Goliat slår igen

- Jeg er en ret kedelig personage. En grå type, som let kan forveksles med en kontorarbejder, der går på arbejde hver dag kl. 9. Sådan er forfattere, siger Erwin Neutzsky-Wulff. Han har netop oversat Første Mosebog og kaldt oversættelsen sammen med hans egne kulturhistoriske kommentarer for »For længe siden«. Hans kone protesterer. Hun synes faktisk, at han er et spændende menneske. Og det synes han til gengæld er sødt. I hvert fald er det et faktum, at den grå forfatter har skabt meget ballade omkring sig i de 50 år, han har levet. Især kan han lide at udfordre teologer og højrefløjskristne. - De er ikke nødvendigvis alle sammen fascister. Det indrømmer jeg, siger han, men Erwin Neutzsky-Wulff indrømmer også, at han ikke forstår dem. - Hvis de har læst Bibelen med al dens vold, incest, rusmidler og drab på uskyldige spædbørn og stadig tror på Gud, så er de da psykopater, siger Erwin Neutzsky-Wulff. Han ser sig selv som manden, der sætter spørgsmålstegn ved alt det, teologerne sætter udråbstegn bag efter. - Jeg er ikke handicappet af, at jeg skal forsvare Vorherre. Jeg er ikke nødt til at forherlige hebræerne til en flok salmesyngende konfirmander med vatskæg. Jeg kan lade dem være det primitive folk, de var. Med mange guder, tilføjer han og kaster sig ud i en opremsning af alle de guder, han har fundet i Første Mosebog. Den enorme gud, som skabte verden. Abrahams lille private gud. Guder knyttet til bestemte steder... Erwin Neutzsky-Wulff føler sig meget sikker på sin oversættelse og sine kulturhistoriske bemærkninger. Og han udfordrer teologerne til at komme på banen. - Jeg er Goliat, siger han med alle argumenternes tyngde i stemmen. - Og teologerne er David. Ligesom når man sender en lille spirrevip ind i ringen til et stort brød. De danser rundt om mig. Erwin Neutzsky-Wulff bor i en nedlagt skole uden for Randers sammen med sin kone. - Det gør forfattere, når bibliotekspengene kommer over et vist beløb, siger han. Den nedlagte skole har en gymnastiksal, hvor han holder foredrag om religionsfænomenologi, sin bibeloversættelse, og såmænd også en foredragsrække om Shakespeare er det blevet til i det sidste år. Han har altid været meget interesseret i religion, men religiøs er han ikke. I hvert fald ikke i nogen traditionel forstand. Han mener, at virkeligheden er en konstruktion, som vi laver i hver vores hjerner. Og vi har alle sammen forskellige motiver for at konstruere vores del af verden, men det er meget svært at forklare i dybden, forklarer han. - Jeg kan ikke konkurrere med kristendommen, som har vejen, sandheden og livet. Jeg har kun min vej, sandhed og virkelighed, siger han. Erwin Neutzsky-Wulff vil også give alle andre mulighed for at finde deres egen forståelse af Bibelen i hans nyoversættelse, der efter hans mening ikke tolker, så læseren tvinges til at tro på én kristen gud. Han har nydt oversættelsesarbejdet på den nedlagte skole. Det blev et frikvarter i forhold til de murstensromaner, han ellers arbejder på. Til efteråret udkommer science fiction-romanen »Rum«, som han selv tror bliver et hovedværk. Om der kommer en oversættelse af Anden Mosebog, afhænger af køberne. Lige nu afventer han anmeldelser og håber på, at teologerne vil diskutere med ham. - Når der er ballade omkring mig, skyldes det jo værkerne. Det er spændende. Ikke min personage, siger Erwin Neutzsky-Wulff. Nogle gange bliver han faktisk ked af både ballade og beskyldninger, men han kommer sig også ret hurtigt over begge dele. De små teologer, som danser rundt omkring Goliat, skal ikke vide sig for sikre. - Det er ikke sikkert, at David vinder denne gang, siger Erwin Neutzsky-Wulff.