Glem alt om teambuilding, human ressource management, empowerment og alle de andre amerikaniserede modeord fra ledelseskonsulent-verdenen. Næste bølge af modeord er over os og består af begreber som »At træde i karakter«, »Kærlighed til næsten« og »Hin enkelte«.
Det er nemlig blevet moderne inden for ledelsesteori at anvende Søren Kierke- gaards filosofi. I de seneste år er det blevet tydeligt, at der skal meget mere end stok og gulerod - eller ordrer og lønforhøjelser - til at få medarbejdere til at yde deres ypperste på arbejdet. I dag fokuserer eksperterne på, at der skal være et fælles værdi-grundlag for arbejdsplads, leder og medarbejder. Og når man derfor skal til at arbejde med det mest fundamentale i tilværelsen, har konsulenterne opdaget, at der er mere at komme efter i den danske filosofs værker fra midten af 1800-tallet end i de seneste skriverier fra amerikanske management-guruer.
- Kierkegaard er oppe i tiden. Vi konsulenter arbejder fortsat med de andre og nyere begreber inden for ledelse, men der er ved at brede sig en erkendelse af, at Kierkegaard siger noget væsentligt, mens meget af det andet kun er modebølger, forklarer Kirstine Andersen, der er indehaver af konsulentfirmaet Kompashuset og har udviklet en model til at bruge Kierke- gaards filosofi i lederudvikling.
- Det eksistentielle har stor appel, fordi det giver den enkelte mulighed for at reflektere over sin egen situation, uden at vi psykologiserer det hele, tilføjer Kirstine Andersen, der blandt andet tilbyder erhvervsledere personlig coaching - vejledning - baseret på Kierkegaard.
Konsulenten nævner som eksempel, at hun arbejder med at coache en mellemleder, som har det problem, at hun er meget uenig med sin chefs ledelsesfilosofi. Ved hjælp af Søren Kierkegaards filosofi om at træde i karakter som menneske prøver Kirstine Andersen at hjælpe hende med at blive bevidst om sin egen historie og handle ud fra egne idealer i stedet for at ligge under for chefens.
En anden personalekonsulent, som har taget Søren Kierkegaard til sig, er Per Lindved Madsen, der arbejder for den amerikanske computergigant IBM. Hans fokus er imidlertid et lidt andet: Kirstine Andersen bruger især Kierkegaard til at få ledere til at forstå sig selv bedre. Per Lindved Madsen fokuserer på, hvordan ledere kan forstå deres medarbejdere bedre og give dem mere frihed i arbejdet.
- Jeg arbejder ud fra den tankegang, at hvis en medarbejder har valgt at arbejde for IBM, så handler de også i IBM´s interesse. Og en væsentlig del af lederens opgave er ikke at hæmme det arbejde, som medarbejderne er i gang med, ved at påtvinge dem andre opgaver, erklærer Per Lindved Madsen.
De fire stadier
Tilbage til Søren Kierkegaard: Centralt i hans filosofi står opdelingen i fire grundlæggende forskellige personlighedstyper - eller Stadier paa Livets Vei som det hedder hos Kierke-gaard.
Spidsborgeren lever sit liv i overensstemmelse med andres forventninger og prøver at undgå at vække for megen opsigt. Hos Kirstine Andersen er den typiske spidsborger-leder en person, der foretrækker at opretholde en facade af, at det hele går godt. Konflikter undgås helst, og udviklingssamtaler bliver et overfladisk ritual uden indhold. Hos Per Lindved Madsen er den typiske spidsborger-medarbejder den bankassistent, som hver dag arbejder præcis mellem kl. 8.00 og 16.00 og leverer præcis samme indsats hver dag.
Æstetikeren iscenesætter sig selv og søger at nyde livet mest muligt uden nogensinde at engagere sig forpligtende. Hos Kirstine Andersen er den typiske æstetiker-leder en person, som zapper rundt fra den ene nye ledelses-trend til den næste og bruger alle de dyre amerikanske ord, men mere fordi det skal se ud af noget end for at nå et velovervejet mål. Hos Per Lindved Madsen er den typiske æstetiker-medarbejder den sælger, der arbejder på at nå det økonomiske mål plus fem procent, fordi det udløser en bil i bonus.
Etikeren forsøger derimod at tage ansvar for sit eget liv og samvittighedsfuldt leve op til, hvad der er etisk korrekt. Hos Kirstine Andersen er den typiske etiker-leder en chef, der forsøger at leve op til sit personlige værdigrundlag og virksomhedens etiske regnskab. Hos Per Lindved Madsen er den typiske etiker-medarbejder tilsvarende den socialt engagerede kollega.
Den religiøse er hos Kierkegaard det sidste stadie, hvor den enkelte forfølger det, som er hans inderste overbevisning over for sig selv og Gud uden at lade hverken normer eller regler stå i vejen. Kirstine Andersen tøver med at opstille et ideal for en religiøs leder, men Per Lindved Madsen mener, at det fjerde og sidste stadie også findes i virksomheder. Den religiøse medarbejder er ham, der brænder for kvaliteten af sit arbejde og næsten er villig til at sætte livet på spil for det. Personen behøver ikke være religiøs i traditionel forstand, men opgaven betyder meget mere for ham end smør på brødet.
