Ida Auken bruger ofte det sociale medie Facebook for at høre, hvad andres holdning er til forskellige spørgsmål og dermed få inspiration til sit arbejde. Så dagen før hun skulle mødes med Kristeligt Dagblad for at tale om det meningsfulde liv, lagde hun disse spørgsmål ud på sin Facebook-side:
Hvad er meningen med tilværelsen? Hvad giver jer mening i livet? Og hvordan finder man mening midt i den store meningsløshed, der indimellem kan ramme os alle?
Der kom 67 svar. Én mente, at meningen med livet var fravær af angst.
En anden, at når mit unikke jeg gør en forskel for andre, så holdes meningsløsheden fra døren.
En tredje, at vi er her for at beundre livet og dermed også vores skaber.
Og en fjerde formulerede det således: Livet føles kun meningsløst, når vi kun tænker på os selv.
De mange reaktioner inspirerer Ida Auken.
Mange af svarene er rørende, ærlige og inspirerende. Fælles for dem er, at folk ser meningen med livet som det at have trygge og glade liv. Og det er helt tydeligt, at det ikke kun handler om ens eget liv, men også om at indgå i en række fællesskaber og give mening for andre.
Og det er vel ganske sundt at blive mindet om. Vi finder ikke meningen med livet ved at sidde og lede i vores egen navle, men snarere når vi glemmer os selv. Livet føles simpelthen allermest meningsfuldt, når ens selv er opløst i en anden ens børn, ens nærmeste eller i en nærværende samtale, hvor man er fuldstændig til stede. Det bedste billede, jeg kender på den tilstand, optræder i Grundtvigs salme Den signede dag med fryd vi ser, hvor Grundtvig beskriver himmeriget som det sted, hvor med venner i lys vi tale, siger Ida Auken.
Da Socialistisk Folkeparti forlod regeringen den 23. januar i år, måtte hun efter to år som miljøminister i S-R-SF-regeringen forlade sit ministerkontor i Miljøministeriet på Højbro Plads i København. Samtidig skiftede hun også parti fra SF til Radikale Venstre. Ida Auken er blevet erhvervsordfører og EU-ordfører og har nu kontor på den samme gang som sine nye partifæller i Provianthuset på Christiansborg.
Det er et dejligt sted, siger Ida Auken om det lyse kontor.
Fra det smalle, spidse vindue er der udsigt til Det Kongelige Biblioteks smukke have med springvand. Op ad den ene væg står flyttekasser og venter på at blive pakket ud. Her er skrivebord og mødebord. Og en gyngestol i lyst træ med stofprøver i stribet vævet uld liggende på sædet.
LÆS OGSÅ: Johanne Schmidt-Nielsen: Den kristne historie er afgørende for forståelsen af Danmark
Den gamle gyngestol har stået på Svends kontor. Den er blevet renoveret og mangler kun at blive betrukket. Det er en god tænkestol, siger hun om gyngestolen, der har tilhørt hendes onkel, afdøde tidligere formand for Socialdemokraterne og minister Svend Auken.
For den 35-årige Ida Auken er svaret på, hvad meningen med livet er, blevet mere og mere simpelt gennem årene.
Det handler om at være glad og give andre forudsætninger for at være glade. Det vil sige, at hvis man forsøger at bilde mennesker ind, at det meningsfulde liv handler om en selv, og at ens eget liv er løsrevet fra andre, går man helt galt i byen og misser pointen. Det handler i lige så høj grad om at give andres liv mening.
Derfor bør vi også finde en ny respekt frem for dem, der har viet hele deres liv til at give andre et bedre liv: pædagoger, sygeplejersker eller lærere.
Ida Auken peger på, at en af de ting, vi kan gøre for hinanden, er at tage presset af de forventninger, vi hver især går rundt med til os selv.
Det er, som om vi er endt i en situation, hvor vi føler, at vi skal levere så meget på vores arbejde, at arbejdet næsten kan gå hen og blive en erstatningsreligion. Vi får forvekslet tingene og tror, at det er i arbejdet, vi skal udfylde vores opgave som menneske. At det er arbejdet, der skal give vores liv mening.
Hun henviser til den tyske økonom og sociolog Max Weber (1864-1920), der pegede på en klar sammenhæng mellem protestantismens etik og kapitalismens ånd.
I calvinismen lever man med en forestilling om, at Gud har udvalgt nogen til frelse og nogen til fortabelse. Man ved ikke, hvem i menigheden der er frelst, og hvem der er fortabt. Men der opstår en forestilling om, at hvis man er rig og har succes, så er det nok et tegn på, at man hører til dem, som Gud har udvalgt. Dette ønske om at kunne arbejde sig til de ydre tegn på Guds frelse, rigdom og succes er en perfekt makker til kapitalismen.
Problemet opstår selvfølgelig, når man glemmer den religion, der ligger bag og blot bevarer følelsen af, at man kan arbejde sig til frelse. Når der ikke længere er nogen guddom i ligningen, er der heller ingen tilgivelse. Vi mangler simpelthen en til at klappe os på skulderen og sige: Du er okay! Nu har du vist arbejdet nok for i dag.
