Isoleret i Østersøen med kikkerten rettet mod Sovjet

Med billedserie: I årtier skilte Østersøen det kommunistiske øst fra det kapitalistiske vest. Bornholms isolerede placering langt mod øst gjorde øen til den store spioncentral under den kolde krig. På nordspidsen af øen sad fyrpasser Mogens Christensen og holdt skarpt øje med østmagtens skibe og besvarede flaskeposter fra øst

Hammerodde Fyr har ligget på Bornholms nordspids siden 1895. Det er 12 meter højt og var under den kolde krig en vigtig udkigspost for Danmark. Herfra holdt man øje med østmagtens skibstrafik i Østersøen.
Hammerodde Fyr har ligget på Bornholms nordspids siden 1895. Det er 12 meter højt og var under den kolde krig en vigtig udkigspost for Danmark. Herfra holdt man øje med østmagtens skibstrafik i Østersøen. . Foto: Jens-Erik Larsen.

Alvoren kan være vanskelig at få øje på ved nordspidsen af Bornholm på en vindstille og lummervarm sommerdag.

Et par tyske turister er gået i stå i middagssolen og sidder på klipperne og hviler fødderne i de praktiske sandaler. Den spejlblanke Østersø skvulper næsten lydløst ind mellem klipperne.

Nogle meter oppe på kysten rejser det blændende hvide Hammerodde Fyr sig og fuldender postkortidyllen. 12 meter højt, nymalet og med en rød vejrhane på toppen.

LÆS OGSÅ: Det befæstede Danmark

Selvom det kan være svært at forstå midt i sommeridyllen, ligger der en alvor og lurer over det blå hav som en historisk kulisse, der endnu knap kan afskrives som glemt fortid. Blot tre sømil ude i Østersøen har der i årtier gået en benhård grænse mellem to forskellige civilisationer.

Frem til 1989 delte jerntæppet Europa i øst og vest, og skillelinjen gik lige ned gennem Østersøen. Bornholms fremskudte placering i Østersøen betød, at det var her, det kapitalistiske vest og det kommunistiske øst stod og følte hinanden på tænderne.

Nordspidsen af Bornholm med fyret i centrum har været et af knudepunkterne for Danmark, og det har sat sit præg på livet ved kysten ud for Bornholm i noget nær en menneskealder.

Sådan en menneskealder har den tidligere fyrpasser Mogens Christensen gennemlevet. Han er 79 år og er kravlet en tur op i toppen af fyrtårnet ved siden af den glinsende, mandshøje linse. Tilbagelænet og med korslagte arme spejder han ud mod skibene, der passerer spidsen af øen. Det har han gjort i de 31 år, hvor han arbejdede på Hammerodde Fyr. Han blev pensioneret i 1995 og er i dag taget på besøg i tårnet.

Der gik ikke en dag, uden der kom russiske krigsskibe forbi. Ork dog, der var østmagtskibe overalt, siger han om sin tid som fyrpasser under den kolde krig.

Det var fyrpassernes opgave at registrere al trafik nord om Bornholm. I en lille vagtstue i fyret sad Mogens Christensen og hans kolleger i døgndrift og holdt øje med skibene. Det meste af arbejdet handlede om at få styr på, hvad stormagten mod øst havde gang i. Hvor var deres skibe på vej hen? Hvad havde de om bord?

Østersøen var porten ind til de danske farvande. Vores opgave var at finde ud af så meget som muligt om de sovjetiske skibe. Det var et enormt arbejde, forklarer Mogens Christensen, der ikke havde anden hjælp end en solid kikkert.

En af de store udfordringer var de russiske og polske fiskerbåde. De var ofte alt andet, end hvad de udgav sig for.

De lå tre sømil ud for kysten. Dengang måtte østmagtskibe ikke komme nærmere. Der kunne de ligge i flere dage med deres store antenner og udspionere. Deres lytteudstyr var så avanceret, at de forsvandt i samme øjeblik, vi løftede røret for at tilkalde en patruljebåd, siger Mogens Christensen.

Hans bløde, vuggende dialekt adskiller sig fra det syngende bornholmske og afslører, at han ikke er en af de indfødte på øen. Barndommen foregik på Møn, og det var langt fra givet på forhånd, at han skulle bruge sit arbejdsliv på at spejde efter skibe ved Østersøen.

Det hele begyndte, som den slags ofte gør, med en forelskelse. Han havde gennemført sin uddannelse som skibstømrer og var nu kommet en tur i marinen.

Der kom jeg til at kende den her meget fornemme dame. Ja, egentlig havde vi vidst, hvem hinanden var, siden vi var små børn, men det var først nu, vi blev forelskede, siger han.

Den fornemme dame hed Karen. Forelskelsen blev omsat til et bryllup, og da Karen gik bort for snart fire år siden, havde de to nået at være gift i 53 år.

Karens far var ansat som fyrassistent, da vi blev gift. Han blev ved med at prædike om, at fyrvæsenet var det eneste, der havde nogen betydning. Og så endte det med, at jeg også blev ansat ved et fyr, siger Mogens Christensen.

