Camilla og Lars Larsen vil have det bedre. Udefra set mangler de ellers intet. I parcelhuset ved Køge lever den unge familie, hvad man kunne kalde det almindelige børnefamilieliv med to mindre børn og to job. I hverdagen er der meget at se til, for Lars Larsen har sit eget firma, hvilket kræver ham mere end fuld tid. Camilla Larsen arbejder kun 30 timer om ugen, men bruger tre timer dagligt på transport. Når de endelig kan lade roen sænke sig i hjemmet, kommer de alt for ofte til at skændes. De har forsøgt at tale om, hvad der går galt mellem dem, men de har en følelse af, at de løber panden mod en mur. Hun har flere gange tænkt, at de har brug for hjælp til at få det bedre. De har aldrig været til psykolog eller i terapi, men for en tid siden læste hun en artikel om kurser for par med ondt i samlivet, og nu sidder de her på første række i det hvide kursuslokale i det indre København.
Sammen med 12 andre par har de hevet 15 timer ud af kalenderen for at gå på parkursus, og Kristeligt Dagblad har fået lov at tage plads på bagerste række og følge kurset.
Første kursusdag er planlagt som et fyraftenskursus. Det er Ruth Juul, som bryder stilheden med en varm velkomst. Hun er souschef hos Center for Familieudvikling og skal sammen med konsulent Peter Nielsen stå for undervisningen.
Deltagerne skal også præsentere sig. Her er formen stram og kort: Fornavn, antal børn og parforholdets længde. De fleste kursister er i 30?erne og har typisk været par i fem til otte år og har et, to eller tre børn. Hvert år tilbydes 400 par et kursus som dette med økonomisk støtte fra staten. Kurserne udbydes af Center for Familieudvikling en række steder i landet, og det er den eneste statsstøttede parrådgivning af den art, man kan få i Danmark. Eneste krav for at få støtte til kurset er, at man har børn under 18 år.
Camilla og Lars Larsen ved ikke helt, hvad de skal forvente af kurset. De ved, at de gerne vil blive bedre til at kommunikere, og de har viljen til at prøve. At tage plads i et undervisningslokale sammen med andre er et stort skridt.
Men Peter Nielsen får dem til at slappe af, da han sammenligner vores omhyggelighed med at tjekke bilen med den opmærksomhed, som mange vier kvaliteten af parforholdet.
"Bilen kommer til syn hvert andet år, men hvad med parforholdet?", spørger han og nærmest undskylder, at der i løbet af kurset vil blive sagt mange ord om kærlighed.
"For nogle af os mænd kan det godt være svært med alle de ord. Og måske kan man også sidde og føle, at man er blevet trukket med på kurset," siger Peter Nielsen.
Og så skal der arbejdes. For nok handler det om følelser, men tænkningen bag kurset siger, at kærlighed også er et stykke arbejde, som man kan dygtiggøre sig i. Undervisningen bygger på det såkaldte PREP-koncept, som på dansk lidt frit kan oversættes som Praktiske Redskaber til et Engageret Parforhold. Det er udviklet af amerikanske forskere og familierådgivere, som har dokumenteret, at god kommunikation i parforholdet er afgørende for et godt samliv. Forskningen danner grundstammen i konceptet, som tager kursisterne gennem 12 temaer fra værdier til intimitet, men først skal de se tilbage og tænke på den første tid sammen. Alle får et postkort, hvor de skal skrive, hvad det var, man faldt for hos sin partner. Melodisk popmusik flyder ud i lokalet, mens der tænkes og skrives. Mens ord overvejes, mødes blikke, og læber spreder sig i forsigtige smil mellem parrene. Hvis man bare stak hovedet ind i lokalet og så de blafrende lys i ruden og hørte den stemningsfulde underlægningsmusik, kunne man tænke, at dette var hverdags-wellness for par. Men de fleste af parrene i lokalet er her, fordi kærligheden er kommet til kort, og de har overvejet skilsmisse.
Peter Nielsen advarer om, at næste tema bliver svært. Det skal handle om kærlighedens fem sprog. For nogle er kærlighedens sprog, at man giver ens partner små gaver, mens det for andre er, at man bruger anerkendende ord. Men hvis man ikke ved, hvilket kærlighedssprog ens partner taler, kan man overse den kærlighed, som ens partner rækker en.
"At lære at forstå et andet kærlighedssprog er lige så svært som at lære et fremmedsprog," siger han og giver kursisterne tid til at overveje, hvilke kærlighedssprog, som taler til dem, og bagefter skal de dele, hvad de har skrevet ned med deres partner.
