Lørdag den 1. marts tiltræder Københavns biskop, Erik Norman Svendsen, 67 år, som kongelig konfessionarius. Han var ikke i tvivl om, hvad han skulle svare, da han fik opfordringen.
Det ligger i forlængelse af de opgaver, jeg allerede har påtaget mig de senere år for kongehuset. Det er naturligvis ærefuldt, når Dronningen og Prinsen beder én blive den kongelige families præst. Jeg vil kalde det en kær pligt, siger Erik Norman Svendsen, som i disse dage er på vinterferie i Norge.
Første opgave som kongelig konfessionarius bliver at optage prins Joachims forlovede, Marie Cavalier, i den danske folkekirke. Hun er i dag medlem af den romersk-katolske kirke, men vil inden vielsen den 24. maj indtræde i folkekirken. Biskoppen har forsynet Marie Cavalier med engelsk litteratur om den danske folkekirke og planlagt et møde med den kommende prinsesse, hvor de skal tale om det grundlæggende ved folkekirken og den evangelisk-lutherske tro.
Hvad siger det dig at komme hviledagen i hu?
Det betyder, at jeg prioriterer søndagens gudstjeneste. Søndagen er en anderledes dag, ikke mindst i bispegården, hvor min kone og jeg nyder at have huset for os selv, når det øvrige personale har fri. Som nabo til Københavns Domkirke kan vi følge med i ringningerne og kan ikke overhøre, at det er søndag.
Hvad betyder dit arbejde for dig?
Det fylder nok mere end for de fleste andre lønmodtagere. At være præst er jo både en profession og en lidenskab. Jeg er vant til at have lange arbejdsdage og trives normalt godt med at have meget at bestille. At være biskop er tillige meget afvekslende og udfordrende. Jeg har simpelthen ikke tid til at kede mig.
Hvordan håndterer du travlhed?
Ved så vidt muligt at gøre det færdigt, jeg er i gang med, selvom det er efter fyraften, og alle de andre i bis-pegården er gået hjem. Det er en gammel erfaring, at det er det, man ikke når, som stresser. Jeg forsøger også at være godt forberedt i god tid til det, jeg skal nå. For jeg ved aldrig, hvad der pludselig kan dukke op og kræve min opmærksomhed.
Hvordan sætter du skel mellem arbejde og fritid?
Det lykkes ikke altid. Men jeg forsøger at holde fri uden mobiltelefon og uden at lade mig koste rundt af mails og opgaver. Og så har jeg en forstående kone, som godt ved, at jeg ikke altid kan holde mine løfter om at holde en hel fridag.
Hvornår slukker du din mobiltelefon?
Så tit som muligt. Jeg synes, det har taget fuldstændig overhånd med mobiltelefoner. De ringer i tide og utide, sågar under kirkekoncerter og gudstjenester. Jeg synes, det er uforskammet, når folk midt i et møde be-svarer opkald. Så kan vi andre pænt sidde og vente imens. Jeg har også mange gange ved selvsyn kunnet konstatere, at mobiltalende trafikanter både er til fare for sig selv og os andre. Mobiltelefon kan være et praktisk og nyttigt arbejdsredskab, men den skal bruges med omtanke.
Hvor finder du åndehuller?
På lange cykelture eller gåture i Guds frie natur, i vores sommerhus på Samsø, med en god bog eller en biograftur. Eller ved at slå benene op og se en interessant udsendelse i tv. Gudstjenesten er faktisk også et åndehul eller pusterum, som jeg som kirkegænger er glad for at kunne bruge.
Hvordan husker du din barndoms weekender?
Som præstesøn var det en blandet fornøjelse. Lørdag skrev min far prædiken, ofte til sent ud på natten, så der skulle være ro omkring ham, og søndag faldt han tit i søvn på sofaen efter at have forestået gudstjenesten og spist frokost. Men så spillede jeg fodbold med mine kammerater og gik til kamp i Parken og så Akademisk Boldklubs divisionskampe. AB på Nørre Alle var vores fælles klub og spillede dengang i den bedste række. Et par af de venskaber fra klubben holder den dag i dag. Som dreng blev jeg også medlem af FDF og deltog med fryd i weekendture og orkesterstævner. Jeg spillede anden basun i FDF-kredsens blæseorkester og kan stadig nynne diverse efterslag og basunsoloer fra marchrepertoiret.
Har du nogle faste traditioner, som knytter sig til weekenden?
Ud over søndagens gudstjeneste står den på søndagsaviser og ture med min kone. Belært af erfaringer fra mit eget barndomshjem forsøger jeg at have skrevet søndagsprædiken inden lørdag, så jeg kan se mine børn og børnebørn uden at falde i søvn.
Hvilke ting gør du altid på en søndag?
Jeg laver morgenkaffe, mens min kone cykler efter rundstykker. For om søndagen skal vi have frisk bagerbrød. Og så går vi i kirke, enten fordi jeg selv skal prædike eller høre en kollega. Vi cykler gerne til kirke, da afstandene i København gør byen til en god cykelby. Er vi på besøg i stiftets kirker på Bornholm, så må vi dog tage bilen i kirke. Sådan en søndag i København er også en god dag at slentre rundt i byen på, da trafikken er behersket. Vi holder især af Kongens Have og Kastellet.
Hvilke ting vil du aldrig gøre på en søndag?
Vaske bil, føre regnskab eller læse alenlange kirkelige rapporter og betænkninger. Søndagen skal helst være en særlig god dag uden kedsommelige gøremål.
Hvilken form for fornøjelse foretrækker du i weekenden?
De sociale fornøjelser som samvær med familie og venner.
Hvilken form for fordybelse foretrækker du i weekenden?
En god skønlitterær bog, en vedkommende gudstjeneste og en koncert med klassisk musik.
Hvad betyder kirkegang for dig?
Gensyn med stærke bibelske tekster og vidunderlige salmer og fællesskabet med andre i bøn og ved alterbordet. Gensyn med kirkegængere, jeg kender, er også en del af glæden ved at gå i kirke. Måske uddybet ved den efterfølgende kirkekaffe.