Kulturel konservatisme så det basker

POLITISKE VANDRINGER: En træt kulturminister Brian Mikkelsen (K) forklarer på denne sommers sidste og korteste politiske vandring, hvorfor det er »konservatisme så det basker« at privatisere radio- og tv-kanaler

1-2-3, bang! Solgt for 54 millioner kroner!

Det kunne have været et maleri af Van Gogh, men det er en radiokanal, Auktionshuset Bruun Rasmussen langer over disken onsdag 18. juni. Eller rettere to radiokanaler, kanal 5 og 6, som skal bryde DR's monopol på landsdækkende radio. Køberen af den store kanal 5 er den internationale mediekoncern Sky Radio, mens den lille kanal 6 gik til et ukendt hollandsk selskab, Talpa Radio, for 22 millioner kroner.

I alt 76 millioner kroner om året i statskassen i en længere årrække.

Mere liberalt kan det vel ikke blive. Radiokanaler solgt på en auktion som fisk, kunst eller biler. Men er det også konservativt?

- Ja, siger selvfølgelig sælgeren af de to kanaler, den konservative kulturminister Brian Mikkelsen.

- Jeg havde det rigtig fint med at sælge to radiokanaler til højstbydende. Det var jeg meget begejstret for. Det giver nye tilbud til danskerne. Man skal hele tiden huske på, at danskerne ikke har de radiotilbud i dag. Det er en ny gave. En mulighed for at få brudt det gamle lydmonopol, siger han.

Men er det ikke liberalisme?

- Nej, det er konservatisme, så det basker. Det, at være konservativ, er at erkende, at der skal være en balance mellem på den ene side størst mulig individuel frihed og på den anden side et fælles ansvar. At være konservativ er at tro på, at den enkelte kan klare sig selv, men også en erkendelse af, at det ikke er alle, der kan klare sig selv. Derfor er jeg konservativ, siger Brian Mikkelsen.

Han er den sidste af de fire politikere, Kristeligt Dagblad har inviteret på politisk vandring denne sommer. Og det bliver uden konkurrence den korteste af de fire ture. Sådan cirka otte meter rundt i hans kontor. Mere kunne det ikke blive til, for dagene er i forvejen alt for lange, og det går ud over familien i en grad, som Brian Mikkelsen ikke længere vil være med til. Efter sommerferien vil han selv kunne aflevere børnene i daginstitution og skole om morgenen og spise aftensmad med dem, i hvert fald to dage om ugen. Det vender vi tilbage til.

Anledningen til vandringen er flere samfundsdebattørers påstand om, at De Konservative er blevet opslugt af liberalismen i regeringssamarbejdet med Venstre. At der slet ikke er nogen ægte konservatisme tilbage i det parti, der bærer navnet.

Det fremgik i maj i to kronikker her i avisen af rektor for Gammel Hellerup Gymnasium, Asger Sørensen, og cand.mag. i litteraturvidenskab Kasper Støvring. Den konservative jurist, professor Ditlev Tamm, kritiserer tilsvarende Brian Mikkelsen i en ny debatbog »Mellem fortid og fremtid« for at have afskrevet »staten« som en vigtig del af det konservative værdigrundlag.

»Bevarelsen af en stærk stat er en afgørende konservativ værdi«, skriver Ditlev Tamm.

Han reagerer på et læserbrev fra kulturministeren, som havde svært ved at se staten som en ven. Men det har han stadig.

- Ifølge den måde, jeg definerer konservatismen på, er staten ikke min ven. Staten var ikke østtyskernes ven, staten var ikke sovjetrussernes ven, staten var ikke nordkoreanernes ven, siger Brian Mikkelsen.

Men er staten danskernes ven?

- Staten er med til at sikre både en udligning og en identitet hos os. Staten sætter en grænse for, at det hele ikke bare svæver ud i en ren værdirelativisme. Så jeg tror på staten, stærkt, men staten er ikke bare min ven, lyder det noget kryptiske svar.

Ingen klynk

Brian Mikkelsen taler hurtigt og meget lavt. Han er træt. Rigtig træt. Arbejdsdagene ligger på 14-15 timer, og arbejdsbyrden har uden sammenligning været den største overraskelse for ham ved jobbet.

