Jeg har allergi over for følelsesfiskeri

Sognepræst i Marmorkirken Mikkel Wold er en af landets mest erfarne sjælesørgere. I løbet af sommeren skriver han klummer her i avisen om nogle af de store temaer i sjælesorgsarbejdet

Mange moderne præster er bange for at inddrage troen i sjælesorgssamtalen. Det dur ikke, mener sognepræst i Marmorkirken Mikkel Wold. -
Mange moderne præster er bange for at inddrage troen i sjælesorgssamtalen. Det dur ikke, mener sognepræst i Marmorkirken Mikkel Wold. -. Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

Optaget af noget på sin mobiltelefon står Mikkel Wold lænet op ad en af de massive søjler foran Marmorkirkens indgangsparti i Frederiksgade i København. Den lange sognepræst med det stride hvide hår ser afslappet og velintegreret ud mellem statuerne af Ansgar og Grundtvig. Efter 19 år som præst i en af landets mest kendte kirker føler han sig da også både meget hjemme og godt tilpas på sin arbejdsplads.

Han låser os ind - og låser igen, så de japanske turister ikke myldrer ind før kirkens egentlige åbningstid. Vi følger indermurens runding frem til præsteværelset, der er cirka lige så højt, som det er langt. Her er både moderne Mac-computer og et gammelt hvidt bornholmerur, der med højlydte tik markerer tidens fremdrift. Præstekjolen hænger på en bøjle.

Den skal ikke på i dag, det er hans fridag, og i øvrigt er det vigtigt at skelne mellem præsten i kirkerummet og præsten i hverdagen, mener Mikkel Wold.

Han tilbyder kaffe fra sin 15 år gamle Lavazza-kaffemaskine i stål og messing, som både kan lave americano og cappuccino og er en fast del af inventaret i præsteværelset.

"Når man har så mange samtaler hver eneste uge, er det vigtigt at opretholde en ordentlig kaffestandard. Før endte vi altid med at smide en masse kaffe ud, som ikke blev drukket. Nu kan vi lave én kop ad gangen, og folk kan selv vælge, hvad de vil have," siger Mikkel Wold.

LÆS OGSÅ: Den populære prædikant

Det er dog ikke på grund af kaffen, folk opsøger ham. Præsten fra København er en af landets mest erfarne sjælesørgere og har en 5-10 samtaler om ugen. Temaerne for samtalerne varierer, men de kredser som regel om noget, vi alle kender fra vores eget liv, fortæller han.

"Det kan være dødsfald i den nære familie, ensomhed, problemer med ens evne til at følge med det stadigt opskruede tempo i vores tid. Eller folk, der ikke har passet en eller anden kontrolsamtale på jobcenteret og derfor bliver trukket i kontanthjælpen og nu ikke aner deres levende råd. Den sociale nød."

Nogle af disse livstemaer vil læserne af Kristeligt Dagblad kunne dykke ned i, når Mikkel Wold i løbet af sommeren vil skrive klummer til avisen om sit arbejde som sjælesørger.

Mikkel Wold er 54 år og havde fra sommeren 2011 til sommeren 2012 orlov fra kirken for at være fuldtidsansat ved Teologisk Pædagogisk Center (TPC) Løgumkloster, hvor han som lektor har undervist præster i sjælesorg. Nu er han tilbage som præst i Marmorkirken 75 procent af tiden, mens han stadig underviser i sjælesorg på TPC de resterende 25 procent.

Han har beskæftiget sig med sjælesorg i mange år. Lige siden studietiden har det være et stort interesseområde for ham. Inden han blev cand.theol. fra Københavns Universitet tog han en eksamen i psykoterapi fra Hamburger Institut für Existensanalyse und Logotherapie. En psykoterapeutisk uddannelse, der læner sig op ad den østrigske professor Viktor Frankls teorier. Frankl kritiserer Freud og er åben over for det teologiske og det religiøse. Derfor blev Mikkel Wold interesseret i sjælesorgen.

