Morten Albæk: Verden er ved at falde fra hinanden, fordi vi ikke er ærlige nok

For mig er ærlighed den fineste respekt og kærlighed, man kan give et andet menneske, siger filosof og direktør Morten Albæk, der skal skrive et nyt udkast til Vatikanets digitale strategi, som netop skal bygge på ærlighed. Læs eller genlæs Kristeligt Dagblads portræt af ham her

”Jeg mener, at verden er ved at falde fra hinanden, fordi vi ikke er ærlige nok. For mig er ærlighed den fineste respekt og kærlighed, man kan give et andet menneske. Og at være hudløs ærlig er ikke det samme som at være socialt uintelligent eller ondskabsfuld,” siger filosof og kommunikationsdirektør i Vestas Morten Albæk. –
”Jeg mener, at verden er ved at falde fra hinanden, fordi vi ikke er ærlige nok. For mig er ærlighed den fineste respekt og kærlighed, man kan give et andet menneske. Og at være hudløs ærlig er ikke det samme som at være socialt uintelligent eller ondskabsfuld,” siger filosof og kommunikationsdirektør i Vestas Morten Albæk. –. Foto: Linda Kastrup.

I 2012 lavede Rockwool Fonden en undersøgelse, der viste, at danskerne føler, at de arbejder 39 timer eller mere om ugen. Selvsamme undersøgelse afslørede dog også, at følelsen ikke svarede til realiteterne.

Ser man på, hvor meget den gennemsnitlige dansker i virkeligheden arbejder, løber det nemlig blot op i 33 ugentlige timer.

Sekstimersparadokset. Sådan kalder Morten Albæk, filosof og Group Senior Vice President i vindmøllevirksomheden Vestas, spændet mellem virkeligheden og danskernes oplevede virkelighed.

Et filosofisk og eksistentielt paradoks, der er blevet mere og mere kendetegnende for nationens indbyggere de seneste 10 år, og som ligger filosoffen så meget på sinde, at han har gjort paradokset til en del af omdrejningspunktet i sin nye bog Det gennemsnitlige menneske.

I bogen forsøger han at tage et opgør med det, han mener er en falsk, men fremvoksende selvopfattelse, der som ukrudt er skudt op sidst i 1990erne og først i 2000erne hos danskerne. Vi er, siger han, blevet både mindre flittige og mindre realistiske omkring os selv og vores evner samtidig er vores konkurrenceevne blevet væsentligt dårligere, og det på trods af, at vi befinder os i en tid, hvor der mere end nogensinde er behov for, at vi kan konkurrere med udlandet, hvis vi ikke skal løbes over ende.

"For mig at se er der en koalition mellem det erkendelsesmæssige forfald, vi har været igennem og så den friværdiorgasme, der skyllede hen over Danmark, som betød, at vi alle sammen uanset evner og uddannelsesniveau kunne blive rige og det vel at mærke uden at røre en finger. I samme periode har vi taget et eksistentielt bungyjump, hvor devisen er, at du skal realisere dig selv. Alt kan lade sig gøre, og du har ingen begrænsninger, hvilket er noget fundamentalt andet end at kende sig selv," siger Morten Albæk.

Han mener, at det blandt andet er den retorik og samtalekultur, der dominerer både underholdningsindustrien og den politiske verden, der har påvirket os til at overvurdere os selv.

Ifølge filosoffen handler det om, at vi ikke mere kender os selv vi er blevet ramt af en kollektiv eksistentiel blindhed. Og ikke nok med at denne blindhed får os til at overvurdere os selv, den er også skyld i, at vi kan have svært ved at finde ud af, hvad meningen med livet egentlig er.

"Der er noget eksistentielt helt galt, når cirka hver femte dansker føler sig stresset, alt imens vi kan konstatere, at arbejdstiden de seneste 45 år er faldet fra 43 til 33 timer om ugen. Men vi har taget en central del af den eksistentielle ligning ud, nemlig evnen til at kende egne begrænsninger, og derfor stirret os blinde på vores muligheder, selvom store tænkere lige fra Thales over Milet til Kierkegaard har gjort os opmærksom på, at nok er det vigtigt at vide, hvad man kan, men lige så afgørende er det at vide, hvad man ikke kan."

"I virkeligheden er langt de fleste af os bare gennemsnitlige og fejlbarlige mennesker vi er ikke reinkarnationer af hverken Mozart eller da Vinci. Vi ejer ikke skyggen af geniets ekstraordinære talent, men det er vi blevet opfordret til at fortrænge, og i stedet har mange udviklet en misforstået tro på egne evner."

Men hvad er der galt med at være tilfreds med sig selv og have stor tiltro til egne evner?, kunne man spørge. Er det ikke det, vi gerne vil lære vores børn, så de ikke skal gå rundt med bøjet nakke og forsigtige, selvudslettende skridt?.

"Du skal elske dig selv som den, du er, og ikke ud fra et falsk selvbillede. Du skal jo også helst elskes af andre for det, du er, og ikke på grund af et glansbillede. Jeg kan ikke se noget som helst godt i, at vi priser nogle kvaliteter hos et menneske, som det slet ikke har. Vi er ramt af en anerkendelsestsunami, der betyder, at hver gang vi møder et menneske, som gør noget helt almindeligt, så kaster vi superlativer efter det. Det bedste eksempel på den tendens ser vi i underholdningsindustrien i programmer som X Factor," siger Morten Albæk, der i sin bog hævder, at Janteloven er blevet erstattet af X Factor-loven, hvor vi i stedet for at pille hinanden ned er gået i den modsatte grøft og nu puster hinanden kunstigt op.