Inden han trådte til som minister for halvandet år siden, troede han faktisk, at Kulturministeriet ville være noget mindre arbejdskrævende end de store, tunge ministerier, men troen holdt ikke.

Det går ud over familielivet, så efter sommer skal der ændres i dagsprogrammet. Børnene skal se mere til deres far og hustruen mere til sin mand. Familielivet er trods alt langt vigtigere end politik. Han vil kunne følge dem i skole og spise aftensmad med familien i den store villa i Hellerup. Familien har tidligere boet i Holbæk, men flyttede til hovedstaden, netop for at skulle bruge mindre tid på transport og få mere tid sammen.

- Men det er ikke, fordi jeg vil klynke, jeg har jo selv valgt det, og mit job er ekstremt interessant. Tænk, at jeg kan beskæftige mig med kultur hver eneste dag og have det som mit job, siger han.

Kulturen optager ham og har gjort det, lige siden han som dreng af forældrene blev slæbt med til de »obligatoriske seks ARTE-forestillinger« hver sæson. Som yngre brugte han meget tid på at gå i teater, på museer og på at læse bøger. Han læste tidligere to skønlitterære bøger om ugen, men det bliver der ikke tid til mere. Til gengæld er han først som kulturordfører og siden som minister blevet introduceret til andre kunstarter. Billedkunsten og musikken har for eksempel fået en større plads de senere år.

- Så man kan sige, at mit eget kulturforbrug er blevet lagt om, siger han.

Han valgte selv posten som kulturminister, da regeringskabalen skulle lægges. Det var helt bevidst, fordi kultur handler om holdninger og ideologi, som optager ham.

- Hver aften, når jeg går hjem, tænker jeg på, om jeg har ændret Danmark i en mere borgerlig retning, siger han.

Det havde han, da han solgte de to radiokanaler, og det vil han have gjort igen, den dag TV 2 er på private hænder.

Er borgerlighed, konservatisme og liberalisme da i virkeligheden et fedt? Nej, det mener han ikke. Som eksempel på forskellen mellem konservativ og liberal ideologi nævner han, at de liberale principielt vil privatisere alle tv-kanaler, inklusiv Danmarks Radio, mens de konservative stadig ønsker en stærk public service-tv- og radiostation. Tilsvarende betragter konservative det som en statsopgave at støtte kulturen, mens liberalister i hvert fald teoretisk vil overlade det hele til det priavte initiativ.

I den praktiske politik er det dog sværere at få øje på forskellen, medgiver han.

- Det er meget naturligt. Vi er to partier, som sidder i regering sammen. Vi har fælles mål og også fælles udgangspunkt. Ideologisk kan der være mange forskelle på at være konservativ og liberal, men i praksis mener mange konservative i dag, at vi skal have en mindre offentlig sektor, mens Venstre af forskellige årsager, måske strategiske hensyn, forsvarer det bestående og ikke vil skære ned. Det kan gøre det svært at skelne klart, siger han.

Hvad betyder et gammelt konservativt begreb som »Gud, konge og fædreland« for dig?

- Det betyder noget, men det er jo lidt anakronistisk at tale om det som en konservativ doktrin. Men der er symbolværdi i det. Fædrelandet betyder noget for os konservative. Vi lever i en global verden, hvor vi er medlemmer af EU og med til at sikre nogle muligheder for danskerne, som vi aldrig ville have, hvis vi stod uden for EU.

Kristendommen er et individuelt valg for alle mennesker, men vi har i vores Grundlov defineret vores forhold til kristendommen på en rimeligt afbalanceret måde. Det er en insitution, som altid vil være vigtig i en konservativ stat, fordi den er stabiliserende. Det giver os noget at forholde os til, men det vil aldrig for en konservativ være så vigtig en ting, at man vil give kristendommen en eksklusivret. På den måde er der respekt for diversiteten.

Kongehuset er også en institution, som giver nogle trygge rammer og en stabilitet, men igen, konservatisme er meget mere end det, siger han.

Frit valg

Han har sat sig dybt i en af kontorets lænestole. På væggen bag ham hænger et stort maleri af Per Kirkeby, en af vor tids største danske malere, som repræsenterer de seneste 30-35 års danske billedkunst, fremhæver han. Det er en kulturministers privilegium at kunne gå på Statens Museum for Kunst og udvælge de billeder, der skal pryde ministerkontoret. Han kan ikke vælge udstillede værker, men ellers er der næsten frit valg.

