Ny hæder til gammel kirke

I 2008 blev Ribe by kåret som Danmarks mest seværdige by af Kristeligt Dagblads læsere. Nu følger byens domkirke i de succesfulde fodspor. Ribe Domkirke er netop kåret som Danmarks mest seværdige kirke af læserne

Den ældste domkirke i det nuværende Danmark, udført i fin romansk  byggestil
Den ældste domkirke i det nuværende Danmark, udført i fin romansk byggestil. Foto: Visitribe.dk.

248 trin er der op. Så er du fri for at tælle.

Ordene falder på vej op i Ribe Domkirkes borgertårn. Sidste station på den guidede tur rundt i det enorme kirkerum, som Knud Jensen, domkirkens kirkeværge og medlem af menighedsrådet siden 1965, har indvilget i at give Kristeligt Dagblad.

LÆS OGSÅ: Ribe Domkirke vinder kirkedyst

Anledningen er naturligvis, at Ribe Domkirke af Kristeligt Dagblads læsere netop er blevet kåret som den mest attraktive kirke i landet.

Belønningen for at kæmpe sig op ad borgertårnets 248 smalle trappetrin, hvad også mange af de cirka 160.000 årlige gæster i Ribe Domkirke gør, falder kontant ved trappens slutning. En helt og aldeles klar og dragende udsigt over Ribe by og det flade vadehavslandskab opfylder til fulde de forventninger, der automatisk er fulgt med op ad trapperne og i kølvandet på en rundtur i en af Danmarks allersmukkeste kirker.

Borgertårnet, der stod færdigt i 1533 og leverer det smukke vue over Ribe og den omgivende marsk, har dog ikke altid været en del af Ribe Domkirke eller Vor Frue Kirke Maria, som den også hedder. Oprindeligt havde kirken to ens tårne begge som resten af kirken bygget i tufsten, der er sten bestående af sammenpresset vulkansk aske. Men julemorgen år 1283, da højmessen netop var slut, styrtede det nordre tårn sammen i kirken og dræbte samtidig flere personer. Hvorfor ved man ikke med sikkerhed. Men et godt bud er ifølge Knud Jensen, at et jordskælv, der 11 år tidligere havde rystet det sydlige Danmark og blandt andet forårsaget ødelæggelser på Slesvig Kirke, også lavede usynlige skader på Ribe Domkirke, som altså mere end et årti senere resulterede i nedstyrtningen.

I stedet for at bygge et tårn mage til det just sammenstyrtede, besluttede man dengang at bygge et firkantet tårn af røde teglsten, Borgertårnet. Det nyopførte tårn fik indrettet små vagtkamre, hvorfra der kunne spejdes efter og advares om fremmede soldater, stormvejr og sørøvere. Men lykken var kort, for i 1594 styrtede dele af tårnet sammen, og da man ikke havde råd til at bygge det 65 meter højt som det oprindelige, er tårnet i dag blot 50 meter højt.

På vej op i borgertårnet passerer besøgende den kæmpestore stormklokke, der også blev installeret, efter at det første tårn styrtede sammen og oprindeligt blev brugt i tilfælde af stormflod og krig. I øjeblikket er klokken dog tavs, og viserne på det udvendige kirkeur, som kirketjeneren normalt skal trække op med håndkraft hver dag, står også stille. Begge dele skyldes, at der lige nu finder en større renovering sted i og på kirken, som også har forårsaget, at dele af den udvendige kirke er pakket ind i plastic og altså syner knap så smuk som vores udsigt fra borgertårnet, beretter Knud Jensen.

Men skønheden vender tilbage inden længe, forsikrer han og redegør omhyggeligt for det arbejde, der foregår lige nu uden for kirken. Her er en stor del af domkirkens egen grund gravet op, fordi man skal i gang med at bygge en sognegård, der blandt andet skal indeholde konfirmandstue og kontorer.

Det udgravningsarbejde har allerede kastet gevinst af sig i form af adskillige værdifulde arkæologiske fund. Deriblandt en for nylig funden runesten, som menes at kunne dateres tilbage til år 1000.

Til september går et andet større gravearbejde i gang. Her skal hele domkirkepladsen nemlig graves og omlægges. En konkurrence, som i august 2010 fandt en vinder blandt de i alt seks arkitektfirmaer, der deltog i konkurrencen. Det blev firmaet Schønherr A/S fra Aarhus, der trak det længste strå, og som snart går i gang med at få Ribe Domkirke op af det, som Knud Jensen meget betegnende kalder en elefantgrav som dem, man ser i zoologisk have.

Projektet, der forventes at være færdigt i slutningen af næste år, kommer til at koste 40 millioner kroner, hvoraf Realdania sponsorerer de 29 millioner, og Esbjerg Kommune de resterende 11.