Tilbage i 1980'erne opdagede de amerikanske forskere, at man ved at observere pars kommunikation kunne forudsige, hvordan parforholdet ville udvikle sig over tid. Og op gennem 1990'erne kortlagde man de negative mønstre, som kendetegnede par med problemer i samlivet. Souschef på centeret Ruth Juul fastslår, at der er 117 veje til et godt samliv, mens der er fire ting, som ofte slider på alle par. De to undervisere gør klar til rollespil, hvor de skal vise forskellige scener fra skænderier. Der er samtalen, som ryger af sporet og ender med, at parterne skyder på hinanden med sårende ord.
"Der skal ti rare ord til for at veje op mod det ene ord, som var sårende," siger Ruth Juul, inden hun går videre til det andet faresignal: Nedvurderingen, hvor en andens tanker og følelser nedgøres. Så er der parret, hvor den ene part opfatter alle ord mere negativt, end de er ment. Man tror det værste i stedet for det bedste. Og endelig er der situationen, hvor den ene part undgår at tale om udfordringerne. Problemer mødes med et skuldertræk, eller man giver ægtefællen ret uden at mene det.
Camilla og Lars Larsen kan ikke holde latteren tilbage, for man kunne næsten tro, at underviserne havde lyttet med på nogle af de højlydte diskussioner, som jævnligt fylder deres hjem. Latteren er befriende, for hidtil har de tænkt, at det kun var i deres hjem, at skænderierne nærmest udviklede sig efter en fast skabelon. Hun optrapper og kan sige mange vrede og sårende ord i konflikten, mens han trækker sig tilbage.
"Jeg har nok tænkt, at det bare var Lars, som var på den måde og ofte ikke vil tale om tingene, og mig, som var den let antændelige, som ryger helt op under loftet. Men nu ved jeg, at det er helt normalt. Tænk, at vi mennesker ligner hinanden så meget," siger Camilla Larsen.
Første dag på kurset nærmer sig sin afslutning. Hjemmearbejdet for parrene til næste gang er at overveje, hvilke faresignaler som er mest udpræget i deres forhold, og tale om dem.
En uge senere er kursisterne samlet igen. Det er souschef Ruth Juul som underviser. Hun er oprindelig uddannet lærer og har i en årrække været skoleleder og syntes, at hun på den post så alt for mange i øvrigt velfungerende par, som måtte kæmpe med deres samliv. Når skilsmissen bankede på, hændte det, at forældrepar kom til hende og spurgte, hvad de mon kunne gøre for at skåne deres børn. Og da hun for nogle år siden blev introduceret til PREP, syntes hun, at hun havde fundet et pædagogisk redskab, som kunne hjælpe par til at få mere viden og få det bedre med hinanden.
Tilbage i 2005 kom parrådgivning første gang på Finansloven, og Center for Familieudvikling fik støtte sammen med 11 andre rådgivningstilbud. Ifølge den omfattende evaluering af dette arbejde, som Rambøll har lavet for Familiestyrelsen, var ni ud af ti par stadig sammen et halvt år efter, at de havde været på kursus.
Denne formiddags øvelser er eksempler på, hvordan en meget enkel teknik kan få et tøvejr til at bryde igennem i fastlåste relationer.
På væggen bag Ruth Juul er der et billede af en kvinde på en ø. Hun ser over på en mand, som står på sin ø. Og af det følgende oplæg fremgår det, at alle ser verden fra deres egen ø. Selvom man har stiftet familie, vil man stadig være på hver sin ø.
"Vi står på hver vores ø, og verden ser forskellig ud, fordi vi netop ser den fra hver vores ø. Når vi rejser ud i verden, er vi nysgerrige på andre kulturer, men er vi også nysgerrige i parforholdet efter at forstå, hvordan det ser ud på den andens ø?", spørger Ruth Juul.
For at blive klogere på hvordan verden ser ud fra ens partners ø, skal kursisterne indføres i en samtaleteknik, som erfaringen har vist giver trygge rammer for samtaler. Hvert par får noget, som kunne ligner et visitkort. Det er et såkaldt tale-lytte-kort, som er prydet af et stort øre. Den, som har kortet, har taleretten. Man beholder kortet, mens man taler, og indtil den anden med egne ord har gentaget, hvad den med kortet sagde. Det handler ikke bare om at lære at tale, men om at få store ører og lytte til, hvad ens partner ønsker at formidle. Mens formiddag bliver til middagsstund, øver parrene den nye teknik. Foruden de to undervisere er der tre vejledere med på kurset, som lytter, mens parrene taler, for at se, hvordan de bruger teknikken. Tale-lytte-teknikken er enkel, men det kan føles kunstigt i starten, så ofte vil parrene kunne have gavn af råd fra vejlederne. Stille musik blander sig med de dæmpede stemmer, så ingen skal frygte, at uvedkommende ører får del i ord, som var sagt i fortrolighed. Mange sidder med våde øjne, mens de lytter, og når talestrømmen slutter, udveksles der også kram.