Kulturministeriet blev oprettet i 1961, og den første minister for kulturelle anliggender blev Julius Bomholdt (S). Lokalerne er de samme som dengang, så man værner om dem og undlader alt for store ændringer. Der er regler for farvevalget til væggene, og kunsten er næsten udelukkende fremstillet af danske kunstnere.

- Jens Otto Krag flyttede som statsminister herover i 1964, fordi han syntes, det var et spændende hus med en god atmosfære, så vi har selvfølgelig respekt for indretningen af det, forklarer Brian Mikkelsen.

Han har dog fået fjernet tæppet på gulvet, fordi han er allergiker, og en dansk kunstner er nu igang med at væve et nyt og mindre tæppe, som forhåbentlig bliver bedre for helbredet. Det eneste, der ikke er dansk, er lampen i loftet, der er produceret i Italien.

Vi går over til den modsatte væg, hvor et af B&O's fornemt designede tv-apparater står. Kulturministeren gør det klart, at han ikke bryder sig om amerikanske film og underholdningsserier, men hellere vil have flere danske film og danskproducerede nyheder på tv-skærmene.

Med salget af den femte radiokanal til Sky i baghovedet kunne man frygte, at et privatiseret TV 2 også ender hos et kommercielt udenlandsk tv-selskab. Så hvis man må være smagsdommer, hvorfor skal vi have endnu mere bras ind i stuerne?

- Man må godt være smagsdommer inden for kulturen! På tv-siden bruger vi over tre milliarder kroner på Danmarks Radio, for at den kan levere public service på to tv-kanaler og fire radiokanaler. Det er helt enestående, at vi har den ordning. Der stiller vi skrappe, eksplicitte krav til deres programpolitik. Jeg opfatter DR som en stor kulturinstitution, hvor vi skal stille krav, og det gør vi.

Det er fint nok for mig, at vi skal betale et par tusinde kroner i licens, selv om det er heftigt nok. Vi synes bare ikke, at licensen skal stige. Og vi synes heller ikke, det er rimeligt, at vi efterlader TV 2 i en situation, hvor det går i stå. Vi kan ikke udvikle TV 2, sålænge det er statsejet. Vi har så valgt at sige, at vi vil privatisere TV 2 af kvalitetshensyn. Men vi siger ikke bare »may the best man win!« forstået sådan, at prisen er afgørende. Prisen for TV 2 er nemlig ikke afgørende! Derfor har jeg undersøgt meget nøje hos kammeradvokaten og Justitsministeriet, at vi selv kan afgøre, hvem vi vil sælge TV 2 til. Netop fordi det handler om diversitet, kultur og pluralisme. Vi stiller høje krav til deres dækning af nyheder, stof for børn og unge og danske film. Så skal man jo i øvrigt heller ikke gøre TV 2 bedre, end det er. Det er ikke den store kultur, de sender. Det er i høj grad amerikanske underholdningsserier, siger Brian Mikkelsen.

Betyder det, at TV 2 ikke bliver solgt på en kunstauktion som de to radiokanaler?

-Ja, det betyder det. Det bliver solgt i et lukket udbud, siger han.

Blå bog

Brian Arthur Mikkelsen, 37 år, kulturminister og medlem af Folketinget siden 1994. Han er valgt for Det Konservative Folkeparti i Holbæk, Vestsjællands Amt. Uddannet cand. scient. pol. fra Københavns Universitet i 1994, landsformand for Konservative Gymnasiaster 1986-1987, landsformand for KU 1989-1990 og næstformand for den konservative folketingsgruppe fra 1999-2001. Er gift med Eliane Wexøe-Mikkelsen, og parret har i alt fire børn, de to ældste er fra hustruens første ægteskab. Bor i Hellerup nord for København.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk

Tema

Sommerserie

Politiske vandringer

Kristeligt Dagblads politiske redaktør, Henrik Hoffmann-Hansen, inviterer en række kendte politikere til en vandring på steder, der kan have særlig betydning for den pågældende. Undervejs taler han med politikerne om nogle af tidens varme emner: ligestilling, integration, Grundloven og fremtidens EU. Den første artikel blev bragt den 3. juli. Dernæst fulgte en artikel den 8. og 10. juli.