Tilliden er væk
- Den religiøse medarbejder er for eksempel ham, der er overbevist om, at internet er en af de stærkeste demokratiskabende faktorer i verden i dag, og som derfor ser det som sin livsopgave at fremme dette. Han er villig til at bryde regler og få skældud, fordi han tror på, at hans arbejde fremmer et højere formål. Min pointe er, at selv om denne type medarbejder bryder regler, handler han grundlæggende i virksomhedens interesse. Derfor kan det bedst betale sig at givee ham en udstrakt frihed, forklarer Per Lindved Madsen.
Han pointerer, at selv om menneskene hos Kierkegaard deles op i de fire typer, forsøger han at få ledere til at forstå, at de ikke har med typer at gøre.
De skal forstå, at hin enkelte medarbejder er unik, og at der er grund til at antage, at medarbejderen gerne vil gøre sit bedste.
Men først når leder og medarbejder kan møde hinanden som mennesker, som hinandens næste, kan der opstå et frugtbart samarbejde.
- Vi lever i en verden, hvor tilliden er væk. Vi kan ikke rokke med ørerne, uden at nogen skal kontrollere og vurdere vores adfærd. Mit forslag til lederne er, at de i stedet skaber nogle rammer, som den enkelte medarbejder kan være sig selv indenfor. Det kan nogen mene er et naivt synspunkt, men jeg anser det for mere naivt at tro, at man med styring og kontrol kan få mere ud af mennesker på en moderne arbejdsplads, erklærer Per Lindved Madsen.
Han støder tit på den opfattelse hos de IBM-ledere, han underviser, at det er nødvendigt at holde medarbejderne i ørerne. Forestillingen er, at hvis man slækker på kontrollen, bestiller medarbejderne mindre. Personalekonsulenten plejer så at spørge de pågældende, om det er sådan, de selv ville reagere, hvis de blev mødt med mere tillid og mindre kontrol. Men det er der pudsigt nok ingen, der ville.
Per Lindved Madsen afviser samtidig den udbredte opfattelse, baseret på Maslows såkaldte behovspyramide, at først når man har fået dækket sine behov for mad på bordet og tøj på kroppen, har man overskud til at tænke på medansvar og selvrealisering.
- Det er vrøvl at påstå, at den sultne del af verdens befolkning ikke kan tænke på at være social, religiøs og vise næstekærlighed. Derfor er det også vrøvl, at det kun er den meget privilegerede medar-bejder, der kan være engageret ud over det, han får løn for. Noget af det ypperste arbejde i historien er udført af slaverne på Egyptens pyramider eller den underbetalte skibssvejser på B&W omkring 1920, siger Per Lindved Madsen.
Udansk individualisme
Kirstine Andersen er helt på det rene med, at den religiøse er Kierkegaards eget ideal. Også selv om hun primært opererer med de tre andre stadier - og med etikeren som ideal.
- Etikeren er den leder, som er afklaret, og som gerne bruger meget tid på at overveje, hvorfor man træffer en kon-kret beslutning. Værdiledelse handler om at turde diskutere, hvorfor man gør det ene frem for det andet, i stedet for at udarbejde et stykke papir med målsætninger, fordi sådan et har alle andre virksomheder, og derfor må vi også have et, forklarer Kirstine Andersen.
Hun betragter den Kierke-gaardsk-etiske leder som et menneske, der både har et meget afklaret forhold til sig selv og sin egen rolle, og som samtidig formår at vise ydmyghed over for fællesskabet. Man skal formå at agere på helhedens vegne uden at give slip på sine egne personlige vær-dier.
I den forstand er etikeren mere fællesskabsorienteret end den religiøse, som er en gudbenådet individualist. Pointen er bare, at den religiøses individualisme ikke behøver gå ud over andre, påpeger Per Lindved Madsen.
- Kierkegaards tanker har jo altid mødt massiv modstand, for de går stik imod janteloven. På en måde er det meget udansk at gå ud fra den enkeltes frie valg og store muligheder. I USA er det mere almindeligt at lære børn, at livet er dit, og du kan vælge lige, hvad du vil. Du kan tilmed blive præsident, men det kræver, at du arbejder hårdt og engageret for det, forklarer Per Lindved Madsen, hvis høje frihedsidealer har mødt skepsis, selv i den ameri- kanskejede koncern, han er ansat i.
- Jeg mener, at selv den etiske leder på en måde påtager sig en rolle, der består i at lede på en social og etisk måde. Forskellen i forhold til den religiøse er, at den religiøse ikke alene leder sine medarbejdere ud fra nogle principper, men også ud fra en grundlæggende kærlighed, tillid, åbenhed og tro på livet, erklærer Per Lindved Madsen.