"Den bedste definition af sjælesorg, jeg har mødt, stammer fra biskop Ambrosius fra det 4. århundrede. Han skriver, at sjælesorg er Kristi kærligheds stedfortræder."

Nogle tror, at en sjælesorgssamtale svarer til en samtale med en psykolog eller en terapeut. Mikkel Wold er enig i, at der er mange ligheder, men påpeger, at det er meget vigtigt at adskille tingene.

"Både præsten og psykologen prøver jo at hjælpe det lidende menneske. Men en af mine kæpheste er netop, at det er vigtigt at definere faggrænserne. Og jeg synes, at sjælesorgen i Vesten har været meget fascineret og nogle gange forført af det terapeutiske. I nogle tilfælde er det lykkedes præsten at glemme sjælesorgens teologiske indhold og erstatte det med psykoterapien. Og det har hverken terapien eller sjælesorgen godt af. Det betyder ikke, at sjælesorgen ikke skal være i dialog med psykologien, for det skal den for alt i verden, men dialog forudsætter, at begge parter er deres grundlag bevidst."

LÆS OGSÅ
: Vi er sammen med Gud her og nu og i det hinsides

Når præsten vejleder mennesker i krise, bør det netop være med troen som grundlag, uddyber han.

"Den sjælesørgeriske tradition skal være indlejret. Du kan godt have en sjælesorgssamtale, som ikke nødvendigvis handler direkte om tro, Gud og tilgivelse. Men i mange sjælesorgssamtaler kommer der et punkt, hvor lige præcis det med troen skal inddrages, men det er mit indtryk, at mange moderne præster på det punkt er tilbageholdende. Måske fordi man ikke vil virke påduttende, eller måske det skyldes, at ens egen tro ikke er så stærk. Så er det, man giver folk stene for brød, for så trækker man pseudoterapi ned fra hylderne frem for at henvise til sjælesorgens ord om barmhjertigheden og tilgivelsen. Det dur ikke."

Vi sidder i de samme patinerede læderstole, som når Mikkel Wold har samtaler om sjælesorg. Hvis ikke samtalen foregår her, kommer folk hjem til præsteboligen, som han deler med Kirsten. Folk henvender sig som regel på mail eller telefon først, når de kunne tænke sig en samtale med præsten.

"Mange er nervøse for at henvende sig. Og mange er faktisk ikke klar over, at tilbuddet er der. Men alle borgere kan henvende sig og få glimrende hjælp af os præster, uden at det koster noget. Og det er vigtigt at sige, at det ikke er ydmygende at komme til præsten med sine problemer," siger han.

Og det er alle mulige folk, der opsøger Mikkel Wold. Menigheden, der hører til Marmorkirken, har første prioritet, men cirka halvdelen af dem, der efterspørger hans sjælesorg, er folk uden tilknytning til sognet. Der er cirka en måneds ventetid, men han vurderer altid, hvor meget det haster, når folk ringer. Når så først personen er kommet frem til præsteværelset eller hjem i privaten, slår Mikkel Wold telefonen fra og låser døren. Så der er ro. Halvdelen har bare en enkelt samtale af en times varighed, mens resten har to-tre samtaler.

"Sjælesorg er i de fleste tilfælde ikke et langvarigt forløb, selvom der er undtagelser. Hvis det drejer sig om personer med svære psykiske lidelser, samarbejder jeg med nogle psykologer, som jeg kan henvise til," siger han.

Af en ældre kollega hørte han, at hun ofte indledte en samtale med at spørge "hvad kan jeg gøre for dig".

"Det er en god sætning, som signalerer empati og varme, og som samtidig viser, at vi er her med et formål. Det er ikke smalltalk. Det er vigtigt, at folk føler sig velkommen, og at jeg giver udtryk for, at jeg er interesseret i den enkeltes problem. Tidligere biskop Jan Lindhardt sagde engang om sjælesorg, at det er den for tiden stærke, der hjælper den for tiden svage. Det er meget godt sagt, for det skal ikke være ydmygende at gå til præsten med sine problemer. Samtalen skal være en trøst for dem."

