Når pinlighed afløser skam, fører det til frigørelse og forfladigelse

Skam er en uomgængelig følelse, der danner grundlag for den menneskelige moral. Men vi bevæger os mod en overfladisk pinlighedskultur, mener tyske Ulrich Greiner, der er aktuel med en bog om tabet af skam

Kulturskribent og professor Ulrich Greiner er aktuel med en bog om tabet af skam.
Kulturskribent og professor Ulrich Greiner er aktuel med en bog om tabet af skam. Foto: Privat.

Anstændig påklædning, korrekte tiltaleformer og diskret omgang med intime følelser.

Det er hævet over enhver tvivl, at vores opfattelse af takt og tone har forandret sig kraftigt i løbet af de seneste generationer. Alligevel behøver man ikke være forældre til en teenager for konstant at støde på udtrykket Neeeej, hvor piiiinligt!.

Hvordan står denne allestedsnærværende pinlighed i forhold til den skam, man tidligere følte, når man forbrød sig mod skrevne eller uskrevne normer? Det spørgsmål har den tyske kulturskribent Ulrich Greiner kastet sig over i sin ny bog Schamverlust. Vom Wandel der Gefühlskultur (Tabet af skam en følelseskultur i opbrud).

Sociologiske, psykologiske og filosofiske betragtninger veksler i bogen med et væld af litterære motiver om skam og skyld fra Kierkegaards læsning af syndefaldsmyten over Kafkas Processen til Charlotte Roches seksuelt selvudleverende Vådområder.

Grundlæggende er skam en dyb følelse, som jeg ikke kan forhindre i at blusse op, hvis jeg forbryder mig mod etiske normer, som jeg identificerer mig med. Pinlighed er derimod en svagere følelse. Den opstår, hvis jeg afviger fra sociale normer, og der er vidner til min handling, siger Ulrich Greiner til Kristeligt Dagblad.

Åh hvor pinligt. Jeg er forkert klædt på, jeg væltede rødvinsglasset, jeg sagde noget dumt i alles påhør, fortsætter han med lettere parodierende stemme.

Lidt firkantet kan man sige, at den skamfulde aldrig går over plænen, hvor der er forbud mod at betræde græsset, fordi forbuddet er inderliggjort som moralsk lov og holdes op imod personens samvittighed. Er man drevet af et pinlighedsmotiv, går man derimod ikke over græsset, fordi andre kunne iagttage mit brud mod denne sociale regel samt de eventuelle konsekvenser heraf, siger Ulrich Greiner.

Siden ungdomsoprørets dage har skammen stået for skud, og det har for flere kulturkritiske strømninger ligefrem været et mål i sig selv at afskaffe skammen som den borgerlige kulturs stærkeste middel til undertrykkelse. Selvom Ulrich Greiner godt kan se den befriende bevægelse i denne tanke, tager han parti for skammen som menneskeligt fænomen ikke bare, fordi den udgør en kerne i mennesket som moralsk subjekt, men fordi den kort og godt ser ud til at være uomgængelig:

LÆS OGSÅ: Skam ødelægger vores selvrespekt

I oprøret mod skammen forudsættes det, at den er kulturelt tillært. Men som Darwin har påpeget, er rødmen et af skammens vigtigste fysiske udtryk et menneskeligt særpræg, som ingen andre biologiske væsener har. Det er en menneskelig grundegenskab, der formentlig udgør betingelsen for moral overhovedet.

Trods mange moralforestillingers sammenbrud og trods en stigende sammensmeltning af det intime privatliv og det offentlige rum vægrer Ulrich Greiner sig ved at udråbe en ny tidsalder, hvor den dybtliggende skam ligger for døden, mens den mere overfladiske pinlighed helt vil overtage dens plads:

For det første overlapper begreberne pinlighed og skam hinanden, siger Ulrich Greiner.

For det andet lever vi jo ikke i en skamløshedens tidsalder præget af anarki. Med af-formaliseringen af samfundets etiske normer er der ikke bare opstået et tomrum. På den ene side er der en tendens til refomalisering, hvor tidligere tiders ritualer og borgerlige livsprojekter tages op igen. På den anden side er der opstået et væld af subtile og ofte diffuse regler og koder for eksempelvis social opførsel og påklædning.

I takt med skammens aftagende rolle ser Ulrich Greiner en svækkelse af individets moralske kompas, men samtidig overtager den ny følsomhed over for pinlige situationer en regulerende funktion, som skammen havde tidligere.

Jo mere fintmaskede de sociale spilleregler er, desto mere rum er der for pinligheder, siger Ulrich Greiner og henviser til især unge menneskers stigende angst for at optræde som pinlig.

Den angst udspringer ikke mindst af en nypuritanisme, der stempler alt det som pinligt, som ikke passer ind i de subtile regler, eller som hæmmer individets selvoptimering. Et eksempel er fra Greiners bog kravet om at være sund, slank og fri for kropsbehåring eller at undgå synlige svedpletter under armene, som forbundskansler Angela Merkel blev hånet for i den kulørte tyske presse efter en varm dag iklædt formel jakke.

Det er jo skamløst overhovedet at kommentere offentligt, siger bogens forfatter og tidligere kulturredaktør ved avisen Die Zeit.

En person, der bryder de sociale kodekser og gør noget pinligt, styrer derimod ikke mod den samme sociale katastrofe, som det tidligere var tilfældet, når man forbrød sig mod den mere eksistentielle moral.

LÆS OGSÅ: Skam kan ødelægge sjælen

Som en af menneskets mest grundlæggende fortællinger fra syndefaldsmyten og frem er skammen trods pinlighedskulturens opblomstring i sidste ende kommet for at blive, mener Ulrich Greiner.

Det er svært at dømme om følelseskulturens udvikling i ens egen samtid. Derfor har jeg i min bog også brugt litterære fortællinger som et spejl for nutiden litteraturhistorien er et arkiv over skammens kulturhistorie og udvikling. I videnskabens tørre sprog kan et så dybfølt fænomen som skam sjældent beskrives ind til kernen. Den forstås bedst, når den ses i mangfoldigheden af unikke situationer og historier, hvor skammen spiller en afgørende rolle.

I sagens natur er det heller ikke muligt at gå strengt empirisk til værks, når det handler om fænomener som skam og pinlighed.

Skam er et dybt privat fænomen. Den er svær at dele med andre, fordi man samtidig skammer sig over skammen, siger Ulrich Greiner og påpeger, at vi trods pinlighedens opblomstring stadig er hundeangste for netop skammen.

En måde at modgå denne angst for skammen er netop skamløsheden en negativ demonstration af vores positive frygt. Det får folk til at opføre sig bevidst pinligt eller klovnet for dermed at holde skammen fra livet. Man kan kalde det en kontrafobisk omgang med pinligheden i kraft af overdrivelsen, siger han.

Vi mennesker vil trods alt hellere være pinlige end skamme os, fordi det klæber mere til konteksten og mindre til vores person.

Venstre retsordfører, Karsten Lauritzen, ytrede i går sin mening om, at Venstre "tror, der er noget at udsætte" på skiftende socialdemokratiske justitsministre i 1990'erne.
Venstre retsordfører, Karsten Lauritzen, ytrede i går sin mening om, at Venstre "tror, der er noget at udsætte" på skiftende socialdemokratiske justitsministre i 1990'erne.