Efter et par år ved fyret på den lille ø Hjelm i Kattegat fik Mogens Christensen tilbudt en stilling ved Hammerodde Fyr. Den 26. januar 1964 flyttede parret til Bornholm.

Vi kendte ikke nogen herovre. De første par år var skrækkelige. Jeg savnede Hjelm. Men med tiden blev vi mere og mere engagerede i byen. Jeg kom i menighedsrådet i Allinge, hvor jeg sad i 24 år og har været kirkeværge i 18 år. Og da jeg gik på pension, var der næsten ikke flere tilbage af dem, vi kendte på den anden side af Østersøen, forklarer Mogens Christensen.

Livet på Bornholm under den kolde krig var intenst og til tider anspændt. Det har man på Bornholms Museum sat fokus på med en ny udstilling, der åbnede i efteråret sidste år. Her bliver det forklaret, hvordan den isolerede ø mod øst var præget af stor nervøsitet og høj militær aktivitet frem til 1990erne.

Bornholm lå nærmest placeret bag jerntæppet. Man følte sig alene og overladt til sig selv ude i Østersøen, forklarer museumsleder Jacob Bjerring-Hansen og fortsætter:

Russernes besættelse og bombardement af øen efter Anden Verdenskrig, mens resten af Danmark fejrede befrielsen, sad dybt i baghovedet på bornholmerne. Man forventede ikke længere noget fra resten af landet.

På grund af placeringen langt ude i havet lige op af Østeuropa havde øen en enorm bevågenhed fra efterretningstjenesterne på begge sider.

Det var den store spioncentral og på mange måder en sten i skoen på sovjetmagten. Danskerne sendte flittigt hurtiggående både af sted fra Bornholm med spioner op gennem Østersøen til de baltiske lande. Og de sovjetiske skibe lå med deres antenner ud for Bornholms kyster og holdt øje med, hvad man foretog sig på øen, siger Jacob Bjerring-Hansen.

Jævnligt skete det, at de polske eller russiske fiskerbåde gik ind i en bornholmsk havn blot for at teste beredskabet. Når der kom for meget alarm, listede de af igen.

Den korte afstand mellem øst og vest gjorde også, at Østersøen var en flittigt brugt flugtrute for østeuropæere, der gerne ville til Vesten. På museet har man samlet beretninger om 81 tilfælde, hvor det lykkedes at flygte fra øst til vest. Ofte på spektakulære og dristige måder med hjælp fra for eksempel en lille gummibåd eller en spinkel vandcykel.

Men langtfra alle havde held til at nå frem til den bornholmske kyst.

Det var ved klipperne rundt om fyret, at Mogens Christensen en dag i 1970erne opdagede, at en af afhopperne fra øst ikke havde klaret den gennem bølgerne.

Jeg fik øje på en lærredstaske, der var skyllet i land. Den var lukket helt tæt til. Da jeg fik den åbnet, kunne jeg se, at den tilhørte en østtysker, siger han.

Tasken var fuld af personlige ejendele sirligt pakket ind i plastik. Blandt alle sagerne lå også et brev fra østtyskeren til hans kone og to børn om, at han var flygtet til Vesten. Han var hoppet over bord fra et skib, der passerede Hammerodde, og havde forsøgt at svømme i land. Tasken var det eneste, der kom frem.

Ham fandt vi aldrig. Da jeg så billederne af hans familie, kunne jeg ikke lade være med at fælde en tåre. Det er det mest sørgelige, jeg har fundet, siger Mogens Christensen.

Det er efterhånden blevet til en ganske stor mængde sager, han har samlet op langs kysten. For ud over at være fyrpasser har Mogens Christensen også været ansat som strandfoged ved Bornholms nordspids siden 1970. Et job, han stadig passer i dag.

Man skal jo ikke lade de gode job gå fra sig, siger han med et grin om det ulønnede arbejde med at holde opsyn med godt 11 kilometers kyststrækning rundt om fyret og samle de ting op, bølgerne skyller i land.

Selvom en del af arbejdet har bestået af at fjerne granater og sprængstoffer, som flød i land fra krigsskibene under den kolde krig, har jobbet som strandfoged også givet ham en meget mere positiv indgang til stormagten mod øst. I løbet af årene har han fisket 192 flaskeposter op af vandkanten. Mogens Christensen har pligtskyldigt besvaret hver og en.

Det var jo ikke sådan, at vi tænkte dårligt om dem mod øst. Jeg kom til at skrive med to familier fra Østtyskland, som havde sendt flaskeposter af sted. Jeg sendte pakker med sæbe og mad til dem. Det lykkedes at få det hele igennem censuren, siger Mogens Christensen.

Det blev til en del breve og pakker frem og tilbage. Og der gik ikke mere end et par uger, fra Berlinmuren faldt i 1989, til de to familier havde købt en billet over Østersøen og stod og bankede på Karen og Mogens dør for at hilse på.

I dag dukker der stadig flaskeposter op langs kysten. En fem til seks stykker om året bliver det til. Men ellers er det stadig færre ting ved Østersøen ud for fyret, der er, som det var, da Sovjetunionen lå lige uden for sømilegrænsen.