Sjælesorgssamtaler kan være hårde. Særligt de samtaler han har med forældre efter børns bisættelser. Og der kan være situationer, hvor Mikkel Wold trods sin store erfaring ikke altid har svar på rede hånd. For eksempel i tilfælde, hvor det pågældende problem virkelig er uoverstigeligt. Her prøver han at reservere noget af sin opmærksomhed til at bede Gud om hjælp til, hvad han skal sige.

"Nogle mennesker oplever, at de ikke anerkendes i deres lidelse. De prøver at slå det hen med et, 'vi må jo komme videre'. Men der kan være brug for at standse op og dvæle lidt ved, hvad der er sket. På den måde tager man ikke håbet fra dem, men man anerkender voldsomheden i deres modgang. Det er en stærk emotionel oplevelse og voldsomt pludselig at fortælle om noget, man ikke har fortalt før. Men jeg prøver ikke at tvinge en bestemt stemning frem. Det er at gå på følelsesfiskeri, og det kan jeg love dig for, at nogle terapeuter og sjælesørgere gør. De ser gerne, at folk begynder at græde. Den form for manipulation har jeg allergi over for."

Han bruger meget salmebogen i løbet af samtalerne, men han har det ikke sådan, at en sjælesorgssamtale skal slutte med en bøn eller en velsignelse. En del af de folk, der kommer, er ikke nødvendigvis hjemme i kirkens dogmer.

"Jeg er mig meget bevidst, at jeg er præst, men jeg er også mig selv, for ellers er der ingen autenticitet i det. Folk spørger i meget høj grad efter, om vi præster selv mener det, vi siger. Mange spørger også, 'hvis Gud er til stede, hvorfor sker det her så for mig'. Hvis jeg som præst så ikke er rigtig godt hjemme i dogmatikken eller har tænkt grundigt over det, så er jeg på den som sjælesørger."

"Jeg siger til folk, at det at være menneske ikke er at være fri for lidelsen, men at uanset hvad der sker, bringer det mig ikke ud af Guds hænder. Nedenunder det hele er jeg knyttet til Gud. Det ved jeg fra dåben. Det vil sige, no matter what så er der tråd mellem Guds omsorg og mig. Når en person opdager det, så sker der en form for befrielse, selvom lidelsen stadig er der," siger Mikkel Wold.

Marmorkirken er kendt for sin gode kirkegang og sit brede klientel, her iblandt en del 68'ere, som tidligere ikke så fidusen i kirken. Selv har Mikkel Wold heller ikke troen med sig hjemmefra. Han voksede op på Nørrebro hos en enlig mor og valgte selv at blive døbt som 16-årig. Mere skal der ikke siges om det.

"Det er rigeligt! Jeg er nok mere privat end de fleste," tilstår han.

Til gengæld vil han gerne tale mere om sjælesorgen, som han mener, man godt kunne udvide med et decideret skriftemål.

"Luther var heller ikke til sinds, at skriftemålet skulle ud. Skal man indføre skriftemålet igen, og det mener jeg, der er god grund til at gøre, så skal man også huske, at det væsentlige i skriftemålet ikke er, om man får bekendt det hele, som mange ellers er meget optaget af i vores tid. Det væsentlige er, at ordene om tilgivelse bliver talt direkte til mig. Jeg hører det ikke bare i kirken sammen med de andre. Jeg hører det direkte til mig. Det er der en enorm effekt i."

Der er ikke nogen skriftestol i den danske folkekirke. Derfor vil skriftemål som oftest foregå som led i en sjælesorgssamtale. Nogle gange inviterer Mikkel Wold også folk ind i Marmorkirken om aftenen, når der ikke er andre til stede, holder altergang med dem i kirken og giver dem velsignelsen.

