Hvorfor tog du med på stilhedsretræte?
"Jeg begyndte at tage på retræter i 2006 og plejer at være på en fire-fem stykker om året. De sidste par år er jeg kun kommet på Jette Dahls retræter, fordi hun er dygtig åndelig vejleder. Jeg gør det, fordi det giver en fordybelse, som jeg ikke kan få, når jeg er hjemme."
LÆS OGSÅ: I den stille verden
"At tage på retræte med Gud kan sammenlignes med at pleje sit parforhold. Selvom man går op og ned ad hinanden hver dag, sker der noget, hvis man tager på weekend sammen uden andre. Selvom Gud er i min dagligdag, så sker der noget andet, når jeg tager på retræte. Forholdet bliver dybere."
LÆS OGSÅ: Retræter bliver brugt som nødbremse mod stress
Hvordan oplevede du retræten undervejs – med op- og nedture?
"Jeg har gjort det så mange gange, så der ikke længere er op- og nedture. Hver gang jeg er på retræte, får jeg en eller anden aha-oplevelse, hvor jeg tænker, 'nu forstår jeg det her'. På denne retræte fik jeg et klart gennembrud om, at jeg er synd- og skyldfri. Og det er alle mennesker. Derfor er det at pålægge andre skyld at gå op imod den orden, som Gud har indstiftet for verden."
"Det fede ved at være på retræte er, at de forskellige læresætninger bliver konkrete og nærværende, særligt under de samtaler, jeg har med Jette undervejs. Stilheden, roen og maden er også rar, men jeg ville ikke tage på retræte alene af den grund."
Hvad tager du med dig derfra?
"En ny forståelse af, hvorfor jeg ikke skal gå og brokke mig over det ene og det andet. Det er vigtigt for min sjælebalance, at jeg er tilgivende og forstående. Det bliver mit fastetema. Når man brokker sig, lægger man afstand til Gud."
"Jeg er da sikker på, jeg stadig vil blive sur indimellem. Men jeg håber, at jeg kan besinde mig. Min kone siger da i hvert fald, at jeg er blevet mildere og rundere efter min vækkelse."