Luther var ikke antisemit

Luther opfordrede i 1543 til synagogeafbrændinger. Vor kirkefader ønskede også, at jødernes huse skulle ødelægges, deres skrifter, bøger og penge skulle tages fra dem, og de skulle sættes til hårdt tvangsarbejde. Eller endnu bedre: forvises for bestandig. Tidehvervs Forlag har netop udgivet den første danske oversættelse af Luthers kontroversielle skrift, som i tidens løb har skabt debat. Skriftet kan være chokerende læsning for en nutidens dansker. Men Luthereksperten, professor, dr. teol. Leif Grane slår fast: - Luther var ikke antisemit. Han kunne ikke have nogen anelse om, hvad det var. Racisme er helt uden for Luthers horisont. Leif Grane påpeger, at der findes andre Lutherskrifter, hvor han taler helt anderledes om jøderne. - I et skrift fra 1523 mente Luther for eksempel, at man skulle møde jøderne dér, hvor de befinder sig. Ikke begynde med kristologien, men få jøderne til at åbne sig for mennesket Jesus, sådan som han er ifølge evangelierne. Bagefter kunne man så køre det tunge teologiske skyts frem. Uden at der er tale om fjendskab. Men i Luthers seneste år er åbenheden væk. - Luthers vrede skyldes, at jøderne i hans samtid offentligt hånede kristendommen. For Luther at se tilintetgør det jødernes ret til at leve blandt kristne. Han opfatter det som blasfemi, og både som teolog og som borger bliver han forbitret over jødernes modstand. Om Luthers sprog og stil siger Leif Grane: - Det har en grovhed af hidtil ukendt art. Langt ud over, hvad der kan accepteres. Udtalelserne er så ubehagelige, at det helt tilslører, hvad der bevirker Luthers angreb. Vil man derfor lave en saglig tolkning af skriftet, må man forstå det ret i dets historiske kontekst. Det kan ikke uden videre overføres til vor tid. Leif Grane finder skriftet uheldigt i sin form, og han vurderer, at det ikke er særlig nødvendigt for at forstå Luthers teologi. Selv ville han ikke have givet sig af med at oversætte det. - Der er vigtige skrifter af Luther, for eksempel de store nadverskrifter, der aldrig er blevet oversat til dansk. Men det er da fint nok, at det her nu er oversat. Det bidrager til, at vi ikke laver et glansbillede af Luther. På den anden side er der i høj grad fare for, at det tegner et skævt billede af Luther, som vi ikke kan være tjent med. Vi kommer ikke uden om, at nazisterne brugte ham, selv om de misbrugte ham. Leif Grane finder det vanskeligt at undgå en formodning om, at Tidehvervs udgivelse af skriftet - sammen med oversættelsen af »Om krigen mod Tyrken« fra 1529 - hænger sammen med spørgsmålet om de fremmede i Danmark i dag. Tidehverv selv begrunder blandt andet udgivelsen med, at »alting er ikke lige meget«. - Jeg har ikke forståelse for den negative holdning mod alle de fremmede, som undertiden ytres af nogen fra Tidehverv. Det er fint at gøre opmærksom på, at alt ikke er lige gyldigt. I det her slatne samfund tror vi fejlagtigt, at tolerance er det samme som at sige, at alt er lige godt. For Luther var alt ikke lige meget. - Det var så lidt lige meget, at han gik helt agurk over det. Men i spørgsmål, som er så vanskelige som de her, må man se sig nøje for, og jeg er ikke sikker på, at en udgivelse som denne er den rette måde at føre debatten på, siger Leif Grane.