"Det er en form for skriftemål, fordi det er meget tydeligt, at jeg tilsiger dem syndernes forladelse. Det giver også mening for folk, der ikke har en kirkelig baggrund."

Hans egen kirkelige inspiration er hentet hos den tyske teolog Karl Barth og fra Luther og Grundtvig. Men i dag er han også meget interesseret i den nyere katolske teologi.

"Den katolske dogmatik er meget relevant for det lutherske. Den har en særlig evne til at koble det dogmatiske og det samfundsmæssige,"mener Mikkel Wold.

Nogle præster, som tilbyder skriftemål og sjælesorg, har selv en skriftefader, som de benytter sig af, men ikke Mikkel Wold.

"Hvis jeg på et tidspunkt er 'den for tiden svage', søger jeg hjælp hos mine gode venner. Fordelen ved skriftemålet er, at mine egne fortrængninger bliver nedbrudt i skriftemålet. Jeg bliver konfronteret med, hvad der sker i mit liv. Det er slet ikke tosset, men det kan selvsagt også være hårdt nogle gange."

Ved det seneste folketingsvalg stillede Mikkel Wold op for De Radikale som kandidat i Fredericia og Tønder. Han blev ikke valgt ind, men er til et kommende valg blevet tilbudt nogle andre valgkredse. Han har takket nej.

"Kredsene ligger geografisk for tæt på, hvor jeg er præst. Jeg stiller ikke op, hvor jeg er præst, sådan er det. Jeg får noget goodwill som præst, og jeg skal ikke blande tingene sammen. Folk, der snakker med mig, skal have fornemmelsen af at snakke med en præst, ikke en politiker."

Der er dog stadig masser, han gerne vil flytte politisk.

"Jeg synes, at vores samfund bliver mere og mere brutalt. De svage sakker bagud i forhold til de stærke, og jeg oplever en stigende ligegyldighed. Vi accepterer i stigende grad en voldelig forråelse. Og så er der masser af eksempler på, at New Public Management bliver lagt ned over institutioner, hospitaler og universiteter, der lider under den såkaldte effektivisering. Vi har en hård tid, hvor de, der ikke kan følge med tempoet, ser sig selv sakke agterud. Ligegyldigheden over for dem, der ikke kan følge med, bliver stadig større."

Indtil videre bliver det dog ved præstejobbet ved Marmorkirken og undervisningen på Løgumkloster - to job, der tilsammen let kræver mere tid end 37 timer om ugen. Og det er o.k., mener Mikkel Wold.

"Jeg har ikke så meget fritid, og egentlig laver jeg meget det samme, som når jeg er på arbejde. Skriver, taler med folk og er glad for livet. At være præst er også en livsstil. Du kan ikke sige, at nu er klokken 17, og så er der ikke flere opgaver den dag. Til gengæld har man også meget frihed som præst," siger han.

Det hvide bornholmerur i præsteværelset slår 10, og Mikkel Wold pakker sin slidte lædertaske, binder en mørkeblå striktrøje om skulderen og hægter brillerne fast i sit revers. Han skal nå et tog til Odense, og derfra går turen videre til Løgumkloster og sjælesorgsundervisningen.

Selvom han næsten dagligt er i berøring med folks livskriser, så sover han som regel godt om natten.

"Jeg kan ikke leve andres liv. Det skal jeg gøre mig klart. Deres fortvivlelse ville blive endnu større, hvis jeg prøvede. Der skal være en afstand, men det er ikke en dårlig afstand."

MIKKEL WOLD
54 år. Sognepræst ved Frederiks Kirke, kaldet Marmor-kirken, i København og lektor i sjælesorg ved Teologisk Pædagogisk Center i Løgum-kloster. Uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet i 1991. Bidragyder til flere bøger om temaerne teologi, psykologi og samfund. Censor ved teologistudiet. Anmelder ved Dagbladet Information og har flere gange været observatør ved Pontifical Academy of Social Science, Vatikanet.