Ud over at selvbedraget for den enkelte vil betyde et mindre meningsfyldt liv, har det også store konsekvenser for fællesskabet, når vi overvurderer os selv. For, påpeger Morten Albæk, hvis danskerne synes, de knokler på arbejdet 39 timer om ugen, som Rockwool-undersøgelsen viser, men at arbejdsugen i virkeligheden kun sniger sig op på 33 timer, betyder det også, at velfærdsstaten er truet. Det bliver umuligt at opretholde den standard, vi har nu, hvis ikke vi arbejder noget mere.

Ironisk nok er det den selvsamme truede velfærdsstat, der til dels er skyld i, at vi ikke er indstillet på at arbejde mere og synes, at vi i forvejen leverer rigeligt.

"Velfærdsstatens måde at holde hånden under os på har desværre også gjort os magelige. Så samtidig med at den sejrer positivt på nogle områder, har den skabt en dovenskab i os. En dovenskab, som er den værste fjende mod produktivitet. Og hvis vi stadig vil være blandt de 10-15 rigeste lande i verden, skal vi virkelig oppe os i forhold til udholdenhed. Jeg mener, at vi skal have skabt en dannelseskultur, hvor vi genvinder noget af den tabte calvinistiske arbejdsetik," siger Morten Albæk.

Men fliden gælder ikke bare på den arbejdsmæssige front vi bør være flittige også i vores private liv. Hvis ikke man er flittig i forhold til sin partner, bliver man erstattet, og hvis ikke man er flittig i forhold til sig selv, mister man sig selv, påpeger filosoffen, der fremhæver tre elementære dyder som fundamentet for at leve et mere meningsfyldt liv end gennemsnittet: ærlighed, flid og vedholdenhed.

Det store spørgsmål er, om vi kan få vendt den negative, selvovervurderende og lidt lade kultur til noget positivt, og hvad der i så fald skal til.

Morten Albæk mener, at det kan lade sig gøre, men at der skal flere indsatser til. For det første skal vi kollektivt erkende i samtale med hinanden, at vi er ganske gennemsnitlige og dermed også fejlbarlige, og samtidig bør vi stoppe med at blive stødt af mennesker, der gør os opmærksomme på, at vi er i færd med at tegne et glansbillede af os selv.

Også i skolerne skal der sættes ind, pointerer filosoffen på samme måde som vi igennem lang tid har haft kreativitet som noget tværfagligt, mener han, at selverkendelse skal gennemsyre uddannelsessystemet, så man på den måde lærer sig selv at kende bedst muligt.

Men når vejen til selverkendelse delvist går igennem andre menneskers uforbeholdne ærlighed, hvad så med opdragelsen af vores børn. Vi kan vel næppe være 100 procent ærlige over for dem og dermed slå deres af og til urealistiske drømme itu?

"Det er et spørgsmål om udgangspunktet. Hvis det, man siger, er sagt med mellemmenneskelig respekt og blodig kærlighed, så mener jeg godt, at børn kan tåle den fuldkomne ærlighed. Man ruster dem blot til et liv som voksne, der vil være naturligt fyldt med lige så mange begrænsninger og nederlag som sejre. Og at fortælle sine børn, at de ikke kan alt, er ikke at holde dem nede. Det er at give dem virkelighedsforståelse," siger Morten Albæk.

Et af de tidstypiske tegn på vores manglende realisme, ud over de ekstremt lange køer ved X Factor-auditions, kunne være det store optag af elever på de danske gymnasier. I 1950erne og 1960erne var det som Vestas-filosoffen udtrykker det blomsten af dansk ungdom, der uddannede sig der, mens det i dag bare er Danmarks ungdom.

"Der er unge mennesker, der går på gymnasiet i dag, som ville få et meget mere meningsfyldt liv, hvis de havde selverkendelse til at vide, hvad deres evner rakte til," siger Morten Albæk og skynder sig at tilføje, at det urealistiske selvbillede ikke kun regerer blandt unge.

I en amerikansk analyse blandt professorer, vurderede hele 91 procent af disse, at de tilhørte de bedste 10 procent inden for deres fag, hvilket siger sig selv er umuligt. Så inden vi pukker på de unge, skal vi også huske os selv, siger han.

Mens nogle vil påstå, at verden ville falde fra hinanden, hvis vi alle var hudløst ærlige over for hinanden, er Morten Albæk af en anden mening.

"Det er noget sludder. Jeg mener derimod, at verden er ved at falde fra hinanden, fordi vi ikke er ærlige nok. For mig er ærlighed den fineste respekt og kærlighed, man kan give et andet menneske. Og at være hudløs ærlig er ikke det samme som at være socialt uintelligent eller ondskabsfuld. Når jeg for eksempel fortæller min syvårige søn, at den tegning, han har lavet af vores nye bil, ikke har hjul, og at den derfor ikke lever op til de definitoriske krav for at være en bil, og at han insisterer på, at det altså er en bil, uanset hvad jeg siger, og jeg stadig fastholder, at det er det ikke, så er jeg ærlig. Men mindst lige så vigtigt forholder jeg mig konkret til, hvad han viser mig frem for bare at sige: Tusind tak, skat, for den flotte tegning, siger Morten Albæk og beklager, at den medfødte ærlighed trækkes mere og mere ud af børnene, jo ældre de bliver."

"Det tager tid at være ærlig det gør falsk anerkendelse ikke. Men jeg tror på, at det er de færreste mennesker, der på den sidste dag fortryder situationer, hvor de har været ærlige, hvorimod det modsatte oftere er tilfældet."