I fjor i Durban holdt De et oplæg ved FN's konference om racisme, hvori De antydede, at foster- manipulering via genvidenskab kan blive den nye form for racisme. Kan De uddybe det?
- Der er præcedens for forme-ring, som er politisk manipuleret. Man behøver blot tænke på idealet i Nazityskland, den blonde germaner med blå øjne, siger den sydafrikanske forfatter Nadine Gordimer.
- Der er en meget stor forskel på den form for genmanipulation, der kan forhindre visse sygdomme, og muligheden for at fremavle en anderledes eller særskilt menneskerace. Der kan altid komme noget godt ud af det, men hvordan holder man det dårlige under kontrol?
I nogle af Deres værker har De peget på muligheden for et to-delt sygeplejesystem, hvor de rige eller primært lyslødede har adgang til den nye genmedicin, mens de fattige, primært mørk-lødede, ikke har.
- Ja, jeg tænkte især på mit eget land (Sydafrika), og jeg tænkte specifikt på aids. Blandt de mennesker, der har penge til at købe den medicin, der kan holde hiv og aids i ave, er der nu gode muligheder for at overleve. Men folk fra det fattige, primært sorte flertal har ganske enkelt ikke råd til medicinen. Så for dem er aids en dødsdom. Vil der ske det samme med genmedicin? Det er bestemt en anledning til bekymring.
Nogle gange spekulerer man på, om videnskabsfolkene ganske enkelt gør alt, de kan, fordi de ganske enkelt er drevet til det. Hvis de kan spalte atomer, så spalter de atomer. Hvis de kan lave kloner, så laver de kloner. Måske er det et element i vores overmod, at vi styrter af sted og bygger alt, vi kan, og så støder vi uundgåeligt på konsekvenser, som vi ikke havde forudset.
- Der er noget fantastisk over ønsket om hele tiden at opdage noget. Hvis man er forfatter, leder man hele tiden efter meningen med menneskenes liv; hele ens skriveproces er en opdagelsesproces, et arbejde med at løse den menneskelige naturs mysterier.
- Så jeg kan godt forstå, at hvis man er videnskabsmand, har man trangen til at gøre opdagelser. Men hvis man er dygtig og heldig nok til at finde noget, kan det desværre vise sig, at man har åbnet Pandoras æske snarere end fundet nøglen til alverdens visdom.
- Jeg ved, at da han blev ældre, havde Alfred Nobel mange betænkeligheder ved sin dynamit, og hvad den ville blive anvendt til.
Lad os vende tilbage til Deres tale hos FN, hvor De henledte opmærksomheden på, at genmanipulation vil kunne føre til en »ny form for racisme«. Hvordan vil en sådan »genetisk racisme« kunne komme til udtryk? Tror De, at folk vil blive manipuleret til at være mere tolerante over for det politiske styre?
- Eller endda til at have erindringer, der blokerer for visse ting.
Såsom?
- Tja, for eksempel er det via Sandhedskommissionen her i Sydafrika kommet frem, at der var planer om at bruge medikamenter til at pacificere folk, til at gøre dem mere føjelige. Jeg tror, det er muligt at tortere nogen og derefter få dem til at fortrænge erindringen om det.
Vi taler tydeligvis ikke blot om en enkelt form for teknologi her. Efterhånden som vores viden om det menneskelige genom og om neurovidenskab vokser, skaber det mulighed for en lang række skræmmende scenarier - fra pacificering af folk til de medi-kamenter, som Aldous Huxley snakkede om, der kunne gøre et helt samfund følelsesløst.
- Ja, jeg tror, vi alle har prøvet at manipulere vores bevidsthed på den ene eller den anden måde - for de flestes vedkommende med cigaretter eller alkohol eller musik. Det er et personligt valg, man træffer, og man påtvinger ikke andre mennesker det, siger Nadine Gordimer.
- Men hvis visse fysiske karakteristika og mentale tilstande kan frembringes genetisk på en eller anden måde, så skaber det et hierarki, hvor nogle mennesker betragtes som alle andres vogtere.
Blå bog
Nadine Gordimer, 78 år, modtog Nobels Litteraturpris i 1991. Hendes romaner og noveller beskæftiger sig især med hjemlandet Sydafrikas moralske og psykologiske spændinger. På dansk er af hende blandet andet udgivet »Et andet land« og »Min søns historie«.
Oversat af Christina Witting Estrup
@ LOS ANGELES TIMES
SYNDICATE