerne, hvor hun veksler mellem hverdagsbetragtninger og relevant forskning på området. Hendes dybe kristne tro præger også hendes synsvinkel og værdisæt, for i kristendommen findes en ægte generøsitet, mener Patricia Tudor-Sandahl.

Min retning i livet er udstukket af Kristus. Det er et trygt fællesskab, og her henter jeg mine værdier. Kristus var et generøst menneske, som gav af sin tid, viden og tålmodighed. Det kan være svært at leve op til det ideal, men det kan samtidig være en drivkraft. Ud over Kristus er Dag Hammarskjöld og Mahatma Gandhi mine moralske forbilleder, som får mig til at reflektere over, hvordan man kan leve mere fuldt ud, beskriver Patricia Tudor-Sandahl.

Patricia Tudor-Sandahl vender ofte tilbage til udvikling i sine bøger. Hun mener, at det er vigtigt at ryste livets kaleidoskop og se verden i nye farver. Så vokser vi, mener hun.

Angsten for det ukendte er naturlig, og derfor skubber vi ofte eksistentielle spørgsmål frem foran os, fordi det er svært at tage fat på. Når vi bliver sat i en svær situation, tvinges vi til at tænke over, hvad det vigtige i livet er, og på den måde bliver vi også mere bevidste om, hvilken glæde generøsitet kan give. Ordet generøsitet er i slægt med ordet generere. Vores generøse handlinger spreder ringe i vandet og går videre fra menneske til menneske. Først når vi vover at være generøse, oplever vi ægte glæde, siger hun.

Den betragtning er hun ikke alene om at have. I de seneste år har forskere fået øjnene op for vigtigheden af generøsitet i et samfund, og i bogen Et givende liv nævner hun sociologen Nicholas Christakis fra Harvard University, som mener, at generøsitet er nøglen til at danne fungerende sociale netværk, og et studie ved University of California, San Diego, har skabt begrebet Warm-glow effect (den varme handske-effekt) for at forklare, hvad der sker, når vi gør noget godt for andre uden tanke for os selv.

I bogen er Patricia Tudor-Sandahl omhyggelig med at understrege, at generøsitet er en proces, der begynder i det små. Hendes udgangspunkt er, at lysten til at give af sig selv kommer gennem en voksende bevidsthed om, at man er ansvarlig for sin omverden. Indsigten fik Patricia Tudor-Sandahl, da hun for 20 år siden blev ramt af kræft. Efterfølgende har hun skrevet flere bøger om taknemmelighed og at finde sit kald. Da hun fortalte en jødisk veninde om bogen hun var ved at skrive, svarede veninden:

Men det er jo en bog om at være mensch.

Det fik Patricia Tudor-Sandahl til at undersøge det jødiske begreb, og hun mener, at det er værd at stræbe efter.

Mange vil gerne være et generøst menneske, men bliver hæmmet af samfundets krav om først og fremmest at tænke på sig selv, hvis man vil frem i verden. At være mensch er at have en indre integritet, som lyser igennem. Den kendte rabbi Nachman af Bratslav sagde engang: Hvis du ikke skal blive et bedre menneske i morgen, end du har været i dag, hvad behøver du så morgendagen til?.