Kære brevkasse
Det strømmer ind med råd om, hvordan man bliver en ordentlig bedsteforælder.
Gid der havde været råd om, hvordan man bliver en svigerdatter/søn, der gerne vil omgås sine svigerforældre på en ordentlig måde. Jeg vil give eksempler på, hvor det hele efterhånden kørte af sporet. Børnebørnene får lov at smage alt på bordet, maden flyder over tallerkenerne, meget ender på gulvet. Vi smider meget af maden ud. Børnene løber derefter uhindret ind i stuen med makrelfingre og hamrer eventuelt i klaveret. Børnene får lov at hamre i klaveret, mens vi spiser og taler sammen. Svigerdatter ser lidt triumferende ud. Når måltidet er slut, er det mig, farmor, der skal kravle rundt på gulvet og tørre op. Søn og svigerdatter sidder i stuen og hygger sig, mens farfar vasker op. Underforstået, vi gamle kunne jo bare anskaffe os en opvaskemaskine.
Hvis vi skal spise til aften, og alle glæder sig til et hyggeligt måltid sammen, begynder det hele med, at svigerdatteren siger en sårende, nedslående bemærkning, og alle er kede af det. I et tilfælde havde vi aftalt, at børnebørnene skulle komme en bestemt dag, hvorefter vi bliver ringet op, og vor svigerdatter meddeler, at hendes mor har bestemt, at hun vil have dem til dagen efter.
I den første tid mens svigerdatteren ammede, skulle det foregå ved bordet, mens vi andre spiste. Nu skal jeg nok holde inde. Brevet behøver ikke at komme i avisen, for det er en alt for trist historie, men jeg vil protestere, når det altid er bedsteforældrenes skyld.
Venlig hilsen Farmor
Kære Farmor
Tak for dit brev og dit nødråb. Det er bestemt værdigt til at komme i avisen. Vi ved ikke helt, hvor du har det fra, at det mest er bedsteforældre, der skal have råd om at blive gode bedsteforældre. Vi hører lige så ofte unge familier efterspørge råd om, hvordan de skal tackle deres liv. De har jo oftest både en generation over og under sig, samtidig med at de skal klare økonomi og arbejdsliv og være gode forældre på samme tid.
Selvfølgelig er det ikke i orden, at børnebørn må gøre helt, som de vil. Man kan jo undre sig over, hvor jeres søns respekt for jer og jeres hjem er blevet af, for kunne han ikke sætte nogen rammer for adfærden og eksempelvis bare tørre deres fingre med en klud, når de er færdige med at spise? Hvis I har en åben kontakt til ham, er det muligt, at I kunne tale med ham på et tidspunkt, hvor der er fred i farvandet, og spørge ham om nogle ting på en rolig og respektfuld måde. Men hvis det ikke er en udvej, tror vi, at I skal satse på at vende det hele på hovedet og begynde at se lidt anderledes på det og måske se det komiske i de stunder, I er sammen med jeres børn og børnebørn. For det går nok alligevel. Er der noget, der er et ømt punkt for eksempel mellem en svigermor og en svigerdatter, så er det børneopdragelse. Så hvis I begynder at kritisere hende, så kan I risikere, at det hele bliver betydeligt vanskeligere, og så kan det sidste blive værre end det første.
Hermed blot nogle få råd, som I eventuelt kan gøre brug af:
Indstil jer på en god portion kaos, når de små er hos jer. Dæk med voksdug og tag et tæppe over den pæne sofa, så de ikke ødelægger den. Server ikke alt for avanceret og dyr mad, hvis meget alligevel går til spilde.
Når farfar vasker op, kunne han eventuelt råbe til sin søn, om han ikke ville komme ud og tørre af, så de kunne få sig en hyggelig mandesnak, og så kunne I damer sidde i stuen og vente på, at de kom ind med kaffen, og du kunne høre lidt om, hvad din svigerdatter går og laver.
Forsøg at ignorere svigerdatters sårende bemærkninger. Hvis alle bliver kede af det, får hun alt for megen magt. Snak videre og lad som ingenting – selvom det er svært.
Nyd børnebørnene, og når I er alene med dem, så sæt selv spillereglerne for, hvad de må og ikke må. Men gør det så enkelt for jer selv, således at der er så få restriktioner som muligt. Det handler først og fremmest om, at I får en god og rar kontakt med de små. For den er guld værd på den længere bane. Når de små bliver større, vil det være en gave til dem og jer, hvis de oplever det som en god base at gæste jer. Det kan de eventuelt få god brug for.
Sådanne vanskeligheder, som du beskriver, kan være svære at håndtere. Men det bliver ikke nemmere, hvis man skal uddelegere skyld og finde ud af, om det mest er den ene eller den anden, der fortjener den. Det eneste, I eventuelt kan tage lidt ansvar for i den sammenhæng, er, at I ikke har opdraget jeres søn til at være hjælpsom og betænksom over for jer eller være modig nok til at sige fra og komme med egen mening. Måske. I sidste ende er det hans eget ansvar. Bedsteforældre kan heller ikke tage svigerbørns opførsel på sig. Imidlertid kan I beslutte jer for, hvordan I vil reagere på og tackle den næste generations adfærd fremover. Og vi tror måske, at det klogeste ofte er at sige det gode danske ord "pyt" ganske tit og forsøge at bibeholde en forholdsvis god kontakt. Det er langt at foretrække. De kommer trods alt og besøger jer, og jeres børnebørn må også komme alene på besøg. Det ville være ærgerligt og meget trist, hvis det skulle gå i hårdknude.
Så når de er gået efter en af de gange, hvor det er blevet lidt kaos-agtigt, kan I to, som bor i huset, sætte jer ned og puste ud og skælde lidt ud i luften, for det kan der indimellem være god grund til, kan vi forstå af brevet. Men prøv at tage de varme og humoristiske bedsteforældrebriller på. For det kan mange gange hjælpe til at se tingene fra andre perspektiver og hjælpe til at skelne mellem stort og småt.
Mange hilsener
Annette og Jørgen