Livets mening kan ikke forklares eller forceres

Niels Hviid, 41 år, er sognepræst i Gellerup Kirke ved Aarhus. Den 24. december prædiker han, når DR transmitterer julegudstjenesten derfra

Sognepræst Niels Hviid er friluftsmenneske og har det bedst, når han er ude i naturen. –
Sognepræst Niels Hviid er friluftsmenneske og har det bedst, når han er ude i naturen. –. Foto: Søren Kjeldgaard.

Hvad er det gode liv for dig?

Det er, når jeg får en følelse af, at livet giver mening. Og det er en mening, som bare kommer til mig og overrasker mig, ikke en, jeg selv skal producere eller præstere i kraft af det, jeg gør. Det kan være at sidde i sofaen med et barn på skødet og se julekalender og mærke barnets sitrende forventning om, at nu er det snart jul. Eller den mening, der kan opstå i en samtale med et andet menneske. Det kan også være en følelse, jeg overvældes af på en bjergtop, når jeg står og mærker lyset, luften og naturen. Eller til en gudstjeneste, hvor jeg pludselig føler mig ramt af en salmestrofe, og det er, som om rummet udvider sig og pludselig bliver lidt højere og større. Det er en følelse af meningsfuldhed, som ikke kan forklares.

Hvornår har du det bedst med dig selv?

Når jeg er ude i naturen. Jeg elsker at være ude og mærke årstidernes og lysets skiften. Jeg elsker at kunne se langt, se horisonten og himlen. Og at se de helt nære og små ting som blomsterne eller høre fuglene. Når jeg mærker vejret helt fysisk på min krop, føler jeg mig meget i kontakt med mig selv og med livet.

Hvad gør du for at holde kroppen i gang?

Jeg løber eller prøver i hvert fald på at løbe. Jeg har en målsætning om, at jeg gerne vil løbe tre gange om ugen, men nogle gange bliver det måske kun til to gange. Lige nu har jeg en knæskade, og det begrænser mig noget, men ellers er det det, jeg gør.

Hvad er der altid i dit køleskab?

3Æg og kærnemælk, for så kan man lave pandekager. Og jeg synes altid, man skal have det sådan, at man kan lave pandekager. Jeg laver tit fredagspandekager til mine børn. Det er for mig en form for barndommens nærhed og tryghed, som jeg selv husker at have oplevet, og som jeg gerne vil give videre til dem.

Hvad er din største last?

Det er nok min mobiltelefon. Jeg kan have rigtig svært ved at lade den ligge. Jeg skal tit lige tjekke nyhederne, min mail, Facebook eller google noget. Og jeg bryder mig ikke om, hvis jeg gør det for meget, når min familie eller andre er til stede. Jeg synes, det signalerer fravær. Så jeg prøver at beherske det, og det kan jeg ikke altid. Men det er også en form for afslapning og noget, jeg giver mig selv lov til som en måde at koble af på. Men hvis det tager magten fra mig, føler jeg, det er en last.

Hvad er det bedste sundhedsråd, du har fået?

Da jeg var ude at løbe i dag, var der en ældre mand, en forbipasserende, der sagde til mig: Pas nu på ikke at overdrive. Og jeg syntes faktisk, det var meget godt ramt. Når jeg løber, prøver jeg også på ikke at løbe alt for hurtigt, simpelthen for at få mig selv med og opleve naturen undervejs.