Som det første land i verden har Skotland etableret et forskningscenter med det erklærede formål at løfte nationens lykkeniveau. Tankegangen er, at det er muligt at give hele befolkningen et lidt bedre liv ved bevidst at træne optimisme. Siden centeret blev etableret i december 2004, har det blandt andet medvirket til, at en ny skotsk læseplan direkte skriver, at alle elever i grundskole og på ungdomsuddannelser skal hjælpes til at udvikle selvtillid.
Vores udgangspunkt er, at vores land trods et højt velstandsniveau er præget af en pessimisme og håbløshed, som påvirker konkrete forhold som sundhed og livslængde negativt. Vi tror på, at vi ved bevidst at træne glæde og selvtillid for eksempel i skoler, på universiteter og i det sociale system kan skabe større livskvalitet, siger Carol Craig, sociolog og leder af Centre for Confidence and Well-Being (center for tillid og velbefindende), der er placeret i Glasgow og etableret med støtte fra såvel det skotske parlament som private sponsorer.
Det skotske forskningscenter er blot ét blandt mange eksempler på, at det gode liv i løbet af de seneste år er blevet et centralt forskningsfelt for såvel samfundsforskere som psykologer. Flere universiteter i Europa og USA har etableret afdelinger for lykkeforskning og positiv psykologi. I Norges hovedstad, Oslo, har en række eksperter i antikken i flere år arbejdet på The Oslo Happiness Project, som ud fra græske og romerske tekster skal sætte ord på, hvad det gode liv er. Og til efteråret mødes en lang række psykologer, økonomer og religiøse vejledere i den britiske hovedstad, London, til den første fælleseuropæiske konference om Happiness and its causes.
Et af de centrale budskaber i positiv psykologi er, at det gode liv kun i ringe grad handler om materiel velstand. Nære menneskelige relationer og følelsen af at lykkes med sit forehavende i livet betyder mere. Det kræver egenskaber som optimisme og passion, og påstanden er, at disse egenskaber ikke kommer af sig selv, men bevidst skal trænes og udvikles.
Og faktisk kan lykkeforskning vise sig at være ganske god investering, påpeger den amerikanske professor Christopher Peterson fra Michigan University, der er en af den positive psykologis grundlæggere.
Det er et faktum, at folk, der er lykkelige og tilfredse, lever længere end folk, der ikke er det. Alene dét gør området meget attraktivt og vigtigt at forske i. Det ville være en virkelig god idé for mange samfund at investere i mere viden på dette felt, siger han.
Det møder opbakning hos en anden ekspert, den hollandske sociolog Ruut Veenhoven, der står bag verdens største database over lykkeforskning. Han mener, at forskning i lykke burde have samme status og få samme støtte som forskning i sundhed.
Man kan forske i det, vi kalder enjoyment of life, nydelse af livet, på samme måde som man kan forske i sundhed. Man kan endda benytte mange af de samme metoder: Når vi studerer sundhed, sammenligner vi nationer og ser, hvor folk er sundest, og så undersøger vi, hvorfor de er det. Det samme kan gøres med lykke, erklærer professoren.