Den første kirke på stedet er lidt ældre end den runesten, der for et par måneder siden dukkede op af den jyske jord. Det var således den berømte Sankt Ansgar, der i år 858 fik lov at opføre den første kirke på stedet, som man formoder var en trækirke. Ingen ved præcis, hvor den lå placeret, og ifølge Troels Bo Jensen, der er arkæolog ved Sydvestjyske Museer og med til de historiske udgravninger i Ribe, er det langtfra sikkert, at man nogensinde vil finde ud af det, da resterne af den formentlig vil være rådnet op.

Domkirken, som vi kender den i dag, stod færdig i årene mellem 1225 og 1250, efter at opførelsen af den var påbegyndt i 1150. Men den undergik dog op igennem de følgende århundreder forskellige forandringer. En af de nævneværdige er de to ydre sideskibe i kirken, som kom til i løbet af 1400-tallet. Ifølge Knud Jensen blev de bygget ved, at man slog en række kapeller sammen, som altså kom til at udgøre de ekstra sideskibe.

Tilbygningerne betyder, at Ribe Domkirke i dag er Danmarks eneste femskibede kirke. Den status kan Ribe Domkirke takke Jacob Helms (1824-1906), præst, dansk arkitekturhistoriker og lærer på byens sagnomspundne gymnasium, Ribe Katedralskole, for.

For lidt over 100 år siden, da kirken skulle gennemrenoveres, var det planen at gøre det efter viborgensisk forbillede og rive de ikke-oprindelige dele af kirken ned, hvilket også betød de to ydre sideskibe. Men det modsatte Jacob Helms sig, og han fik overbevist Det Særlige Kirkesyn for Ribe under formandskab af Nationalmuseets leder om, at man burde bevare kirken, som den var.

En anden nævneværdig pudsighed, som kirkeværge Knud Jensen bemærker på den guidede rundtur i kirken, er det stilmiks, som hersker i kirken.

Oprindeligt blev Ribe Domkirke bygget i romansk stil, hvilket blandt andet viser sig ved de sædvanlige runde buer nederst i kirkerummet. Men inden byggeriet blev afsluttet, havde den gotiske byggestil vundet indpas også herhjemme, og derfor blev resten af kirken færdiggjort ud fra en romansk-gotisk byggestil, der stammer fra det rhinsk-westfalske område i Tyskland. Det samme område, hvorfra kirken dengang fik og i dag stadig får sine tufsten, når der skal repareres på kirken.

Efter den store restaurering af Ribe Domkirke, som tog i alt 22 år, hvoraf kirken var helt lukket i 12 år, genåbnede den med pomp og pragt i 1904. En begivenhed, der trak 2650 gæster ind i kirken, heraf flere kongelige. Hele tre generationer af kongefamilien deltog i festivitassen både Christian IX, Frederik VIII og Christian X var således til stede i kirken, hvor besøgstallet langt overgik de 1350, der i dag maksimalt må befinde sig i kirken.

Så beærede over det kongelige besøg var man, griner Knud Jensen, at man til lejligheden flyttede byporten og satte en falsk en af slagsen op, så det passede med, at den stod, hvor kongefamilien i karet ville gøre sin entré byen.

Ingen af disse kongelige besøgende blev dog efterfølgende begravet i kirken, og man skal helt tilbage til år 1259, hvor Christoffer I, som var konge fra 1252 til 1259, som den anden kongelige person blev begravet i kirken i en sandstenssarkofag. Ifølge overleveringerne døde han, fordi han under altergangen i kirken var blevet forgiftet ved at drikke altervinen. En historie, der dog ikke foreligger videnskabelige beviser for. Ribe Domkirkes første kongebegravelse fandt sted i år 1137. Det var Erik Emune, der var konge mellem 1134 og 1137, som blev stedt til hvile i domkirken, efter at han var blevet slået ihjel under et tingmøde i nærheden af Ribe.

I nyere tid er der lykkeligvis ingen kongelige, der er blevet forgivet ved altergangen i Ribe Domkirke eller slået ihjel på de omkringliggende marker, men til gengæld har kirken lagt vægge til en anden form for dramatik, fortæller Knud Jensen.

Landet delte sig i to, vi var i TV-Avisen, og i aviserne blev der skrevet kronikker og debatoplæg om det, siger han om det, der kan karakteriseres som en ikkevæbnet kamp om kirkens inventar, nærmere betegnet udsmykningen af Ribe Domkirkes apsis.

I årene op til 1982, hvor Cobra-kunstneren Carl-Henning Pedersens korudsmykning endelig blev en realitet i Ribe Domkirke, var man i Ribe igennem en større strid om, hvordan apsis i Danmarks ældste domkirke skulle se ud, og hvem der skulle stå for udformningen af den.

