KE. Løgstrup var et venligt menneske, som kun blev vred, når han virkelig mente at have en god grund til det. I en sådan situation sagde han engang: "Jeg vil ikke dyrkes, men jeg vil heller ikke overses."
– Den bruger jeg en gang imellem, siger professor, dr.theol. Viggo Mortensen grinende fra sit kontor på Aarhus Universitet, hvor han begyndte sin akademiske karriere som elev af Løgstrup. Løgstrup sagde selv til en forelæsning engang, at Viggo Mortensen var bedre til at forklare, hvad han mente, end Løgstrup selv var. Konfronteret med det udsagn foreslår Viggo Mortensen, at Løgstrup skulle have ment det ironisk. Det var ikke tilfældet.
Viggo Mortensen kom i Løgstrups hjem og var med i den udgivergruppe, som efter hans død færdiggjorde værket "Metafysik I-IV", og han var hovedansvarlig for udgivelsen af essaysamlingen "System og symbol". Han kalder Løgstrup for "en teologisk eksistens", selvom mange af hans tekster kan læses som rent filosofiske tekster.
– Han var teolog i den måde, han trak vejret på. Det var ikke af tilfældige grunde, han begyndte at studere teologi – han var optaget af de teologiske problemstillinger fra sin ungdom. Hans udgangspunkt var prædikenen, og hans år som præst var helt afgjort de formative år i hans intellektuelle udvikling. Det var der, han arbejdede med disputatserne. Og den stædighed, der gjorde, at han blev ved med at arbejde med de filosofiske spørgsmål, var i direkte sammenhæng med det, at der skulle prædikes hver søndag. Der skulle være den sammenhæng mellem det levede liv, den teologiske tænkning og den kristne forkyndelse.
Ifølge Viggo Mortensen var Løgstrup ikke nogen retorisk begavelse.
– Der var ikke den underholdningsværdi i hans forelæsninger, som der kunne være i Johannes Sløks, eller den eksistentielle appel, som der kunne være i P.G. Lindhardts prædikener. Men Løgstrup var en "grounded" tænker, en åben tænker, og vi elever var i et frit udvekslingsforhold til ham, hvor han med sin tøvende stil kastede spørgsmål ud for så at lade os svare. Det, vi sagde, virkede eller virkede ikke, men sommetider blev det citeret i noget, han senere skrev, og det var selvfølgelig en stor inspiration at blive taget alvorligt på den måde. Men han opfordrede netop til, at man gik sin egen vej. Jeg forsker ikke i hans arbejder i dag, men han ligger i min bevidsthed i bunden et sted bagude som den afgørende teologiske inspiration. Jeg har brugt ham som springbræt, og han er baggrunden for, at jeg har arbejdet med videnskab (i disputatsen "Teologi og naturvidenskab – hinsides restriktion og ekspansion", red.), skrevet om lidelsens problem og om missionsteologi, siger Viggo Mortensen.
Han er netop hjemkommet fra en weekend på Bornholm, hvor han ad omveje blev mindet om, hvor udbredt en tænker Løgstrup har været. På Oluf Høst Museet så han en udstilling, hvor Løgstrup bliver nævnt i et citat.
– Høst har holdt et livligt kalas i 1950'erne for nogle af samtidens åndshøvdinge, og de har diskuteret Løgstrup. Høsts replik er: "Nu kan I fortsætte med at diskutere denne spekulative Løgstrup oppe fra Århus, nu går jeg op og maler." Det er et vidnesbyrd om, at han havde en kulturel indflydelse langt ud over det kirkelige. Løgstrup satte mærke på sin samtid, og "Den etiske fordring" kom i 21 oplag (27.300 eksemplarer) og blev læst endnu videre. Den almenkulturelle indflydelse er jo fortsat inden for professionsuddannelser som sygepleje og psykologi, siger Viggo Mortensen.
