Så blev det atter kalendertid. DR 1 har valgt at satse på familie-dramaserien "Absalons hemmelighed", hvor skuespilleren Ellen Hillingsø udfylder rollen som den ambitiøse, engagerede karrierekvinde, som samtidig er passioneret familiemenneske med de konflikter, som det indebærer. Det er fristende at spørge, hvad Absalons hemmelighed er, men Ellen Hillingsø er bevidst om ikke at tale over sig.
– Det er en poetisk, men også en religiøs historie, men så kan jeg vist heller ikke sige mere, siger hun og ligner en, som ikke har til sinds at røbe decemberhemmeligheder i utide.
Hvordan vil du beskrive dit livssyn?
– Jeg tror på, at man må engagere sig. Har man et overskud, så har man også et overblik til at se, at der er nogen, der er i underskud. Jeg tror, at overskud er et opdragelsesmæssigt spørgsmål. Min bror (læge Jens Hillingsø, som er medstifter af den danske afdeling af Læger uden Grænser) og jeg er opdraget til at have det overskud, hvor man kan sætte sig selv til side, fordi der er andre, som trænger.
– Så når jeg bliver spurgt, om jeg vil rejse til Uganda for Red Barnet, så gør jeg det med glæde. Ikke fordi jeg vil lege Mother Theresa eller optræde i bladene, men jeg mener, jeg har en pligt til at hjælpe. Skal vi købe støvler til 5000 kroner, mens andre ikke kan få dækket de mest grundlæggende behov? Det er uretfærdigt, og jeg hader uretfærdighed. Jeg mener virkelig, vi må tage et globalt ansvar og konkrete hjælpe, hvor vi kan.
Hvad har formet dit livssyn?
– Uretfærdighed er en følelse, som kan få mig i kog. Og så kan man være Fortolker-Holger og spørge, hvorfor mon hun har det svært med uretfærdighed? Jeg tror, det kommer af, at jeg har været udsat for en masse fordomme i kraft af min baggrund. At være datter af en adelig og en militærmand var en fuldstændig umulig baggrund i 1970'erne. Folk troede, at vi havde marmorløver ved hoveddøren og var rige og arrogante, men vi var ingen af delene. Jeg kender alt for godt følelsen af at blive sat i bås som noget, jeg ikke er.
Hvad har du taget med fra dit barndomshjem?
– Mine forældre har været meget rummelige mennesker med hjerterum og vist os, at man ikke skal være fedtet med sig selv, men prøve at være generøs. Der har altid været mennesker i vores hjem. Når folk blev skilt i vores familie, så boede de hos os en tid. Min farmor boede syv år hos os, og jeg husker, hvordan min mor havde grædende veninder siddende i køkkenet. Den rummelighed prøver jeg at vise i forhold til mine egne børn og deres små venner. Rummeligheden er vigtig, fordi jeg af natur er frihedselskende, men på den anden side eksisterer friheden ikke bare som frihed. Friheden kommer i kraft af absolutterne og begrænsningerne: Tal ikke med mad i munden, leg ikke, når vi spiser, og kom hjem senest klokken 18.
Hvilke fællesskaber er vigtigst for dig?
– Mine børn og min familie i øvrigt, men også mine venner og kolleger. Jeg er i højere grad kollektivist end solist. Jeg kan ikke døje det med, at vi lever i en individualiseret tid. Jeg er dybt afhængig af både de mennesker, jeg elsker, og dem, jeg arbejder sammen med. Faktisk er jeg stolt af ikke at være uafhængig. Al talen om det individualiserede menneske er udtryk for et misforstået, ensomt menneskesyn.
Hvad tror du på?
– Tidligere på året indtalte jeg Første og Andet Korintherbrev og Johannes Åbenbaring for Det Danske Bibelselskab. I det arbejde slog det mig, at det hele gav vældig god mening, hvis jeg erstattede ordene Gud og faderen med kærlighed. Jeg tror på Gud som en samlende, universel kærlighedskraft.
– Jeg tror også på værdien af meditation. For mange år siden lærte jeg at meditere gennem Transcendental Meditations teknik. Gennem meditationen har jeg adgang til et positivt ladet rum uden neurose, angst, præstation og had.
Hvordan gør troen en forskel i dit liv?
– Min tro har både et metafysisk og et fysisk plan. I forlængelse af meditationen prøver jeg at praktisere en meget sund livsstil bygget på ayurvediske principper (holitisk, indisk visdomstradition, red.). Spiser jeg rigtigt, tænker jeg klarere og kan bedre opnå en enhedsfølelse i meditationen.
– Jeg voksede op med aftenbøn og beder stadig en bøn ved sengetid, for jeg står ved min protestantiske baggrund. En aftenbøn er som en fælles meditation, hvor man stiller ind på en anden kanal og lægger sig selv til hvile i kærlighedens favn.
nygaard@kristeligt-dagblad.dkFakta
Ellen Hillingsø
**39 år, er uddannet skuespiller fra Århus Teaterskole i 1994.
**Hun er freelance skuespiller og kendt fra en række roller på både scenen og i film. Hun fik sit gennembrud i tv-serien "Charlot og Charlotte". I 2004 spillede hun hovedrollen som navnløs, sørgende kvinde i Jytte Rex' kunstfilm, den anmelderroste "Silkevejen", men har også spillet med i "Olsen Banden Junior", "Mifunes sidste sang" og "En kort en lang".
**Hun er gift med Christoffer Castenskiold, og de er forældre til fire-årige Thomas og to-årige Anna.