Digteren og forfatteren Henrik Nordbrandt bryder sig ikke om november. Det stod klart allerede i 1986, hvor hans digt om, at året har 16 måneder, udkom. Her går han årets måneder igennem én efter én, indtil han nævner november fire gange.
Digtet er blevet folkeeje og bliver hyppigt refereret til, når danskere skal udtrykke frustration over måneden november, der af mange er blevet lagt for had.
Og Henrik Nordbrandt er ikke den eneste, der med fyldepennen har udtrykt frustration over den mørke tid, vi er gået ind i:
Klokken elleve-femogfyrre blev november hængt til tørre, lyder det i Pia Raugs Regnvejrsdag i November, og Søren Ulrik Thomsen beskriver måneden som lukket november, hvor parkerne er tomme, og kroppene drejer sig mod kulden, i sit digt Afsked fra samlingen City Slang.
Og måske er der ikke så meget at sige til, at mange ikke bryder sig om november, der i gamle dage blev betegnet som slagtemåneden.
Novembers eneste højtid er allehelgenssøndag, hvor man i kirkerne mindes de døde. Dagene bliver fortsat kortere, og netop i dag går solen allerede ned klokken 16.26. I naturen forsvinder bladene fra træerne, fuglene trækker sydpå, og de andre dyr går i hi eller dør.
I 1960erne forlod Henrik Nordbrandt Danmark til fordel for middelhavslande som Spanien, Tyrkiet og Grækenland, hvor han blev i over 30 år.
Ifølge overlæge, ph.d. og dr.med. fra Bispebjerg Hospital Jens Hannibal, som i en årrække har forsket i, hvad lyset betyder for vores adfærd og fysiologi, er det meget naturligt, at mange har et anstrengt forhold til årets 11. måned. Det drejer sig nemlig om manglen på lys, der gør os trætte og sløve.
En lang række processer i vores krop tilpasser sig til nat- og dagslængde. Vores biologi er jo udviklet på et tidpunkt, hvor lys kun kom fra dagslyset. Mennesket tilpassede sig derfor sådan, at det rykkede indenfor og sov mere, når dagene blev kortere, og mørket sænkede sig. Mørke har den direkte effekt på os, at vi bliver trætte. For eksempel vil de fleste mennesker holde sig i ro eller falde i søvn, hvis de bliver lukket inde i et mørkt rum. Selvom vi nu lever med kunstig belysning og er langt mindre afhængig af det naturlige lys, vil nogle mennesker opleve det positivt og afstressende, at éns aktiviteter naturligt går ned i tempo, når dagene bliver kortere. Samtidig vil en mindre del af befolkningen måske helt op til fem procent af alle danskere opleve det som et problem, når dagen bliver kortere. Nogle mennesker udvikler en regulær vinterdepression.
LÆS OGSÅ: Efterår - stilfærdigt vemod og stærke farver
Det er dog ikke kun træthed og et højt forbrug af antidepressiv medicin, det mørke efterår har givet os som befolkning. Meget kunne nemlig tyde på, at det nordiske klima har sat dybe spor i kunst og litteratur.
Nordic Noir kaldes den skandinaviske krimigenre, der blandt andet tæller den danske tv-serie Forbrydelsen og filmen Kvinden i Buret. Hvad der kendetegner genren, er den dystre, mørke og rå fortælling. Den stil er direkte inspireret af, hvad vi ser udenfor i vores land i denne tid, mener Gunhild Agger, professor og medieforsker ved Aalborg Universitet.
Nordic Noir er den nordiske udformning af en ældre genre, der hedder film noir. Her er Forbrydelsen et godt eksempel, fordi den foregår i november, hvor det er mørkt og gråt. Det bliver for eksempel markeret i kameraets panoreringer ud over det efterårsmørke København, siger hun og tilføjer, at de mørke måneder har præget kulturen, langt før de nye nordiske krimifilm og -serier blev til.
Det har en meget længere forhistorie, som går tilbage til begrebet om den nordiske melankoli. Her blev der lagt nogle linjer ud af den norske maler Edvard Munch i 1880erne, som nu bliver genoptaget i vores film og tv-serier.
På samme måde har det mørke efterår og den mørke vinter præget den danske litteratur gennem tiden. Det fortæller professor Anne-Marie Mai, som forsker i litteratur, kultur og medier ved Syddansk Universitet.