Statens Kunstfond med formand Hans Edvard Nørregård-Nielsen i spidsen endte med at melde ud, at de gerne ville betale for, at kirken fik en korudsmykning, der gjorde kirken ret. Men de stillede som betingelse, at der skulle stå en såkaldt verdenskunstner bag. Da valget faldt på Carl-Henning Pedersen, blev der stor opstandelse. Mange mente ikke, at manden kunne stå for udsmykningen af domkirken, da hans moderne udtryksform ikke var forenelig med den gamle kirke.

Dertil kom, at han angiveligt skulle være ateist, fortæller Knud Jensen. Både Statens Kunstfond og menighedsrådet i Ribe Domkirke holdt dog fast, og det endte med, at den kendte Cobra-kunstner ene mand fremtryllede de flotte udsmykninger, der i dag pryder kirken og består af mosaikker, glasmalerier og kalkmalerier, der gengiver de bibelske fortællinger i kunstnerens egen fortolkning.

soegaard@k.dk

Ribe Domkirke med det indpakkede kirketårn, som er ved at blive repareret.
Ribe Domkirke med det indpakkede kirketårn, som er ved at blive repareret. Foto: Claus Fisker.
Ribe Domkirke, sne, vinter, læserbilleder
Ribe Domkirke, sne, vinter, læserbilleder Foto: Foto: Henrik Præstholm
Ribes vartegn er uden sammen- ligning domkirken. I det flade landskab kan den ses viden om.
Ribes vartegn er uden sammen- ligning domkirken. I det flade landskab kan den ses viden om. Foto: Claus Fisker
På bunden af et hele fire meter dybt udgravningsfelt lige ved Ribe Domkirke gjorde arkæologer et sensationelt fund, nemlig kristne grave helt tilbage fra 800-tallet. – Privatfoto.
På bunden af et hele fire meter dybt udgravningsfelt lige ved Ribe Domkirke gjorde arkæologer et sensationelt fund, nemlig kristne grave helt tilbage fra 800-tallet. – Privatfoto.
Ribes profil fra nord i sent vinterlysUploadet af Henrik Præstholmsne, vinter, is, vejr, læserbillleder, fotos
Ribes profil fra nord i sent vinterlysUploadet af Henrik Præstholmsne, vinter, is, vejr, læserbillleder, fotos Foto: Foto: Henrik Præstholm
Ribe blev en klar nummer et, da Kristeligt Dagblads netbrugere stemte om Danmarks mest seværdige by. Her ses den ældste domkirke i det nuværende Danmark, udført i fin romansk  byggestil. -
Ribe blev en klar nummer et, da Kristeligt Dagblads netbrugere stemte om Danmarks mest seværdige by. Her ses den ældste domkirke i det nuværende Danmark, udført i fin romansk byggestil. - Foto: Visitribe.dk
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA Foto: VisitDenmark
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA Foto: VisitDenmark
Byen rejser sig op i marsken med åen og sin velbevarede bykerne, der er nærmest intakt fra middelalderen. Blandt byens mange fredede bygninger er ud over domkirken, Vor Frue Kirke, også Sankt Catharinæ Kirke og Kloster, der er et af Danmarks bedst bevarede klosterkomplekser, opført af dominikanerne i 1200-tallet. I Ribe finder man også Tårnborg, hvor salmedigteren H.A. Brorson boede. Museet Ribes Vikinger dækker byens historie fra 700 til cirka 1700. -
Byen rejser sig op i marsken med åen og sin velbevarede bykerne, der er nærmest intakt fra middelalderen. Blandt byens mange fredede bygninger er ud over domkirken, Vor Frue Kirke, også Sankt Catharinæ Kirke og Kloster, der er et af Danmarks bedst bevarede klosterkomplekser, opført af dominikanerne i 1200-tallet. I Ribe finder man også Tårnborg, hvor salmedigteren H.A. Brorson boede. Museet Ribes Vikinger dækker byens historie fra 700 til cirka 1700. - Foto: VisitDenmark
Opførelsen af den domkirke, der i dag findes i Ribe, blev påbegyndt i midten af 1100-tallet.
Opførelsen af den domkirke, der i dag findes i Ribe, blev påbegyndt i midten af 1100-tallet. Foto: Lone Lemvigh
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA Foto: VisitDenmark
Her i Ribe Domkirke indsættes stiftets nye biskop ved en festgudstjeneste søndag den 14. december. (Arkivfoto: Nordfoto)
Her i Ribe Domkirke indsættes stiftets nye biskop ved en festgudstjeneste søndag den 14. december. (Arkivfoto: Nordfoto)
Det første bind af "Den danske Klosterrute" slutter i Ribe; her Ribe Domkirke. – Foto fra bogen.
Det første bind af "Den danske Klosterrute" slutter i Ribe; her Ribe Domkirke. – Foto fra bogen.