K.E. Løgstrup er i offentligheden blandt andet kendt for begrebet "suveræne livsytringer". Kærlighed, barmhjertighed, tillid og talens åbenhed er suveræne livsytringer, som sker spontant og iværksættes uden bagtanker. Den etiske fordring med buddet "du skal" træder i kraft, når vi ikke efterlever de suveræne livsytringer. Grundtanken er, at vi altid står med noget af næstens liv i vor hånd.
– Han vil med de suveræne livsytringer vise, at evangeliet knytter til ved noget, som er fælles for os alle sammen. Kristendom er i pagt med livet selv; det er en grundlæggende tanke, som han har fælles med Grundtvig. Kristendom er for livets skyld og ligger i forlængelse af livet selv, siger Viggo Mortensen.
I lignelsen om den barmhjertige samaritan er den barmhjertighedsgerning, samaritanen udøver, en suveræn livsytring. Men forinden var der to forbipasserende, som ikke hjalp den syge?
– Det har vi i kristendommen en god forklaring på, som hedder, at mennesker ikke altid gør, hvad de burde. Det er det faktum, som i den kristne dogmatik hedder synd. Den taler Løgstrup ikke så meget om, men den er en uudtalt forudsætning bag ved hans tale om de suveræne livsytringer. Han ved godt, at de er suveræne, de er øjeblikkets gerninger, der sker her og nu – eller ikke. Som regel tager vi dem i vort eget syndige selvs tjeneste og perverterer dem – og går forbi. Så forlader vi de suveræne livsytringers område, og så kommer fordringen. Den siger, at det, du skulle have gjort, frit, glad og gerne, men som du ikke gjorde, det siger nu buddet, at du skal. Hvad? Ikke andet end det, du har skullet gøre hele tiden, nemlig at tage dig af din næste.
I Løgstrups filosofi er forholdet mellem mennesker meget vigtigt. Du har udtrykt det i sætningen: Sandt liv er samliv. Hvad har den ensomme, som ikke møder nogen suveræne livsytringer fra andre mennesker, at støtte sig til?
– Ja, det er en replik, som Løgstrup må lade sig sige. Det har han ikke så meget sans for, og det er også det, Tidehverv og kritikere, der kommer fra den fløj, med rette har indvendt. Et endnu ikke klarlagt spørgsmål i Løstrups tankebygning har at gøre med forsoningen, som kommer på banen, når man overvejer synden, lidelsen og det onde. Og der var Løgstrup svag. Han havde ikke så stærkt et blik for ondskaben i verden. Han var et optimistisk menneske, og han vidste ikke så meget om lidelse, sorg og savn. Man kan godt sige, at det præger hans teologi.
Løgstrup sagde i 1978, at religionens tid er forbi. Heri så han vel en opgave?
– Ja, det var hans udgangspunkt. Han så sekulariseringen som den største udfordring for kristendommen. Ikke at han var imod den, men han var oppe imod de følger, som sekularisering og modernitet havde, nemlig at man fortrængte det livsgrundlag, som, efter hans opfattelse, var det, som mennesker kunne bero sig på. Derfor søger han ned til det lag af fænomener, som er konstante – og som ligger forud for evangeliets tale. Han ville forankre evangeliet i noget, der er konstant, og her kommer talen om de suveræne livsytringer ind i billedet. Han prøver ved en fænomenologisk analyse, altså en filosofisk refleksion, at uddestillere nogle fænomener i menneskelivet, som er kultur-uafhængige, og som derfor er til stede overalt, hvor mennesker interagerer. Det er dem, som evangeliet forholder sig til i en fortolkning. Det er hans forsøg på at komme bag om sekularisering og modernitet. Et forsøg på at genoplive noget absolut, nogle konstanter, som sætter sig igennem i verdens foranderlige kulturelle kontekster. At gøre rede for, hvorledes man kan tro på Gud og samtidig være et oplyst menneske. Han viste, at der var en revne i det moderne, som man ikke havde taget højde for. Kører man ren oplysning, ender det i tomhed og nøgenhed. Så overser man de elementer i tilværelsen, som er tilknytningspunkter for etikken og den evangeliske vision.
