Kampen om det gode ægteskab

Synspunkt

chefredaktør Det gode ægteskab er ikke en selvfølge. De høje skilsmisse- tal taler deres eget sprog. Der er tilmed folk, som påstår, at den største krise i det danske samfund er, at ægteskaber har det så skidt. I dagens avis reflekterer psykolog Erik Schultz over moderne menneskers manglende evne til at elske hinanden i forhold, der for ham at se er blevet en slags kontrakt mellem to ligeværdige mennesker, hvis indbyrdes samliv er bundet op på daglige forhandlinger. »Hvad er godt for mig?« og »Hvad er godt for dig?«. Nutidens gennemførte ligeværdighed kan blive umenneskelig, mener han, fordi der i disse ligeværdighedsforhold indsniger sig et element af konkurrence. Det er her underforstået, at man pakker sit gode tøj og rejser, når man ikke længere synes, at man får tilstrækkelig meget ud af det. Kærlighed drejer sig imidlertid ikke om forhandlinger, men om viljen til at ofre sig for den anden. I dagens brevkasse er der også stof til eftertanke om ægteskabet. En kvinde skriver om sin ensomhed i ægteskabet efter mange års samliv. Samtalen er der ikke længere, skriver hun, og ved nærmere eftertanke må hun drage den alvorlige konklusion, at den nok aldrig har været der. Det er altså ikke blot i nutidens individualistiske forhold, at det knager i furerne. Mens de yngre generationers ægteskaber, der funderes på ideen om ligeværdighed og gensidig forhandling, ofte præges af manglende tillid og offervilje, er ægteskaberne i den ældre generation nok i højere grad præget af manglen på dialog. For alle generationer gælder, at det er en kamp at skabe et godt ægteskab - og et godt familieliv. I onsdags fortalte børnepsykiater Gideon Zlotnik, at stress nedbryder familier. Han har skrevet en bog om emnet, og i interviewet med ham siger han, at den danske familie er ved at blive nedbrudt til en gruppe individer, som hver for sig har travlt med deres egne projekter og ikke formår at slappe af sammen. Hverdagen er blevet til en lang række deadlines, og et voksende antal børn lider nu også af stress. Årsagen til familiernes dårlige forfatning finder han blandt andet i manglen på et fælles værdigrundlag. Og det fører igen tilbage til ægteskabet. Kærligheden er som et bygningsværk, sagde forfatteren Benny Andersen for et par år siden her i avisen. Man skal hele tiden bygge videre, være venlig over for hinanden, give hinanden rum, så vokser også kærligheden. Dertil kan man føje, at man ikke skal gøre sig til offer, heller ikke i sit ægteskab. Hvis man vil, kan man blive ved med at udvikle sig og lade sig inspirere af hinanden. Det kræver åbenhed og respekt, og det er ikke det dårligste udgangspunkt for et godt ægteskab. Det gode ægteskab er ikke en selvfølge. De høje skilsmisse- tal taler deres eget sprog. Der er tilmed folk, som påstår, at den største krise i det danske samfund er, at ægteskaber har det så skidt. I dagens avis reflekterer psykolog Erik Schultz over moderne menneskers manglende evne til at elske hinanden i forhold, der for ham at se er blevet en slags kontrakt mellem to ligeværdige mennesker, hvis indbyrdes samliv er bundet op på daglige forhandlinger. »Hvad er godt for mig?« og »Hvad er godt for dig?«. Nutidens gennemførte ligeværdighed kan blive umenneskelig, mener han, fordi der i disse ligeværdighedsforhold indsniger sig et element af konkurrence. Det er her underforstået, at man pakker sit gode tøj og rejser, når man ikke længere synes, at man får tilstrækkelig meget ud af det. Kærlighed drejer sig imidlertid ikke om forhandlinger, men om viljen til at ofre sig for den anden. I dagens brevkasse er der også stof til eftertanke om ægteskabet. En kvinde skriver om sin ensomhed i ægteskabet efter mange års samliv. Samtalen er der ikke længere, skriver hun, og ved nærmere eftertanke må hun drage den alvorlige konklusion, at den nok aldrig har været der. Det er altså ikke blot i nutidens individualistiske forhold, at det knager i furerne. Mens de yngre generationers ægteskaber, der funderes på ideen om ligeværdighed og gensidig forhandling, ofte præges af manglende tillid og offervilje, er ægteskaberne i den ældre generation nok i højere grad præget af manglen på dialog. For alle generationer gælder, at det er en kamp at skabe et godt ægteskab - og et godt familieliv. I onsdags fortalte børnepsykiater Gideon Zlotnik, at stress nedbryder familier. Han har skrevet en bog om emnet, og i interviewet med ham siger han, at den danske familie er ved at blive nedbrudt til en gruppe individer, som hver for sig har travlt med deres egne projekter og ikke formår at slappe af sammen. Hverdagen er blevet til en lang række deadlines, og et voksende antal børn lider nu også af stress. Årsagen til familiernes dårlige forfatning finder han blandt andet i manglen på et fælles værdigrundlag. Og det fører igen tilbage til ægteskabet. Kærligheden er som et bygningsværk, sagde forfatteren Benny Andersen for et par år siden her i avisen. Man skal hele tiden bygge videre, være venlig over for hinanden, give hinanden rum, så vokser også kærligheden. Dertil kan man føje, at man ikke skal gøre sig til offer, heller ikke i sit ægteskab. Hvis man vil, kan man blive ved med at udvikle sig og lade sig inspirere af hinanden. Det kræver åbenhed og respekt, og det er ikke det dårligste udgangspunkt for et godt ægteskab.