86-årige Ingrid Johansen holdt først op med at gå til gymnastik for knap fire år siden. Og det var ikke, fordi hun var blevet for gammel til at lave krumspring på gulvet, men hun måtte stoppe med at køre bil, og så blev det for svært at komme hen til gymnastikholdet. Det kan godt være, at hun er blevet for gammel til at transportere sig rundt i en bil, men en god gåtur siger fynboen ikke nej til. Ligesom hun stadig laver mad til sig selv og gerne bruger en formiddag på at få bagt et franskbrød. Og to gange om ugen samles hun med sine veninder til en gang kortspil, hvor der måske kan komme en lille gevinst med hjem, da det er tilladt at satse med småmønter.
– Jeg har en aktiv nabo, der bliver 90 år her til sommer, og vi ville rigtig gerne tilmelde os det aktivitetscenter for ældre, der ligger i nærheden af, hvor vi bor, men visitatoren sagde, at det kunne vi ikke, for vi er simpelthen for friske, siger Ingrid Johansen, der faktisk allerede har levet længere, end statistikkerne siger, hun skulle.
Ifølge Danmarks Statistik er middellevealderen for kvinder 81 år, mens den for mænd kun er 76 år. Men hvorfor er der så stor forskel på mænd og kvinders levealder? Og hvorfor ældes nogle af os som friske og selvkørende, mens andre tidligt får brug for hjælp?
Ingrid Johansen har altid haft et aktivt liv. Hun er opvokset på et landsted med køer og grise og blev senere gift med en landmand, og hun mener selv, at det aktive liv er medvirkende til, at hun nu har rundet de 86 og stadig er frisk og kan klare sig selv. Og det kan hun på sin vis have ret i.
Henrik Brønnum-Hansen er forskningsleder og seniorforsker på Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, og han mener, at vores levealder kan være påvirket af, hvor vi bor.
– Grunden til, at vi som mennesker ældes forskelligt, er dels de ydre faktorer og dels vores livsstil. I forhold til vores livsstil er der jo tale om sygdomme samt brug af tobak og alkohol. Men i forhold til de ydre faktorer kan det have stor betydning, om vi vælger at bo på landet eller i byen, da byboere generelt dør tidligere end landboere, fordi byboere er udsat for mere forurening og stress, end landboere er, siger han.
Professor, dr.med. Kaare Christensen er leder af Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet, og han mener, at vores levealder i høj grad også hænger sammen med vores livsvilkår.
– Men det hele er som en stor cirkel. For selv i de mest privilegerede kommuner, lever danskerne ikke længere end svenskerne, og det hele bider jo sig selv i halen. For har vi et godt arbejde og er raske, har vi også bedre livsvilkår, men er vi syge, har vi måske ikke overskud til at tage en ordentlig uddannelse og får dermed ikke det bedste job og dermed ringere livsvilkår, siger han.
Hos Statens Institut for Folkesundhed har Henrik Brønnum-Hansen undersøgt, hvor vigtig uddannelse er for, hvor længe vi kan regne med at leve. Undersøgelsen er foretaget fra 1994 til 2005, og den viser, at en 30-årig lavtuddannet mand med godt helbred gennemsnitlig har 11,4 færre leveår i forhold til en jævnaldrende, højtuddannet mand med et tilsvarende godt helbred.
Når det gælder kvinder lever en 30-årig højtuddannet kvinde med godt helbred gennemsnitlig 12,8 år længere end en 30-årig lavtuddannet kvinde med samme gode helbred. Det er altså bevisligt, at de højtuddannede lever længere end de lavtuddannede, påpeger Henrik Brønnum-Hansen. Han fortæller dog samtidig, at helbredet selvfølgelig også betyder meget for, hvor langt tid, vi kan regne med at leve.
– Man dør ikke af at have en dårlig ryg, men hvis man har en invaliderende sygdom, bliver ens chancer for at blive meget gammel reduceret. Invaliderende sygdom øger blandt andet risikoen for depression, som kan medvirke til at afkorte livet, siger han.
Kaare Christensen er enig med Henrik Brønnum-Hansen og tilføjer, at det blandt andet er vores helbred og livsstil, der er årsagen til, at vi stadig har en lavere middellevetid end i for eksempel Sverige og Norge.
– Det tyder på, at vores forbrug af tobak og alkohol trækker kraftigt ned i vores leveår, da vi simpelthen har flere tilfælde af lungekræft, og det er jo tydeligt at se, at de, der bliver meget gamle i dag, hverken er rygere eller svært overvægtige. I forhold til at kvinder lever længere end mænd, har helbredet også en betydning, for selvom det faktisk rapporteres, at kvinder får flere sygdomme end mænd, så er det mændene, der oftest får de dødelige sygdomme som for eksempel hjerte-kar-sygdomme. Og så er kvinderne nok også lidt bedre til at tage sig af sygdommen, når den rammer, siger han.
Men helbredet behøver ikke kun at hænge sammen med tobak og alkohol, det kan også hænge sammen med vores gener. Og det kan vores levealder også.
– Man har bedre kort på hånden, hvis ens forældre også blev meget gamle. Det hjælper, men generne forklarer kun 25 procent af, hvorfor nogle bliver ældre end andre. Det hænger også sammen med sociale forhold, opvækst og baggrund. Og så betyder det også meget, om den ældre holder sig aktiv, siger han.
Aktive ældre møder Knud Kingo Kristensen ofte. Han er nemlig landsformand for organisationen Danske Pensionister, der har mere end 200 medlemsforeninger med tilsammen knap 45.000 pensionister som medlemmer.
– Jeg oplever generelt, at de ældre har langt større fokus end tidligere på det liv, de lever, og vi oplever virkelig mange, der gerne vil være aktive i foreningerne. Faktisk har vi næsten 300 projekter rundt om i landet, der er styret af ældre helt op til 95-års-alderen, hvor ældre hjælper andre ældre med for eksempel at handle ind, siger han.
86-årige Ingrid Johansen går også meget op i, hvordan hun lever sit liv, og hun ønsker at være så aktiv som muligt. Men hvor lang tid, hun får lov til at være her, det har hun ikke gjort sig nogle tanker om.
– Jeg tager én dag ad gangen, siger hun.
Og måske er det heller ikke, fordi Ingrid Johansen er aktiv og altid har boet på landet, at hun nu har levet længere, end hun ifølge statistikkerne skulle. Måske er det simpelthen et spørgsmål om medgang i livet.
– Årsagen til, at vi ældes forskelligt, er en god blanding af forskellige faktorer, men også en stor portion held spiller ind, siger Kaare Christensen.