"Det handler om en ny måde at begynde at tale på. Mange vil opleve, at det er første gang i lang tid, at man føler sig hørt af sin partner," siger Ruth Juul.
For Camilla og Lars Larsen er det lille kort en hjælp. Ofte er deres samtaler kørt skævt, fordi de ikke er lige gode til det med ord. Hun er udadvendt og taler meget og hurtigt. Han skal ofte lede lidt længere efter de rigtige ord, så i diskussioner har han brugt meget energi på at lede efter huller i talestrømmen, hvor han kunne bringe sine ord ind. Ja, det har været, som når man i myldretiden skal køre ud på en befærdet vej, men med kortet er der blevet sat en lysregulering op i parrets samtalekultur.
"Der er blevet mere ro, når jeg taler. Jeg kan tale uden at blive bombarderet og miste tråden," siger han, og hun har nydt at høre sin mand tale.
"Jeg har lært noget mere om, hvordan verden ser ud fra hans ø," siger hun.
I den uge, som skal gå, inden kursisterne mødes til tredje og sidste kursusdag, bliver de opfordret til at bruge den nye teknik flittigt.
For tredje og sidste gang er de 13 par samlet til en dag i kursuslokalet. Der er krig i luften. Ruth Juul og Peter Nielsen spiller hr. og fru kursist. Han kommer for sent, men har glemt at give besked, selv om han har lovet det. Ruth Juul stiller en kasse mellem dem med påskriften "brudt løfte". Han giver igen. Det samme gør hun. Mellem dem er efterhånden en mandshøj mur af kasser med ord som "nedvurdering", "bitterhed" og "gengældelse". Det var alt sammen ting, som de mente i øjeblikket, men hvordan får man den slags mure pillet ned?
"Vi kan ikke undgå at såre dem, som vi lever tæt sammen med. Det handler ikke om at sige undskyld og haste videre. Tilgivelse er et stort og stærkt begreb, som man ikke bare let slynger på bordet. Tilgivelse er ikke, at man glemmer, og at smerten forsvinder, eller at man glatter ud ved at forsøge at retfærdiggøre den andens handlinger. Tilgivelse er i bund og grund et løfte om at ville hinanden. Tilgivelse er at række hinanden det ufortjente," siger Ruth Juul.
Med talelytte-kortet som redskab skal parrene se på de mure, som de måtte have stående i deres parforhold. En sej proces. Musikken spiller, men man kan ikke undgå at høre, hvordan nogle af parrene diskuterer. Det er en sej kamp med tårer og stilhed. Her gives ingen genveje og flere siger, at de måske har brug for mere hjælp, end kurset kan give. Andre konkluderer, at de har fundet ned til punkter, som de skal arbejde med, selv om det gør ondt. Som det veluddannede par, der ønsker at være anonyme, men sidder med en problematik, som mange kan spejle sig i: Han har været familien utro med sit arbejdsliv. Selv om der var kone og tre børn hjemme, så var arbejdet det, han levede for. En dag sagde hans krop stop, og han fik stress. Han blev sygemeldt, men efter en tid gentog det usunde mønster sig. Endnu en gang blev han sygemeldt med stress, og hjemme var han mest træt, sur eller ugidelig. Midt i det hele mistede hun sin mor. Den støtte, som hun havde brug for fra ham i den svære tid, kunne hun ikke få, og en dag kunne hun ikke mere og gik også ned med stress.
"Det var ved at være sidste udkald for os. Men alene det, at vi er her og har taget 15 timer ud af kalenderen, er en sejr," siger hun og han forsøger at tilgive sig selv, at han ikke langt tidligere lyttede til hende, når hun foreslog, at de fik hjælp til et bedre familieliv.
"Det er en stor hjælp at få et fælles sprog for vores problemer, men det gør også kanon ondt," siger han.
Næste lektion handler om intimitet. Peter Nielsen tager ordet. Varsomt. Han ved, at alene ordet kan være svært at komme i kontakt med for mange af parrene.
"Man kan have følelsen af, at jeg ikke har lyst til at åbne den side af min livsbog. Når jeg læser på forsiden af Ekstra Bladet, at eksperter mener, at sex hver dag er sundt, så kan jeg godt blive lidt svedt for med job og tre børn, hvordan skal det så lige hænge sammen? Men det handler ikke om, hvad eksperterne siger, men om dig og din partner," siger han og slår til lyd for, at vi erobrer vores nærhed tilbage og smider indretningseksperterne og smagsdommerne ud af sexlivet.
"Der findes ingen større afstand i verden end to mennesker, som ligger med ryggen til hinanden i en dobbeltseng," siger Peter Nielsen og fortæller om de små ting, som kan bringe intimiteten ind i forholdet igen.
