Kunstterapi kan afhjælpe depression

Den rette recept mod let til moderat depression hedder ikke samtaleterapi sammen med antidepressiv medicin, mener kunst-terapeut Vibeke Skov. Hun står bag et ph.d.-projekt, som peger på, at let til moderat depression kan afhjælpes af kunstterapi

Efter Lotte fik en depression, begyndte hun til kunstterapi. Her blev hun bedt om at modellere et udtryk, der skulle vise hende selv. Resultatet var en figur med tomme øjne. Tegning: Morten Voigt
Efter Lotte fik en depression, begyndte hun til kunstterapi. Her blev hun bedt om at modellere et udtryk, der skulle vise hende selv. Resultatet var en figur med tomme øjne. Tegning: Morten Voigt.

I 10 år tog Lotte hver dag antidepressiv medicin, som en psykiater havde ordineret til hende, for at undgå at blive deprimeret. Flere gange forsøgte hun at trappe ud af medicinen, men hver gang faldt hun tilbage i depressionen. Men så besluttede hun at prøve noget nyt og begyndte i kunstterapi. Godt 10 måneder senere så Lottes liv helt anderledes ud. Hun havde sluppet både piller og depression.

"Forandringen sker ikke fra den ene dag til den anden, men jeg kunne hurtigt mærke en god forandring, hvor jeg bedre og bedre kunne registrere de følelser, jeg havde i kroppen. Det havde jeg ellers ikke kunnet," siger hun.

Kunstterapi afslører ens indre

Første gang Lotte var til kunstterapi, blev hun bedt om at modellere et udtryk i ler, der skulle vise hende selv. Hun fik modelleret en figur med øjne, som var helt tomme en oplevelse, der gjorde et stort indtryk på hende.

"Jeg fik helt ondt i maven, da jeg så på figuren. Ved at se på den kunne jeg pludselig se, hvordan jeg faktisk gik og havde det indeni," fortæller hun.

Lotte er sikker på, at det gjorde en forskel for hende, at hun kom i kunstterapi og ikke i almindelig samtaleterapi, som hun også havde prøvet hos psykiateren.

Hele forskellen er, at der er en tredjepart. Ved en almindelig terapeut kommer man let til at tale om det bevidste og verden derude i stedet for det indeni. Når man inddrager det skabende, kommer man ind til det ubevidste, som man efterfølgende kan føre en dialog om, siger Lotte.

Kunstterapi kan afhjælpe moderat depression

Kunstterapi handler dog ikke kun om at være skabende og få det bedre udelukkende af den kreative proces. Det fortæller Vibeke Skov, der er uddannet psykolog, driver Institut for kunstterapi og står bag en nylig ph.d.-afhandling, der viser, at let til moderat depression kan afhjælpes med kunstterapi.

Det handler også om at ændre holdning til sig selv og at forstå de mønstre, som vi lever vores liv igennem. Nyere hjerneforskning supplerer den opfattelse ved at have påvist, at vi forandrer os ved at sætte ord på følelser og ikke, som vi før har troet, ved at undgå dem. I det kreative udtryk viser følelserne sig ofte i et symboliserende sprog, som betyder, at vi kan snakke om dem og med dem uden at blive væltet omkuld, siger hun og fortsætter:

Mange mennesker lever måske i mange år på en måde, hvor følelserne hober sig op i det ubevidste og langsomt kan føre til en depressiv reaktion, hvor man opgiver troen på at kunne forandre sig. I en depression er der ofte en stærk grad af selvkritik eller en indre dommer, som kan blokere for noget nyt i livet, og den dommer viser sig også i deltagernes billeder, siger hun og giver et eksempel.

En kvinde, der var i terapi hos mig, oplevede pludselig, at hendes fars fordømmende stemme fik hende til at male sin gule klarhed over med sorte streger. Det resulterede i, at samtalen efter den kreative proces kom til at handle om, hvordan kvinden kunne udtrykke kritikerens stemme på et andet billede, så han ikke ødelagde hendes gule figur, fortæller hun.

Det kreativesuppleres med samtaleterapi

Første gang en klient kommer til terapi hos Vibeke Skov, bruger hun først et kvarters tid på at tale med vedkommende. I samtalen er hun meget opmærksom på følelsesmæssige reaktioner, som kan sætte den kreative proces i gang. Det er forskelligt fra klient til klient, hvilken opgave Vibeke Skov stiller. De næste 15-20 minutter arbejder klienten alene.

Bagefter taler de om billedet, og klienten bliver spurgt, om billedets symbolik og de associationer, der er i forhold til symbolerne. På den måde bevæger de sig langsomt ind til kernen af mistrivslen.

Kombinationen af aktivt at udtrykke sig, symbolske dialoger og personlige erkendelser er ifølge Vibeke Skov særlig godt egnet for mennesker med depression, og hun mener således ikke, at den rigtige løsning hedder samtaleterapi parret med antidepressiv medicin.

Der mangler tilbud til mennesker i vores samfund, som lever med en dårlig livskvalitet, og som ofte isolerer sig med de negative tankemønstre i stedet for at få den hjælp, som kunne forandre situationen, inden den glider ind i en egentlig depression, siger hun.

Hun håber, at kunstterapi med tiden kan blive en del af løsningen også i det offentlige sundhedssystem.

Det er så nemt at negligere det, man ikke forstår. Men i virkeligheden er det jo ikke særlig videnskabeligt at gøre sådan. Den vigtigste konklusion i min ph.d.-afhandling er, at de mennesker, der deltog, fik det bedre efter at have arbejdet med ubevidste sider igennem kunstterapiens metoder, siger Vibeke Skov.

Lotte har valgt kun at optræde med sit fornavn. Hendes identitet er Kristeligt Dagblad bekendt.