N
år Løgstrup-jubilæet bliver fejret på Aarhus Universitet i dag, vil der blive afspillet en 25 år gammel video fra Danmarks Lærerhøjskole, hvor Løgstrup holder foredrag om folkeskolens formål. Ifølge Viggo Mortensen er foredraget, som står trykt i bogen "Solidaritet og kærlighed", stadig aktuelt.
– Den kunne udmærket spilles for Bertel Haarder og de andre, der i dag fokuserer på Pisa-undersøgelser og opstiller læringsmål. Den stiller stærke spørgsmålstegn ved det fokus på kompetencer og læring, som er så fremtrædende i dag. Selvom denne terminologi er ny i forhold til Løgstrup, så vil hans betoning af frigørelsen i det at tilegne sig viden stadig indebære et kritisk spørgsmål til den herskende pædagogik. Løgstrup betegner skolens formål som tilværelsesoplysning. Deri ligger, at skolen skal hjælpe børnene med at skabe sammenhæng i deres liv, siger Viggo Mortensen.
Når det er så fornødent, skyldes det, at den største udfordring i dag kommer fra pluralismen.
– Det havde han set, og det er det, vi alle taler om nu. (Viggo Mortensen har lige udgivet bogen "Kristendommen under forvandling", der behandler pluralismen som udfordring til teologi og kirke, red.). Det er åndelig dovenskab at affinde sig med pluralismen, siger Løgstrup.
Men hvorvidt K.E. Løgstrups tænkning vil holde om 50 år, er Viggo Mortensen ikke ganske sikker på.
– Jeg er i tvivl. Han var jo meget bundet til sin tid. Postmodernitet og relativisme er blevet en livsstemning, og den var Løgstrup fremmed. Men han søgte konstanterne, som er uafhængige af kultur, og de er
jo konstanter og dem, som religionen forholder sig til. Helt i bunden ligger det, som er en kristelig indsigt: livet går ikke op.
Siger du eller Løgstrup det
@– Det ved jeg ikke. Når man er elev af ham på den måde, som jeg er, kan vi ikke tage os af det.
livogsjael
kristeligt-dagblad.dk
www
De bedste hjemmesider og artikler om Løgstrup er samlet på religion.dk. Læs blandt andet omtænkerens betydning i udlandet og på internetttet.
Løgstrup 100 år
Knud Ejler Løgstrup 1905-1981. Uddannet teolog 1930 og sognepræst i Sandager-Holevad Sogne på Vestfyn fra 1936 til 1943. Skrev i løbet af 1930'erne tre disputatsudkast, der alle blev afvist, indtil den sidste blev antaget og forsvaret i 1942. Professor i etik og religionsfilosofi ved Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet fra 1943 til 1975.
Væsentlige udgivelser: "Den etiske fordring" 1956, "Opgør med Kierkegaard" 1968 (hvori de suveræne livsytringer første gang tematiseres), "Norm og spontanitet" 1972 og "Metafysik I-IV", hvor de sidste to bind blev udgivet posthumt af en udgivergruppe bestående af K.E. Løgstrups enke, Rosemarie Løgstrup, Svend Andersen, Karstein M. Hansen, Ole Jensen og Viggo Mortensen. Af andre posthume udgivelser er "System og symbol", "Solidaritet og kærlighed", prædikener samt "Kære Hal, Kære Koste", som er en brevveksling med Hal Koch fra krigsårene.
I anledning af 100-året genudgiver Gyldendal i dag "Opgør med Kierkegaard". Til november kommer "Løgstrups mange ansigter" (red. David Bugge m.fl.) på forlaget Anis med artikler af en række Løgstrupforskere.
Løgstrup Arkivet på Aarhus Universitet holder seminar om K.E. Løgstrup og Søren Kierkegaard den 28.-30. oktober, ligesom Grundtvigsk Arbejdskonvent markerer 100-året for Løgstrups fødsel på sit årlige møde den 7.-8. november i Vartov..