Det er det, som mennesker har allermest brug for. For hvis vi føler os anerkendt og accepteret, og vores bidrag bliver set, kan vi slippe os selv og gå ud og virke i verden for andre. Vi har brug for alle mand, hvis vi skal løse den enorme opgave, det er at skabe en stabil verden og trygge liv for mennesker.
Det er også et af hovedbudskaberne i kristendommen, at vi skal være noget for næsten. Det kan være at komme med chokolade til naboen, der har brækket benet, passe de besværlige børn i børnehaven eller lave politiske løsninger, der er med til at sikre en stabil verden.
Derfor blev jeg faktisk ret opmuntret over, at så mange svar på mine spørgsmål på Facebook handlede om, hvad man kan gøre for at give andre mennesker mulighed for at leve glade og trygge liv. Men selvom svaret er simpelt, er opgaven ikke simpel. Vi lever i en yderst kompleks verden med uendelig mange konflikter. Og med en økonomi, der har været på sammenbruddets rand for få år siden. Vi oplever et globalt pres på vores ressourcer og fælles omgivelser, og derfor skal vi finde nye og mere bæredygtige måder at leve på. Vi må med andre ord alle sammen stå tidligt op for at give hinanden trygge og glade liv. Alle bidrag er lige vigtige vi har bare forskellige kald her i tilværelsen, siger Ida Auken.
Hun mener, at vi gennem det økonomiske opsving i 2000erne blev så optagede af os selv og vores egne muligheder, at vi glemte formålet med at være noget for hinanden. Hun nævner bankerne som eksempel.
LÆS OGSÅ: Erindringer er kun det, man gerne vil erindre
Hele bankvæsenet blev oprindeligt skabt for at tjene andres formål. For at give lån og startkapital og dermed mulighed for, at mennesker kunne skabe noget. I tiden op til den økonomiske krise glemte bankerne deres formål om at tjene andre. Formålet blev i stedet at hjælpe sig selv til store gevinster ved for eksempel at lokke folk til at tage helt urealistiske lån. Prisen blev meget stor for de mennesker, der i dag sidder med en stor gæld, de ikke kan betale, eller en tabt pensionopsparing. Ikke ligefrem noget, der har givet de menneskers liv mening.
Hvis bankerne i dag er forvirrede omkring deres egen identitet, er det klogeste nok at vende tilbage til deres oprindelige formål. Det er helt legitimt at tjene penge, men det skal være på en holdbar måde, så man ikke bringer samfundets stabilitet i fare.
Ida Auken er ked af, at så mange mennesker har svært ved at se meningen med politik og ikke mindst europapolitikken, som hun nu er blevet ordfører for.
Tryghed er en forudsætning for overhovedet at have muligheden for at leve et meningsfuldt liv. Vi danskere har måske taget vores tryghed for givet, fordi vi stort set har haft fred i Europa i 60 år. Men freden skyldes EU og når vi blot tager freden for givet, er det let kun at se ulemperne ved EU. Derfor føles EU som et bureaukratisk monster, og det er det også nogle gange. Men den tryghed, det er at være i fællesskabet EU, opvejer for mig langt ulemperne. Og ikke mindst i disse dage, hvor Rusland står og ånder os koldt i nakken, bliver vi mindet om, hvorfor vi har EU, siger Ida Auken.
Hun er uddannet cand.theol., og teologiens betydning for hendes livssyn er de senere år blevet stærkere og stærkere, siger hun.
Da jeg begyndte i politik, ønskede jeg nok, at jeg havde taget en anden uddannelse. Skulle jeg ikke hellere have læst statskundskab, jura eller økonomi? Med tiden er jeg blevet mere og mere glad for teologien. Det andet kan man læse op på, men teologien og det at have klarhed om sit livssyn tager mange år.
Hvis man vil ændre noget i politik, skal man være villig til at indgå kompromiser og findes fælles løsninger. Man kan kun få noget igennem, hvis andre vil være med. Og derfor må man selvfølgelig også ofte selv give noget for at få noget igen. Men for at være en god pragmatiker kræver det, at man har et stærkt værdisæt at vende tilbage til.
Som led i teologistudiet var Ida Auken i praktik som hospitalspræst på Rigshospitalet og som fængselspræst ved Anstalten Herstedvester. Kan det tænkes, at hun en dag forlader politik for igen at blive præst?
For nogle år siden var jeg temmelig sikker på, at jeg ikke skulle være præst. Men jeg har for nylig haft følelsen af, at jeg kunne få lyst til at prøve det alligevel. Som politiker handler det ofte om de store linjer, og det kan tage mange år at se resultaterne af ens arbejde. Så af og til tænker jeg, at det må være dejligt hver dag at kunne se, at man har betydet noget for andre mennesker. Om det så er, fordi man har begravet en af deres elskede eller døbt deres barn. Eller måske været nærværende i en sjælesørgerisk samtale. Jeg kan også mærke lysten til at gå og samle tanker og inspiration til en ny prædiken hver uge.