Den militære betydning af farvandet er op gennem 1990erne blevet stadig mindre. Det forklarer Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet.

Hele Østersøområdet er blevet gradvist mere afmilitariseret. Vi har fået et meget mere afslappet forhold til russerne, og russerne har heller ikke længere kapacitet til at opretholde en stor flåde der. I stedet fokuserer de deres kræfter mod det arktiske i takt med, at isen smelter, og det bliver muligt at sejle nord om Rusland til Kina, siger han.

Man ser dog stadig af og til eksempler på militære grænsemarkeringer ved Østersøen, men ifølge Peter Viggo Jakobsen har det ikke nogen reel betydning længere.

I stedet er den megen militære trafik erstattet af et stort antal tankere og containerskibe. Østersøen er i dag et af verdens mest trafikerede farvande. Der er konstant 2000 skibe på vej gennem Østersøen, og trafikken er spået til at fortsætte med at stige.

Årligt passerer mindst 52.000 større skibe nord om Bornholm. Meget af trafikken går til og fra den russiske by Primorsk tæt ved Sankt Petersborg, der huser Østersøens største olieterminal.

Der bliver stadig holdt øje med skibstrafikken fra Hammerodde Fyr. I dag sker det dog fra en lille grøn træpavillon ved siden af det 118 år gamle fyr. Her sidder kystkiggeren, som det hedder i dag, bag fem store skærme med avanceret satellitteknologi og holder rede på de mange skibe på vej forbi Bornholm.

Mogens Christensen er kommet indenfor i den lille pavillon og kigger skeptisk på computerskærmene, de ergonomiske møbler og ikke mindst de praktiske køkkenforhold.

Ja, det er jo ikke for at kritisere, siger han lavmælt.

Men dengang var der altså noget at bestille sammenlignet med i dag. Vi havde jo ikke andet end en kikkert til at udføre det samme arbejde. Vi havde ikke engang et toilet.

Og om nogle år vil endnu mindre være, som det har været. Ved det seneste forsvarsforlig har politikerne besluttet at nedlægge den bemandede udkigsstation på Bornholm. Overvågningen af Østersøen rundt om Bornholm vil fremover bestå af det, man kan følge med i fra en central i Aarhus.

Den tyske tidligere mediemogul Leo Kirch.
Den tyske tidligere mediemogul Leo Kirch. Foto: Jens Erik Larsen Denmark
Fränk Schleck på vej mod mål i dag på Luz-Ardiden.
Fränk Schleck på vej mod mål i dag på Luz-Ardiden. Foto: Jens Erik Larsen Denmark
Andy Schleck foran Alberto Contador op mod målet på Luz-Ardiden.
Andy Schleck foran Alberto Contador op mod målet på Luz-Ardiden. Foto: Jens-Erik Larsen.
Grøn Koncert tour start i silende regn torsdag den 14 juli i Esbjerg. (Foto: Jesper Kristensen/Scanpix 2011)
Grøn Koncert tour start i silende regn torsdag den 14 juli i Esbjerg. (Foto: Jesper Kristensen/Scanpix 2011) Foto: Jens Erik Larsen Denmark
Thomas Bjørn er tilbage på toppen af golfverden. I hvert fald for en stund.Torsdag gik han en fantastisk første runde ved majorturneringen British Open, hvor han indtager en foreløbig førsteplads fem slag under par. --Danish golfer Thomas Bjorn watche
Thomas Bjørn er tilbage på toppen af golfverden. I hvert fald for en stund.Torsdag gik han en fantastisk første runde ved majorturneringen British Open, hvor han indtager en foreløbig førsteplads fem slag under par. --Danish golfer Thomas Bjorn watche Foto: Jens-Erik Larsen.
Belinda Pyke, Director for Migration and Borders at the Directorate-General for Home Affairs, The European Commission og Erling Andersen, direktør med ansvar for toldkontrol i Skat svarer på spørgsmål fra pressen da EU komissionen besøger grænsekontrolanl
Belinda Pyke, Director for Migration and Borders at the Directorate-General for Home Affairs, The European Commission og Erling Andersen, direktør med ansvar for toldkontrol i Skat svarer på spørgsmål fra pressen da EU komissionen besøger grænsekontrolanl Foto: Jens Erik Larsen Denmark
Mathias Zanka Jørgensen prøver at holde banen fri for vand under FC Københavns træning torsdag d. 14 juli 2011 i København. (Foto: Claus Bech/Scanpix 2011)
Mathias Zanka Jørgensen prøver at holde banen fri for vand under FC Københavns træning torsdag d. 14 juli 2011 i København. (Foto: Claus Bech/Scanpix 2011) Foto: Jens Erik Larsen Denmark
Alberto Contador kører torsdag i mål på Luz-Ardiden.
Alberto Contador kører torsdag i mål på Luz-Ardiden. Foto: Jens Erik Larsen Denmark
Andy Schleck fulgt af Cadel Evans på vej mod målet på Luz-Ardiden i dag.
Andy Schleck fulgt af Cadel Evans på vej mod målet på Luz-Ardiden i dag. Foto: Jens Erik Larsen Denmark