Køkkenkæden Kvik har i al ubemærkethed ændret slogan fra: Alle har ret til et fedt køkken til Alle har råd til et fedt køkken.
For fremtidsforskeren Christine Lind Ditlevsen, Instituttet for Fremtidsforskning, er det nye slogan et eksempel på, at nydelsen ikke længere betragtes som en rettighed.
LÆS OGSÅ: Det synlige luksusforbrug er blevet flovt
Kviks slogan skal signalere, at selvom vi er i krise, og pengene måske er små, så har vi råd alligevel. Kvik hjælper os gerne med en løsning, selvom det måske betyder, at vi skal betale på vores nye køkken de næste 30 år.
Ifølge Christine Lind Ditlevsen, som ud over at være fremtidsforsker også er cand.phil. i religionsvidenskab, så er vi på vej mod et langt mere puritansk samfund, når det gælder vores forbrug og vores omgang med penge. Det skyldes dels den økonomiske krise, dels en voksende miljøbevidsthed.
For eksempel er de store firehjulstrækkere ikke længere populære. De er erstattet med små benzinøkonomiske familiebiler, der ikke fylder for to på byens p-pladser.
Før brugte mange deres forbrugsmønster til at iscenesætte sig selv. Tænk bare på typer som Stein Bagger og Erik Skov Petersen. I dag er det nærmest pinligt, hvis man har et umådeholdent forbrug og kun tænker på at leve det fede liv for sig selv. Der rynkes på næsen ad den ekstravagante livsnyder med hang til dyre biler, luksusdesign, eksotiske udlandsrejser og vin og fødevarer i luksusklassen.
Det er ganske enkelt dårlig stil at leve over evne og smide om sig med penge, fortæller Christine Lind Ditlevsen.
Fremtidsforskeren ser tegn på, at vores værdier har ændret sig.
Selvom man har pengene, tager man ikke uhæmmet for sig af overflødighedshornet. Hvis man skal nyde noget, er det efter devisen: Lidt, men godt.
Men selvom der er krise, holder vi ikke op med at nyde. Vi sparer op til det helt særlige, vi gerne vil opleve, og nyder det med måde. Måske drikker vi ikke længere vin til maden hver dag, men drikker en rigtig god flaske til en helt særlig anledning. Igen handler det ikke om overflod, men om at nyde.
Den grønne bølge, vi i øjeblikket er midt i, er blevet fulgt op af en ny puritanisme.
Nydelse er o.k., men skal være godt for både krop, sjæl og moder jord på én og samme tid. Samtidig slår den asketiske livsfilosofi ned på vores individuelle levevis. Vi må ikke være for tykke, ikke ryge og ikke drikke.
Det, vi ser, er en helhedsorienteret nydelse, der både sigter på at holde kroppen ren ved hjælp af raw food, diverse detox-kure, fedtfattige og sukkerfri fødevarer og på at få mentalt overskud. For eksempel gennem mindfulness og yoga. Det hele signalerer mådehold.
Christine Lind Ditlevsen tror, at vi vil se en tilbagevenden til de gratis glæder.
Vi er kollektivt ramt af et ønske om en mere enkel, ikke-forbrugende livsstil. Wellness koster også penge, men signalerer alligevel anti-materialisme. Der er en tendens til at tænke indad, væk fra den materielle verden. Hvad giver mest mening for mig? Du skal arbejde med din passion, og det skal være en nydelse at arbejde. Der er også øget fokus på de gratis glæder. Hvordan får vi mere nydelse i vores privatliv, ikke mindst i vores sexliv?.
Vi vil ifølge fremtidsforskeren tilbage til naturen i mere end én forstand. Byboerne er for eksempel blevet vilde med at komme på landet og opleve det autentiske liv.
Den årlige økodag, hvor landmændene åbner staldene og lader os kigge indenfor, når køerne sendes på græs, sprængte i år alle rammer, og det er for mig et tegn på, at danskerne søger mod naturen og det oprindelige. Hele nationen sidder klistret til skærmen, når Bonderøven viser os, hvordan man lever det enkle liv ved hjælp af sine to hænder. Man ser ham aldrig i en butik. Han er selvforsynende og et billede på, at vi ikke behøver at forbruge for at blive lykkelige. Man behøver ikke være rig for at få nydelse. Alle kan være med. Man kan bare gå ud i naturen og indånde den friske luft helt gratis.
Selvom danskerne er blevet gode til at spare op hver dansker lagde i gennemsnit 18.000 kroner eller i alt 101 milliard kroner til side i 2011 så er krisens omfang endnu ikke gået op for os, siger historikeren Henrik Jensen fra Roskilde Universitet.
Ganske vist tror vi ikke på den der med, at vi bare skal bruge løs for at sætte gang i samfundsøkonomien. De fleste føler sig trygge ved at have lidt på kistebunden. Men når det gælder den store fælleskasse, vil vi alle blive ved med at nyde.
I dagens Danmark har man helt glemt tesen om, at man skal nyde efter behov.
Vi må efter Henrik Jensens opfattelse tilbage til de gammeldags dyder som at yde efter evne og altså også nyde i forhold til vores individuelle, sociale og økonomiske situation.
Vores velfærdssystem er tænkt som et forsikringssystem. Man bidrager over sin skattebillet til én stor fælles forsikring for hele befolkningen i håbet om, at man ikke selv får brug for den del af pengene, der går til sygehusbehandling, invalidepension, hjemmehjælp etcetera. I dag er ydelserne imidlertid ikke kun for værdigt trængende, men noget, alle gør krav på. Vi mener, vi har en nærmest grundlovssikret ret til at nyde samfundets goder i form af børnetilskud, pensioner, hjemmesygepleje, gratis lægehjælp, gratis uddannelse, veje med et rimeligt lag af asfalt og så videre. Men vi er nødt til at have et opgør med hele det ufatteligt store apparat af velfærdsydelser, vi har her i landet. Vi har ganske enkelt ikke råd til det, siger Henrik Jensen.
Han siger videre, at velfærdsordningerne er lavet for undtagelsestilfældene, for de få, der kom i uføre og havde brug for en håndsrækning fra fællesskabet, samfundet.
Jeg tror desværre, vi skal ramme bunden, før folk forstår det!.