Et kys på kinden, et kram, ben som berører hinanden under middagsbordet og signalerer "vi hører sammen". For Camilla og Lars Larsen giver det god mening. I fremtiden vil de huske på at møde hinanden med en omfavnelse, når de ser hinanden efter en lang arbejdsdag.
Peter Nielsen kan en fortælling om et fransk par. Han deler den med kursisterne, for den fortæller noget om engagement, som er en central værdi i PREP: En mand har besluttet sig for at forlade sin hustru og har sat hende stævne på en café i Paris. Da han ser hende, bemærker han væmmelsen og irritationen over, at hun har taget den røde jakke på, som han synes klæder hende så dårligt. Han tager tilløb til den svære samtale, men inden afbryder hun ham. Der er noget vigtigt, som hun vil lade ham vide først. Hun har et brev med, som han skal læse. Af brevet fremgår det, at hun er blevet diagnosticeret med uhelbredelig kræft og kun har en meget begrænset tid tilbage at leve i. Måske er der kun seks måneder tilbage. Han beslutter, at han vil give hende de seks måneder. Han sætter tid af til hende, går i antikvariater og udsøger sig bøger, som han ved, at hun holder af.
"Kvinden dør, og når han går rundt i Paris og ser en kvinde i en rød frakke, så tænker han på hende. Det var ved at sætte tid af og engagere sig, at hans følelser ændrede sig. Hvis vi vil ændre vores følelser, skal vi måske se på vores adfærd. Den kan nemlig ændre vores følelser," siger Peter Nielsen og fortæller om en leg, som han nogle gange benytter sig af for at huske i praksis at vise ægtefællen, at han elsker hende. Om morgnen kommer han tre mønter i den ene bukselomme. Inden sengetid skal han have loppet mønterne over i modsatte bukselomme, hvilket sker ved, at han gør små ting for hende: Sender en sms med varme ord, plukker en blomst på vej hjem fra arbejde og måske tager han den store puttetjans.
Når man ser på ægteskaber og parforhold, som har holdt i mange år, så er noget af det, som kendetegner relationerne, at parrene har været venner for hinanden. Så inden kursisterne skilles, skal de arbejde med, hvordan de bliver gode venner for hinanden.
"Venskab er sejt og en grundlæggende tryghedsfaktor, som går hånd i hånd med glæde," siger Ruth Juul, mens hun deler kuverter ud til parrene.
I kuverterne ligger små ark, hvor de skal skrive ting ned, som de vil kunne have glæde af at gøre sammen som par. Musikken spiller, mens parrene arbejder. Ja, nogle ler. Når Ruth Juul ser, at parrene kan grine sammen, så ved hun, at noget er på rette spor.
"Latter er det beroligende middel, som giver færrest bivirkninger. Det er livseliksir, når livet er besværligt", siger hun.
Camilla og Lars Larsen skriver på deres sedler, at de vil gå i seng klokken 22 og tænde levende lys i soveværelset. På et andet kort skriver de, at de vil gå en tur i naturen med deres børn. På en tredje seddel står der "kærestedag". Nu er de 15 timer snart til ende, men inden kurset afrundes, skal parrene afgøre, hvordan de vil tage de gode ideer med ud i hverdagen. De bliver rådet til en gang om ugen at sætte tid af til at planlægge og fordele den næste uges praktiske gøremål. P-tid kalder underviserne det. Så er der "T-tid", som er den tid, hvor man vil arbejde med de problemer, som kurset har bevidstgjort en om, der er i forholdet. Og endelig er der venskabstiden, som kan fyldes med de ideer, som netop er skrevet ned på kortene i kuverten. En mand rækker hånden op og spørger, hvor de mon skal finde tiden til alle disse nye tider? En forsigtig forstående latter breder sig, og Peter Nielsen forklarer, at dette er de små skridts kunst og et spørgsmål om at vande og kultivere det gode, men uden at vende det blinde øje til det svære. Inden kurset kan rundes af, skal alle vælge hvilke konkrete tiltag, de vil afprøve og skrive dem ned på et ark, som vil blive brugt i den opfølgende individuelle samtale, som de inviteres til i foråret.
"Vi ved, det er vigtigt, at I er meget konkrete og realistiske i de mål, som I stiller jer," siger Peter Nielsen.
Nu skal kursisterne ikke se på hinanden, men på et par, som kunne være dem. Hollywood stjernerne Michelle Pfeiffer og Bruce Willis spiller forældrepar i "The Story of Us". De er ved at gå fra hinanden, men i den scene som vi ser, beslutter de sig for at blive sammen. Ikke fordi de er blinde for problemerne i forholdet, men fordi de erkender, at de er et os og hinandens livsvidner.
Samme beslutning har Camilla og Lars Larsen taget. De vil være et os, selv om der har været dage, hvor tanken om at bryde op har været fristende.
"Der vil vel altid være noget, men jeg ved, at græsset ikke er grønnere hos naboen."