Hjertesorg

Johannes Riis, litterær direktør på forlaget Gyldendal:

– Eventyret "Hjertesorg" har en helt særlig status for mig. Det er meget kort, kun cirka en halv side, og det er langtfra et af Andersens kendteste eventyr. Det er det for sært til. Det er så absurd og underligt, at man aldrig bliver helt sikker på, hvad det i det hele taget handler om. Jeg læser det stadigvæk en gang imellem og griner imens og nyder at blive trukket rundt ved næsen af Andersen. Det er en fryd at blive underholdt på den måde og opleve, at man simpelthen ikke kan finde ud af, hvad det går ud på. Der er sproglig galop, humor og underfundighed i rigt mål, og den bliver ikke mindre af, at fortælleren har indlagt et metaplan i historien ved flere gange at gå ind og kommentere den.

– Så vidt jeg husker, var jeg voksen, da jeg læste dette eventyr første gang; hvis jeg har hørt eller læst det, da jeg var dreng, har jeg i hvert fald glemt det. Det var de mere kendte H.C. Andersen-eventyr, mine fem brødre og jeg fik læst op af. Faktisk kunne min ene bror og jeg "Fyrtøjet" næsten udenad. Vi sad i sofaen, hvor min mor sad og læste op, mens hun strikkede. Jeg husker tydeligt den store, meget medtagne udgave af Andersens eventyr, vi havde. Andersens eventyr var den første litteratur, jeg stiftede bekendtskab med. I dag læser jeg stadig H.C. Andersens eventyr, og min kone og jeg har da også læst dem højt for vores fire drenge. Det har dog ikke været "Hjertesorg", men de samme og mere kendte H.C. Andersen-eventyr, jeg hørte, da jeg var dreng.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk