Hermelinen skifter farve, og bjørnen går i hi. Mennesket i det kolde nord nøjes med at blive blegt og træt, og 250.000 danskere bliver ligefrem deprimerede. Alt sammen skyldes det mangel på lys – og stoffet melatonin.
Mennesket er ikke indrettet som bjørnen – desværre, vil nogen sige. Og for dem er der hjælp at hente, så også vinterhalvåret bliver værd at leve. Vinterdepression er nemlig i bund og grund en søvnforstyrrelse, som kan behandles med lysterapi.
Psykiater Mogens Brødsgaard indrettede for otte år siden en lille lyscafé i sin praksis i Århus. Her sidder patienterne sammen over en kop kaffe – og en ordentlig omgang dagslys i kunstig form. To store plader med lysstofrør lyser ud i det lille lokale, og selvom der ikke er tale om hyggebelysning, mener Mogens Brødsgaard, at vi skulle bruge lyset mange flere steder i dagligdagen. Det ville være givtigt for unge og gamle, i skoler og på plejehjem.
Lysstofrørene med koldt lys, som er renset for ultraviolette og infrarøde stråler, blev i sin tid udviklet af NASA. Astronauterne skal kunne opretholde en regelmæssig søvnrytme ude i atmosfæren, og for en dansker i vintermørket er det lige så væsentligt for at kunne leve et godt dagligt liv.
Allerede i september måned kan danskere, der lider af vinterdepression, begynde at ane de første symptomer. Man bliver træt og mere sulten, specielt efter kartofler, ris og pasta med kulhydrater og efter søde sager. Og i takt med at mørket får magten udenfor, får det også magten inden i én, og depressionen tager over.
Det skyldes alt sammen en lille koglekirtel i hjernen, epifysen, som producerer stoffet melatonin. Produktionen af melatonin bliver holdt tilbage af dagslyset, og når det bliver mørkere udenfor, begynder hjernen at producere mere. Hører man til dem, der har en ekstra stor produktion af melatonin, bliver søvnbehovet også stort. Dertil kommer, at melatonin dannes af et stof fra hjernens depressionscenter, og når der bliver tæret på dette stof, serotonin, kan det medføre depression.
Vi har flere hormoner, der styrer vores døgnrytme, og når søvnrytmen forskyder sig i forhold til de øvrige faktorer, bliver vi deprimerede. Derfor er det meget vigtigt at få stabiliseret søvnen.
– Jeg tager udgangspunkt i, hvordan folks søvnrytme er omkring sankthans, hvis de helt selv kan bestemme, hvornår de vil i seng, og hvornår de vil stå op. Så sammenligner jeg med, hvordan søvnrytmen er ved juletid. Her vil folk typisk gå meget tidligere i seng. Har de meldt sig til undervisning om aftenen, har de bittert fortrudt det og vil hellere sove. Alligevel er det svært for dem at stå op om morgenen. De står gerne senere op, end de plejer, og de glæder sig bare til weekenden, hvor de kan sove ud. Den søvnforskydelse i forhold til den oprindelige er tegn på, at der er kommet gang i melatoninproduktionen, og hjernen producerer bare mere og mere, siger psykiater Mogens Brødsgaard.
Her kommer lysbehandlingen ind i billedet. I en halv time, så snart man står op. Lyset skal simpelthen stoppe produktionen af melatonin. De efterfølgende dage skal man så have behandlingen et kvarter tidligere for hver dag, indtil man er kommet tilbage til den normale opvågningstid. Lysbehandlingen bevirker også, at patienten kan holde sig længere vågen om aftenen.
– Samtidig med at man får lys, kan man også sidde og finde ro og få overblik over dagen. Patienterne melder tilbage, at det er pragtfuldt med den halve time. Er man blevet rigtig deprimeret i løbet af efteråret, kan det være svært at komme i gang med lysbehandlingen, fordi man simpelthen ikke kan komme op om morgenen, men så kan man vente og gøre som vinterbaderne, der starter om sommeren. Man kan sagtens gå i gang med behandlingen, mens man endnu kan komme op om morgenen, siger Mogens Brødsgaard.
Det er vigtigt at få afklaret, hvilket slags søvnproblem man har. Får man lysbehandling på et forkert tidspunkt af døgnet, kan det gøre søvnproblemet værre. Nogle falder i søvn allerede om eftermiddagen for så at vågne midt om natten, og her skal lysbehandlingen gives om eftermiddagen, når patienten begynder at blive træt. Dog inden klokken 16.
– Der er selvfølgelig undtagelser. Hvis man for eksempel er bange for ikke at kunne holde sig vågen til midnat nytårsaften, kan det være en idé at tage en hel times lys mellem klokken 16 og 17. Skal man noget om aftenen, kan man godt tage en halv times lys, men tager man for meget, får man svært ved at falde i søvn, siger Mogens Brødsgaard.
Efter to-tre ugers regelmæssig behandling kan man nøjes med at tage lys to gange om ugen, og man behøver ikke tage det på helt så fastlagte tidspunkter.
I Mogens Brødsgaards lyscafé kan man få et indtryk af, hvad lyset kan gøre for én, men eftersom man oftest skal have det, så snart man vågner, er det en god idé at erhverve sig sit eget apparat. Det kan købes for mellem 3700 og 5000 kroner, og så har man til cirka 20 års forbrug. Ifølge Mogens Brødsgaard er det ikke ligegyldigt, hvilket apparat man bruger.
– De små apparater, man kan købe rundtomkring i lampeforretninger eller varehuse, er for små. Det er vigtigt, at lyset dækker hele synsfeltet. Jeg har godt nok i USA set kasketter med lysrør under skyggen, men de hjælper altså ikke, det er det rene pjat. Man skal købe de store apparater som Day-Lite eller Bio Lamp, siger Mogens Brødsgaard.
Han mener slet ikke, man er nok opmærksom over for problemet, som rammer fire gange så mange kvinder som mænd.
– For eksempel er mange studerende med vinterdepressioner længere om deres studie end andre, fordi de ikke kan gå op til eksamen i vinterhalvåret. Og eftersom der er meget arvelighed i det, har man en tendens til at slå det hen som en familiesvaghed.
Når Mogens Brødsgaard ordinerer depressionspiller, er det, når lysbehandling ikke slår til. Depressionspiller er som lysbehandling med til at holde serotonindepotet i hjernen oppe, men hvor der er tale om egentlig vinterdepression, kan lyset gøre noget ved årsagen til depressionen, nemlig søvnforstyrrelsen.
Ud af Mogens Brødsgaards 280 patienter får cirka 20 lysbehandling. Lyset kan bruges til behandling af præmenstruelt syndrom, bulimi, konfuse gamle, jetlag og søvnregulering hos skifteholdsarbejdere.