Moderne kvinder kæmper med lavt selvværd

Kvinder er særdeles handlekraftige på andres vegne, men det kniber med handling, når det gælder dem selv. Det mener psykoterapeut Lise Winther-Jensen, der er aktuel med ny bog

Psykoterapeut Lise Winther-Jensen har i mere end 20 år haft egen praksis. Gang på gang møder hun kvinder uden selvværd. –
Psykoterapeut Lise Winther-Jensen har i mere end 20 år haft egen praksis. Gang på gang møder hun kvinder uden selvværd. –. Foto: Mette Frandsen.

Jeg er jo så grim.

Konstateringen faldt nærmest i en sidebemærkning af den unge og objektivt set smukke kvinde i privatpraktiserende psykoterapeut Lise Winther-Jensens praksis på Frederiksberg for mere end 20 år siden.

Kvinden var ikke kommet, fordi hun syntes, at hun var grim, hun havde andre problemer med sig til terapeuten, og det med, at hun var utilfreds med sit ydre, var blot en konstatering af noget, kvinden opfattede som objektivt.

Kort efter stødte psykoterapeuten på yderligere to kvindelige klienter, der ligeledes en passant konstaterede, at de var grimme.

Siden har Lise Winther-Jensen igen og igen mødt kvinder, der både er utilfredse med deres udseende, konstant usikre på sig selv og har store vanskeligheder med at udtrykke, hvad de kan og vil. Hun møder dem i sin praksis, men også i sit private liv. Efterhånden har hun set det samme mønster igen og igen, og hun har navngivet fænomenet Morgianesyndromet efter Ali Babas slavinde Morgiane i eventyret om Ali Baba og de fyrretyve røvere.

Det er helt utroligt, hvad Morgiane kan. Hun afliver alle 40 røvere på den mest ufattelige måde, slår røverhøvdingen ihjel i forbindelse med en forførende dans og sørger for at få lappet Ali Babas bror sammen. Det er helt usandsynligt, hvad hun kan havde man sendt hende til Afghanistan, kunne hun ene kvinde have klaret Taleban. Men alt, hvad hun gør, gør hun for Ali Baba og ikke sig selv, siger Lise Winther-Jensen.

Dermed mener hun, der går en lige linje til virkelighedens kvinder, der er særdeles handlekraftige på andres vegne. Det går nemlig yderst godt for kvinderne, når det gælder om at handle i forhold til manden, børnene, arbejdsgiveren og engagementet i skolebestyrelsen. Men når det gælder kvinderne selv, er de angste for at træde frem.

Der er sket en masse for kvinder de seneste 25 år. De arbejder i dag i egne stillinger og er qua professionalismen blevet meget mere synlige. Det er derfor ekstra påfaldende, at de er i tvivl, om de er gode nok, siger Lise Winther-Jensen.

Hun understreger igen og igen, at der ikke er tale om et individuelt problem, som den enkelte kvinde selv kan løse med et fingerknips eller nogle timers terapi. Der er nemlig tale om et samfundsmæssigt problem, hvor potentialet hos den ene halvdel af befolkningen ikke udnyttes til fulde. Det skyldes blandt andet, at vi har en mandlig norm i samfundet og behandler drenge og piger forskelligt, fra de er ganske små.

Man er mere tilbøjelig til at servicere drenge og acceptere, at drenge skriger op. Derimod forventer vi mere tilpasning af pigerne. De får lov at bestemme, hvilket tøj de vil have på. De lidt større beslutninger har de derimod ingen indflydelse på. Drengene stilles slet ikke over for det samme krav om tilpasning, og dermed er der andre muligheder for deres udfoldelse. Det betyder ikke, at det bare er fedt at være mand, for kønsroller er snærende for begge køn, siger Lise Winther-Jensen og fortsætter:

Kvinder kræver perfektion af sig selv i alle henseender. De er gode til at have kontrol med hjemmet, børnene, arbejdet ja, hele balladen. Men de har svært ved at finde deres egen retning i livet og give udtryk for, hvordan de selv ønsker det. De ved ikke, om de har det, som de vil have det og har svært ved at udfolde sig.

Trods kvindeoprør og fokus på ligestilling de seneste 40 år er der langt igen set fra terapeutens stol. Hun møder fortsat kvinder hver uge med lavt selvværd og ringe tiltro til egne evner. Ja, på nogle områder er det faktisk blevet værre, idet der i dag er ekstremt stort fokus på kvinders udseende.

Jo mere stylede vi bliver, og jo flere indgreb vi får foretaget, desto værre står det til med det indre. Hvem har ikke set overskrifterne i damebladene om, hvad vi skal gøre, før vi kan vise os i bikini til sommer. Læg mærke til det der lille kan. Hvorfor er det lige, at vi ikke kan mærke sommervinden på maven og varmen på maveskindet, før vi er trimmede? spørger Lise Winther-Jensen, der er vred på sit køns vegne.

Dog er der måske grund til forsigtig optimisme. I hvert fald er det Lise Winther-Jensens opfattelse, at flere kvinder midt i livet griber muligheden for forandring, når børnene flytter hjemmefra. Traditionelt har det affødt en krise hos mange kvinder, der bliver i vildrede om, hvem det nu er, der skal sørges for, når børnene er fløjet fra reden.

Forsigtigt sagt er der en tendens til, at kvinder midt i livet tilpasser sig mindre end tidligere, siger Lise Winther-Jensen.

Endnu en gang understreger hun, at problemet ikke lader sig individualisere og blot kan overlades til den enkelte kvinde. Der er tale om et fælles problem for samfundet, og det skal derfor løses kollektivt med en anderledes opdragelse, lovgivning, kvindegrupper og netværk.

Jeg er rigtig interesseret i at få Morgianesyndromet væk fra den banalisering, der personliggør alting. Det her er et fælles problem.

Morgianesyndromet. Om kvinders angst for at træde frem. Lise Winther-Jensen. Dansk Psykologisk Forlag. 268 kroner. 224 sider.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk