Skizofrene, depressive og personlighedsforstyrrede patienter bliver mindre angste og fungerer bedre socialt, hvis de bliver behandlet med kunstterapi.
Det viser en ny undersøgelse fra Psykiatrisk Hospital i Risskov, hvor en gruppe psykisk syge gennem et år fik adgang til pensel og lærred i samarbejde med en kunstterapeut.
– Min undersøgelse viser, at det især er nogle af de mest syge patienter med psykoser og personlighedsforstyrrelser, der har glæde af det. Det er også dem, vi har sværest ved at hjælpe med de eksisterende behandlingsmuligheder, siger psykoterapeutisk overlæge Hanne Stubbe Teglbjærg, der færdiggjorde en ph.d.-afhandling i april 2009 med udgangspunkt i projektet.
Selvom det er et meget lille studie på kun 10 personer, er resultatet helt i tråd med den stribe af forskningsprojekter fra både Danmark og udlandet, der peger på en klar sammenhæng mellem kunstnerisk påvirkning, lindring og helbredelse.
Ud over billedkunst er effekten dokumenteret af for eksempel musik, dans, korsang og arkitektur på så forskellige sygdomme som depression, demens, alzheimer og rehabilitering af kræftpatienter.
– Jeg er ikke i tvivl om, at billedkunstterapi vil kunne give et kvalitetsløft i dansk psykiatri, og i nogle tilfælde vil man endda kunne opnå en helbredende effekt, siger Hanne Stubbe Teglbjærg, der ud over at være psykiater også er uddannet i kunstterapi fra European Graduate School i Schweiz.
Professor og dr.med. Lars Heslet har i flere undersøgelser dokumenteret, hvordan musik afstresser patienterne og forbedrer både behandlingforløb og arbejdsmiljø i forbindelse med ophold på intensivafdelinger. Men musikgenren er ikke ligegyldig:
– Elvis og heavy rock duer ikke – det skaber stress. Når man er kritisk syg, hører man kun med reflekshjernen, og den reagerer prompte negativt på støj. Derfor skal det være musik af en speciel kvalitet, som har beroligende effekt på hjernens maskinrum, siger Lars Heslet, der sammen med musikeren Niels Eje har udviklet den medicinske musik MusiCure, der bliver brugt på en lang række danske og udenlandske hospitaler.
I Sverige afsatte man for nylig 30 millioner kroner til at forske i sammenhæng mellem kultur og sundhed – også ud fra et forebyggende aspekt, fortæller professor og leder af det nye Center for Sundhed og Forebyggelse ved Göteborg Universitet, Gunnar Bjursell:
– Man ved, at uddannelse og kulturel aktivitet hænger sammen med et langt, sundt liv, og at det modsatte gør sig gældende for den del af befolkningen, der har lav uddannelse og er kulturelt dovne. Forskellen i livslængden er gennemsnitligt 15 år. Hvis vi ikke forebygger usundhed, kommer det til at koste stor personlig lidelse og rigtig mange penge, og det har den vestlige verden ikke råd til på sigt, siger han.