Når motion bliver en besættelse

Stadig flere danskere bliver så afhængige af at træne, at det ødelægger deres liv både mentalt og fysisk. Det er bagsiden af medaljen i et samfund med ekstremt fokus på sundhed og motion, siger eksperter

Seks procent af danske motionister træner i en sådan grad, at hverken krop eller psyke kan holde til det.
Seks procent af danske motionister træner i en sådan grad, at hverken krop eller psyke kan holde til det. . Foto: Sonny Munk Carlsen.

Pulsen banker hårdt i tindingerne, lungerne skriger på luft, og det gør ondt i alle lemmer og led. Men det er lige meget. Uanset al smerten giver det mening at fortsætte. Ligesom det gjorde i går, i forgårs og dagen forinden og vil gøre det igen i morgen.

Et stigende antal danskere bliver i dag så afhængige af motion, at de indarbejder et tankemønster, der kan minde om ovenstående. Træningen bliver en besættelse, der ikke levner plads til svaghed og mådehold, men som i stedet kræver, at man træner i et omfang, hvor hverken krop eller psyke kan følge med.

LÆS OGSÅ:
De travle har gjort sundheden til en selvstændig værdi

Mia Beck Lichtenstein, psykolog og ph.d.-studeren- de, har netop har udgivet bogen Besat af træning, som bygger på en undersøgelse af 600 voksne danske motionister. Ifølge hende er sygelig overmotionering et voksende problem, og en stor del af forklaringen skal findes i vores sundhedskultur.

Det ekstreme fokus på motion og sundhed er helt sikkert medvirkende til, at vi ser flere og flere, der overtræner. Ligeledes handler det i dag inden for sporten også meget om at bryde grænser. For eksempel var sådan noget som maratonløb førhen for de få, mens det i dag er noget, som mange løber. Derfor er man nødt til at gøre noget vildere og mere ekstremt, hvis man vil føle sig unik og have anerkendelse, siger hun.

Især fitness- og løbekulturen har været i fokus i de undersøgelser, der er lavet om overtræning, men fænomenet findes også inden for en sportsgren som fodbold.

Her kan motivationen for de mange timer på banen dog handle om at få chancen for at konkurrere og have det sjovt med sine holdkammerater, hvorimod det inden for fitness og løb handler om adfærdsbelønning. Det betyder, at man efterstræber at træne ekstremt hårdt, da man ved, at det afføder anerkendelse fra omgivelserne fordi sport i dag er så anerkendt i samfundet.

Men prisen for den vidtgående træning er høj, fortæller Mia Beck Lichtenstein.

De her mennesker bliver urolige og irritable, hvis ikke de får trænet, og oplever direkte fysisk ubehag, hvis de må springe en træning over eller holde pause på grund af en skade. De nedprioriterer alle andre aktiviteter, og der kommer konflikter med familie og venner, som i stigende grad vælges fra til fordel for træningen, siger hun og nævner svære rygsmerter, alvorlige skader, stress med sygemeldinger som konsekvens, angst og udeblivende menstruation som nogle af følgerne af for megen træning.

Sygelig overtræning ses ifølge Mia Beck Lichtensteins undersøgelser hos seks procent af de danske motionister, men ikke alle er i lige stor risiko for at blive fanget i et uhensigtsmæssigt træningsmønster.

Der ligger altid noget andet bag, når et menneske begynder at overtræne. Det er ikke bare motionen, der løber løbsk. Der kan være nogle traumer i fortiden, man forsøger at flygte fra, krise i parforholdet eller en tidligere overvægt, som man bliver bange for at falde tilbage i. Og det er vigtigt at finde ud af, hvad den megen træning egentlig er en kompensation for, for det er næppe noget, man kan løbe sig fra, siger Mia Beck Lichtenstein og peger på et område, hvor overtrænerne adskiller sig fra de sunde motionister.

Når man er træningsafhængig, har man kun én måde at løse en dårlig dag eller et problem på, og det er ved træning. Vi andre har en hel vifte af muligheder vi kan tale med vores venner, drikke et godt glas rødvin, høre musik eller læse en god bog og få det bedre af det. Den mulighed har mennesker, der overtræner, ikke, slår hun fast.

Hvis man skal løse problemet med sygelig overtræning, kræver det ifølge Mia Beck Lichtenstein, at vi får et mere nuanceret syn på motion. For selvom det samfundsmæssigt er et meget større problem med alle de mennesker, som ikke får motion nok, skal man tage overtræningsproblemematikken seriøst.

Det ulykkelige er, at der sjældent er nogen, der siger stop til de her mennesker, fordi motion er så anerkendt. Det er bekymrende, at de kan blive ved at dyrke en syg adfærd, uden at nogen stopper dem, siger hun.

Også Birgit Petersson, lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og speciallæge i psykiatri, oplever, både blandt sine studerende og hos patienter, at flere, særligt unge mennesker, bliver så besat af træning, at de bliver direkte syge af det.

Langt de fleste, der overtræner, tror, at de er enormt sunde og rigtige. De løber så at sige efter en måde at være rigtig på, og så bliver de pludselig fanget i det og kan ikke slippe ud af det igen, siger hun og placerer noget af ansvaret hos blandt andet medierne.

Medierne løber jo med og forstærker det, hver gang for eksempel Sundhedsstyrelsen kommer med en af sine i øvrigt gode anbefalinger. Så bliver det let taget op af usikre mennesker, som bruger det forkert og ødelægger deres liv, siger hun og forudser, at man i sundhedsvæsenet fremtidigt bliver nødt til at have større fokus på overtræning.

Jeg er helt sikker på, at det her bliver et område, hvor man er nødt til at lave en særlig indsats. Folk bliver jo invaliderede på alle mulige måder, siger Birgit Petersson.