Husk at hvile ørerne en gang imellem

Mange føler sig generet af støj i storrumskontorer, men der mangler konkrete beviser for, at støj kan føre til stresstilstande. Derimod kan vejstøj ødelægge nattesøvnen og øge risikoen for alvorlig sygdom

Tegning: Peter M. Jensen
Tegning: Peter M. Jensen.

Udsigten over havnen er pragtfuld, maden er delikat, og stemningen blandt kollegerne afslappet munter ved årets personalefest. Der er højt til loftet. Eneste minus er akustikken. Den gør det svært at kommunikere, medmindre man læner sig ind over sidemanden og taler meget højt.

Stedet er populært, og efterhånden som pladserne fyldes op, stiger støjniveauet fra gæsterne i de tilstødende lokaler. Da der ydermere skrues op for fredagsdiskoteket, forstummer samtalen. De, der stadig ønsker at konversere, må søge ud i det fri for at føre en samtale.

LÆS OGSÅ: Lykken er noget, man vælger og tager ansvar for

Støj er betegnelsen for uønsket lyd.

I et eksempel som det ovenstående kan man med rimelighed betegne lydniveauet som støj, fortæller seniorforsker Søren Peter Lund, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Men han kan samtidig berolige med, at det ikke er sundhedsskadeligt. Højst generende og frustrerende. Det er individuelt, hvor meget støj den enkelte kan tåle. En pludselig lyd som for eksempel et pistolskud tæt ved øret kan sætte basilar-membranen i det indre øre i voldsom bevægelse med beskadigelse og eventuelt høretab til følge. Hvis man stiller sig lige op ad højttalerne til en rockkoncert i Parken, er risikoen for høreskader absolut også til stede.

Ifølge Søren Peter Lund er det nødvendigt at skelne mellem direkte massiv støj, som for eksempel fra en jetflyver, der starter, eller et kanonslag, der affyres tæt på en, og så den baggrundsstøj, der er i omgivelserne.

I dag opholder vi os for en stor del inden døre, men mange fællesrum er ikke indrettede efter, at mange mennesker både skal kunne tale, lytte og være stille og koncentrerede på samme tid.

Hvis man spørger mennesker, der sidder og arbejder sammen i storrumskontorer, om de føler sig forstyrrede af de andres snak og tilstedeværelse, vil omkring halvdelen eller flere svare, at de føler sig forstyrrede af støj i en stor del af arbejdstiden, siger Søren Peter Lund.

Det er dog usikkert, hvilke konsekvenser denne støjbetingede forstyrrelse har for helbredet. Det er en udbredt opfattelse, at man bliver stresset af støj, men der er ikke mange konkrete beviser på en støjbetinget stresstilstand. De fleste kender dog den fornemmelse af lettelse, man oplever, når en længerevarende støjkilde pludselig hører op.

Hvis der ikke findes noget i et lokale, som kan virke lydabsorberende og opfange lyden for eksempel kraftig isolering i væggene, polstrede møbler, gardiner, tæpper og lignende vil lyden blive kastet rundt mellem rummets loft, gulv og vægge, og efterklangstiden være lang. Efterklangstiden er et mål for, hvor hurtigt lyden dør ud i et givet rum, for eksempel når man klapper i rummet. Og så længe efterklangen hænger i rummet, vil det være svært både at høre og tale sammen.

Et stort rum vil have en længere efterklangstid end et lille rum. I et stort kirkerum med tykke murstensvægge og mange vinduer vil efterklangstiden være forholdsvis lang. Et sådant rum kan være glimrende til for eksempel koncerter med akustiske instrumenter, korsang og prædikener, men duer ikke til samtale. Hvis en børnehave var bygget som et kirkerum, ville larmen være infernalsk.

Det er således vigtigt, at akustikken den måde lydbølgerne reflekteres på i et rum passer til det, rummet skal bruges til. Hvis akustikken er for hård, forstærkes al den støj, der burde forsvinde. Omvendt må akustikken heller ikke være for blød, hvis man for eksempel skal råbe et større selskab op.

I en restaurant med dårlig akustik og mange mennesker må man typisk tale højere og højere for at overdøve lyden fra de andre gæster.

Når vi bevæger os udenfor i det offentlige miljø, støder vi på vejstøjen. Vejstøj hører til i en kategori for sig selv og er svær at beskytte sig imod, hvis man bor tæt på en trafikeret vej eller i storbyen. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, kan trafikstøj medføre hovedpine, søvnbesvær, stress, forøget blodtryk og øget risiko for hjertesygdomme. WHO konkluderer i en undersøgelse fra 2011, at én ud af tre europæere er generet af støj i dagtimerne. Én ud af fem får sin nattesøvn forstyrret på grund af trafikstøj.

Det er ikke støjen i sig selv, man bliver syg af. Det er derimod forstyrrelsen af nattesøvnen, der påvirker helbredet i negativ retning, siger seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse Mette Sørensen. Hun har i flere undersøgelser påvist, at mennesker, der bor i meget trafikerede områder, har øget risiko for alvorlig sygdom som slagtilfælde og blodprop i hjertet.

Den foreløbige konklusion er, at trafikstøj er skyld i cirka 600 ekstra slagtilfælde om året i Danmark. Senest har Mette Sørensen fundet, at trafikstøj er skyld i cirka 330 ekstra hjerteblodpropper om året.

Ved undersøgelserne er anvendt data for cirka 60.000 danskere, der har deltaget i Kræftens Bekæmpelses store kost, kræft og helbred-undersøgelse.

Vi sporede forsøgsdeltagernes adresser tilbage til 1987 og frem til 2006, og ved at se på trafikkens udvikling i perioden kunne vi beregne støjniveauet ved deres hoveddøre. Konklusionen var, at jo mere vejstøj, jo højere var risikoen for slagtilfælde og blodprop i hjertet, siger Mette Sørensen.

I undersøgelsen er der blandt andet taget forbehold for forskelle i luftforurening og rygevaner, som kunne være fejlkilder i forhold til støjens effekt på helbredet.

Hvis man bor lige op ad en trafikeret vej, risikerer man selvfølgelig at blive vækket og kan have svært ved at falde i søvn igen. Men selvom man ikke vågner af larmen, kan den medføre et hurtigere skift mellem de forskellige søvnperioder, der hører med til en sund søvn. Det betyder, at man ikke får tilstrækkeligt af den dybe søvn (slow wave sleep), der er afgørende for, at kroppen kan restituere sig. Ikke nok med at man føler sig uudhvilet, når man vågner. Vi ved også, at folk, der generelt sover dårligt, har øget risiko for helbredsskader.

Vores foreløbige hypotese går på, at støjen også øger kroppens niveau af stresshormon under søvnen, og at dette kan påvirke immunforsvaret og måske endda give forhøjet blodtryk og åreforkalkning, siger Mette Sørensen.

Kilde: Høreforeningen

Støj forstyrrer

Kilde: Arbejdsmiljøweb

Kilde: Hørelse.info