Med Grundtvig brød vi ud i sang

PÅ SPORET AF KRISTENDOMMEN: Det er ikke til at komme uden om Grundtvig, hvis man skal tale om, hvem der har været med til at forme kristendommens spor i Danmark

Digteren, teologen, kirkemanden, politikeren, skolemanden, filosoffen N.F.S. Grundtvig, der levede fra 1783 til 1872, har fødselsdag den 8. september. Det fejres hvert år, blandt andet på Vartov i København, for den herres virksomhed har sat aftryk i kristendommen og danskheden, som ingen anden, så kristendommens spor er i dag ofte også formet af grundtvigske skridt.

Der er udtryk og særligheder, som direkte skyldes Grundtvig. Det gælder det danske udtryk om det folkelige, der er svært oversætteligt til andre sprog, og som sammenfatter den grundtvigske forestilling om kristentro, sprog, forestillingsverden, nationalfølelse og hverdagsliv i en enhed. Det gælder folkehøjskolen, som Grundtvig ikke opfandt, men som han ved sine tanker og skrifter blandt andet om oprettelsen af en "skole for livet" støbte idégrundlaget for.

Grundtvig har på afgørende vis været med til at forme moderne kristendom, ikke mindst igennem det, han selv kaldte sin "mageløse opdagelse" fra 1825, hvor han i et livtag med tidens kirkefolk erklærede, at det ikke var Bibelen, men derimod menigheden, som er det bærende i kristendommens liv. Der har været menigheder og kristne fællesskaber før Bibelen, påpegede Grundtvig, og pegede på dåben, trosbekendelsen, nåden og det levende ord, som rammerne om det kristne liv og fællesskab snarere en binding til skriften.

Skellet gik i Grundtvigs kristendomsforståelse ikke så meget mellem synd og nåde, men snarere mellem liv og død, og hans forestillinger om menneske først, kristen så, har fået betydning for den måde, det kirkelige og kristne forvaltes på i en lys og åben folkekirkelig sammenhæng. Ligeledes har hans tanker fået betydning for pædagogik og undervisning i dette land, for ingen vil vel i dag benægte, at indlæring bygger på oplivning og motivation eller incitament.

Grundtvig har dog måske allermest bidraget til formningen af kristendommens spor med sin enorme poetiske produktion. Mere end 1500 sange og salmer omfatter hans sangværk, som for længst er løbet dybt i sproget og den billeddannelse, vi ser verden og kristendommen igennem. Den Danske Salmebog og Folkehøjskolens Sangbog er unikke samlinger, der rummer nogle af de allervæsentligste spor og fortolkninger af kristendom, vi overhovedet har, og disse prægtige antologier er domineret af Grundtvigs enorme produktivitet.

Det fortælles at vores tradition for at synge ved møder, folkelige foredrag, generalforsamlinger, idrætsarrangementer og lignende stammer direkte fra Grundtvig selv. Jes Fabricius Møller har også fat i denne sammenhæng i sin nye bog om "Grundtvigianisme i det 20. århundrede", at den folkelige sang opstod i 1830'erne, hvor Grundtvig holdt foredrag på Borchs Kollegium, og de forsamlede brød spontant ud i sang: "Kommer hid, I piger små". Om det nu var her, det startede, véd jeg ikke, men fællessangen før og efter det folkelige foredrag i forsamlingshuset, det har spor af Grundtvig og spor af kristendom.

Og så er der kaffe bag efter.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk

På sporet af kristendommen

"På sporet af kristendommen" skrives på skift af etnologen Tine Damsholt, litteraten Johannes Nørregaard Frandsen og kirkehistorikeren Carsten Bach-Nielsen. Læsere er velkomne til at komme med kommentarer eller gode ideer til emner til de tre skribenter. Send et brev mærket "På sporet af kristendommen" til Kristeligt Dagblad, att. Liv & Sjæl, Rosengården 14, 1174 København K eller en mail til adressen: livogsjael@kristeligt-dagblad.dk.