Ida Auken er i sit personlige liv begyndt at finde mening i de små ting i hverdagen. Hun er inspireret af den britiske forfatter og journalist Tom Hodgkinson. Han har blandt andet skrevet bogen How to be free sådan bliver du fri.
LÆS OGSÅ: Den kompromissøgende statsmand
Hodgkinson har givet mig en ny måde at se verden på. Ved at tænke bare lidt anderledes over mine handlinger kan de give mig helt ny mening. For eksempel foreslår han, at man i stedet for at tænke på opvask, børnepasning og rengøring som husarbejde tænker på det som husomsorg fra housework til housecare. At passe hus og to små børn kan være hårdt. Men det hjælper at tænke på alt det, man gør, som kærlighed, man giver til sit hjem og sin familie. Så i stedet for at stride sig igennem snotnæser, mad overalt på gulvet under den høje stol og kampen om, hvornår der skal ses børnefjernsyn, prøver jeg at se det som en del af den omsorg, jeg gerne vil give min familie. Hodgkinson er en slags engelsk Dan Turèll, der jo også holdt af hverdagen. Han skriver hård samfundskritik, men på en humoristisk måde, så man griner, mens man læser det. Så hvis man savner et andet syn på hverdagen, er hans bog ret fantastisk.
Det er også Tom Hodgkinson, der gjorde mig opmærksom på, at det moderne arbejdsliv kan være præget af angst. Angst for at man ikke arbejder nok, ikke er nok online, ikke gør det godt nok. Og stadig skylder en hel masse, når man går hjem fra arbejde. Men ser man først, at det er en struktur, man er indlejret i, og bliver man opmærksom på, at mange andre har det på samme måde, kan man måske finde styrken til at vælge det fra: Slukke mobiltelefonen med god samvittighed. Lade være med at tjekke sin mail i flere dage, mens man er på ferie og så videre. På den måde gør hans bog det, som den siger. Den hjælper en til at gøre sig fri.
Jeg mener også, at tiden snart er kommet til at tale om andet og mere end den økonomiske krise. Vi kan selvfølgelig ikke smide alt, hvad vi har i hænderne. Som samfund har vi lige været ude i en stor krise. Den er ikke helt forbi, men de tungeste skridt ud af den er taget. Jeg tror, at vi er der, hvor det måske vil være i orden at begynde at trække vejret, lægge mobilen og se på hinanden. Og huske at spørge os selv om, hvem vi er, og hvem vi gerne vil være.
Ida Auken er mor til to små drenge. Men hun kan ikke som mange andre forældre nikke genkendende til, at med børn følger bekymringen med ind i ens liv.
Jeg har en grundlæggende tillid til livet og bruger ikke alt for mange tanker på at bekymre mig. Det skyldes selvfølgelig, at jeg har været forskånet for de største ulykker, der kan ramme mennesker. Men jeg ser det som en gave, at jeg ikke skal leve et liv med permanente bekymringer. Ulykker kan ikke holdes fra døren med bekymringer. Så hvis man kan, skal man forsøge at leve sit liv så frit som muligt.
Jesus siger det så fint i Bjergprædikenen: Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig?. Vi skal leve som himlens fugle og markens liljer. Ikke for at leve ansvarsfrit, men for ikke at leve med bekymringer. Jeg ved, at det er svært, hvis man har oplevet meget voldsomme ting. Så meget desto mere er jeg taknemmelig over at kunne leve uden angst. Jeg har da oplevet at blive rystet i min grundvold, men efter noget tid er det, som om tilliden til livet kommer igen. Derfor er jeg også overbevist om, at noget af det bedste, der kan ske for mennesker, er at få glæden tilbage eller måske bare at slippe af med angsten.
Følelsen af meningsløshed kan ramme os allesammen. Nu taler jeg ikke om de store meningsløse tragedier, men om, at meningen pludselig går ud af det, man er i fuld gang med. Det kan være hverdagsting som at stå i kø i supermarkedet, skrive en mail eller sidde til et møde. Hvorfor gør jeg det her, kan man så spørge sig selv. Det er en eksistentiel tomhed, hvor det hele føles som slid.
Det kan ramme lige pludselig det tror jeg, at rigtig mange har oplevet. Ved du, hvad du skal gøre, når det sker, siger Ida Auken og rejser sig fra stolen på den anden side af bordet og begynder at gå frem og tilbage i kontoret.
Du skal gøre noget andet. Gå en tur. Drikke en kop kaffe med en ven. Få kollegaen til at dække over dig i 10 minutter, mens du er ude af bygningen og nyde solen. Nogle gange er det at bevæge sig det bedste, man kan gøre, for at bringe sig ud af situationen. Det virker for mig. Og allerbedst: Hvis man bliver fanget i sig selv og går ud og gør noget for andre, bliver der mening igen.