Selvfølgelig sætter vejret spor i litteraturen. Det kan du mærke helt ud i titlen på Karen Blixens Vintereventyr, som ganske vist refererer til Shakespeare, men også til årstiden. Vi har masser af noveller, der bærer præg af den danske natur, det danske klima og de forandringer, der hører med. Det er alt lige fra Pontoppidan til Martin Andersen Nexø og fremad.
Men hvor filmgenren Nordic Noir bruger det nordiske mørke til at skildre dyster melankoli, forholder det sig ikke udelukkende sådan i litteraturen, siger Anne-Marie Mai.
Jeg vil ikke sige, at vi udelukkende dyrker melankoli og mørke. I Danmark er vi jo så heldige at have et omskifteligt klima, der giver os mulighed for at bruge det, vi er omgivet af, til at illustrere glæde og sorg i livet. Se bare på Michael Strunge, der skriver et vidunderligt digt om at stå på skøjter. Det handler ikke om den bitre kulde i vinteren, men om forelskelse. Eller Ingmar Bergman, der i sine film har beskrevet den knugende vinter, men også en jublende glæde over den nordiske sommernat, siger hun.
Mørket fylder på samme måde en del, når man åbner Den Danske Salmebog. Og faktisk har det mørke og dystre fået en mere fremtrædende rolle i den nye salmebog, der udkom i 2003.
Det fortæller Jørgen Kjærgaard, lektor ved Vestervig Kirkemusikskoles afdeling for hymnologi og konsulent i Aalborg Stift i spørgsmål om salmebrug. Han tror, at den øgede plads til salmer om mørket i den nyeste salmebog er udtryk for, at mørket også for moderne mennesker fremstår som noget truende og usikkert.Den mørkerædhed, der herskede, før vi fik kunstigt lys, er ikke blevet mindre. Tværtimod tror jeg. At vi hele tiden har lys til rådighed i gadelys og i vores mobiltelefoner har gjort os lysafhængige. Det gør, at mørket repræsenterer en magt for mennesket, som det ikke selv kan håndtere og styre, siger han.
Ligesom i skønlitteraturen er de danske salmer om efterårsmørke ikke kun dystre og melankolske, tilføjer Jørgen Kjærgaard. Blandt dem kan man finde eksempler på, at mørket er givet en positiv betydning, hvor det er symbol for hvile og ro og peger væk fra det moderne samfunds hastighed.
Og så mener Jørgen Kjær-gaard ikke, at det er mørket, der adskiller de danske salmer fra andre landes. I stedet er det årstidernes vekslen:
Mørket som symbol for det onde og livstruende er et universelt poetisk greb. Det vil man også opleve i salmer fra breddegrader, der slet ikke ligner vores. Der, hvor vores klima virkelig præger salmetraditionen, er dets mærkbare omskiftelighed. Efterår og vinter er hos os virkelig et dødsafsnit i årets cyklus. De naturbilleder fra efterår og vinter, vi ser i vores salmer, illustrerer liv, der rinder ud, og livet, der ophører, mens poetiske billeder fra forår og sommer tegner opstandelse og liv.
Efter 30 år i sol og lys ved Middelhavet er digteren Henrik Nordbrandt vendt tilbage til Danmark. Nu bor han på Østerbro i København med sin kone og parrets barn. Men den danske november er ikke blevet lettere at klare på trods af de mange år væk fra den.
Det er en forfærdelig måned, fordi den er så mørk. I december kan man i det mindste glæde sig over, at det er jul, og at der bliver lyst op til fest. I november bliver det bare mørkere og mørkere, siger han.
Men der er da også nogle smukke ting ved denne årstid. Jeg kører ofte til Møn, hvor løvfaldet i år har været meget smukt. Og inden stormen i mandags kunne jeg se blade på træerne ved Sortedamssøen, hvor jeg bor. Det kan jeg godt nyde, men det er stadig en trist måned.
Snart maser nattens gletcher
parkerne tomme
kroppene drejer mod kulden
spredes i gadernes væv
forsvinder i lygternes faldende hvidt;
genkender ikke hinanden
i lukket november.
Søren Ulrik Thomsen, Cityslang 1981
Året har 16 måneder: November,
december, januar, februar, marts, april,
maj, juni, juli, august, september,
oktober, november, november, november,
november.
Henrik Nordbrandt, Håndens skælven i november, 1986