Mange kender fornemmelsen af at ligge og stirre ud i mørket, mens man med større og større frustration ser klokken skride støt fremad mod morgenstunden. Og ligegyldigt hvilken vej, man vender dynen og puden, bliver det ikke mere behageligt. Pludselig ringer vækkeuret, og man vågner udmattet og overrasket over, at man overhovedet har sovet det mindste.
Problemer med at sove er i dag meget almindelige. Faktisk klager en fjerdedel af danskerne over søvnproblemer, og for 10 til 12 procent bliver søvnen så problematisk, at man må søge hjælp. Det betyder blandt andet, at omtrent 300.000 dagligt eller næsten dagligt må tage medicin for at kunne sove.
Og både faglitteraturen og musikken, der udkommer i disse år, afspejler tendensen i samfundet. I begyndelsen af i år udkom for eksempel cd'en "15 minutes of Peace", der skal hjælpe én til at slappe af, og snart udkommer bogen "Søvnkuren – til dig, der er træt af at sove dårligt" af Lis Lyngbjerg Steffensen. Også på det elektroniske marked er et nyt program til mobiltelefonen, "Sleep Cycle" eller "Søvncyklus", det mest solgte i en lang række lande lige fra Sverige til Japan.
Programmet kan blandt andet vække én på det mest hensigtsmæssige tidspunkt om morgenen, fordi det kan måle, hvornår man sover dybt og let.
Professor Søren Berg er medstifter af søvnklinikken Scansleep, der i disse år oplever en stor interesse fra befolkningen.
Sidste år udgav virksomheden en pjece alene om børns søvn, der solgte i 16.000 eksemplarer.
"Der er et stort mørketal af patienter med søvnproblemer. Det, at der er så få læger og specialister, der ved noget om det, gør, at der er meget lange køer i det offentlige system. På vores privatklinik har vi flere patienter end nogensinde, og vi oplever et stigende antal henvendelser og henvisninger fra læger," siger han.
Hos Center for Stress og Trivsel møder man også en øget interesse for "den gode søvn" fra danskerne, og ifølge konsulent ved centeret Mikael Rasmussen hænger det nøje sammen med folks stressede hverdag. Men det er faktisk ikke sikkert, at man slipper af med sine søvnproblemer, selvom man bliver mindre stresset, fordi man så at sige er blevet vant til at sove dårligt.
"Søvnmangel er ikke nyt, men rigtig mange danskere har problemer med det i dag. Folk ved meget om kost og motion i forhold til at passe på sig selv, men ikke ret meget om søvn. Men søvnen er i virkeligheden det prisme, som alt det andet skinner igennem," siger han og fortsætter:
"Sover du godt, og hvor meget sover du, burde være et fast spørgsmål i alle sundhedssammenhænge. For hvis man ikke finder ud af det, er der både fysiske og psykiske ting, der aldrig bliver helbredt ordentligt."
Og mangel på søvn er ikke kun et problem for den enkelte persons evne til at få livet til at hænge sammen i dagtimerne. Så mange danskere lider af søvnproblemer, at det reelt er blevet en folkesygdom. Og det har konsekvenser for samfundets økonomi.
Det mener overlæge Poul Jennum fra Dansk Center for Søvnmedicin ved Glostrup Hospital.
"Det er et stort sundhedsproblem. Der findes 96 kendte diagnoser på søvnlidelser, og mangel på søvn hæmmer virkelig folks arbejdsfunktion. På den måde bliver det en belastning for samfundet," siger han og peger på, at en øget forebyggende indsats for at tackle problemet ville kunne hjælpe.
For eksempel bliver patienter med lidelsen søvnapnø, hvor man oplever vejrtrækningsproblemer om natten, ofte diagnosticeret sent. Hvis deres sygdom var blevet opdaget tidligere, ville de have større chance for at blive på arbejdsmarkedet, og det ville potentielt spare statskassen for flere hundrede millioner kroner årligt.
Poul Jennum mener derfor, at Sundhedsstyrelsen bør udarbejde nogle anbefalinger i forhold til søvn og søvnproblemer.
"Man kan altid få glæde af mere forskning, men vi har reelt tilstrækkelig viden om for eksempel brug af sovemidler og screening for visse søvnsygdomme til at kunne give noget vejledning," siger han, men understreger samtidig, at det er utrolig svært at adskille søvnproblemer fra lidelser, der hænger tæt sammen med problemet.
Eksempelvis kan en patient have fået depression af mangel på søvn, men depressionen kan også være opstået uafhængigt af, om man sover dårligt. Og det vanskeliggør muligheden for forebyggelse af sygdom.
Søren Berg fra Scansleep er dog ikke i tvivl om, at der er en reel underprioritering af behandling for søvnproblemer og siger, at søvn mangler respekt som noget helt essentielt for et godt helbred.
"Vi prøver at få banket ind i hovedet på folk, hvor vigtigt det er, men også at gøre politikerne opmærksomme på, hvor mange penge samfundet kan spare, hvis vi griber ind over for søvnproblemer. Man kan spare penge i forhold til ulykker i trafikken, hjemmet og på arbejdet, sygdom, arbejdsindsats og alt muligt andet, der er meget påvirkeligt af søvn."
Både Søren Berg, Mikael Rasmussen og Poul Jennum peger på, at mange af søvnproblemerne opstår som symptomer på et travlt liv i "det grænseløse samfund", hvor arbejde og privatliv smelter mere og mere sammen.
"En hovedårsag til danskernes søvnløshed er, at regelmæssigheden i vores samfund er forsvundet fuldstændigt. I landbrugssamfundet var man med i årstidernes skiften og lod lyset bestemme over døgnets naturlige hviletid. Og aktivitet og hvile passer simpelthen sammen på den måde og er gensidigt afhængige," siger Mikael Rasmussen og mener, at mange danskere i dag forsøger at presse flere ting ind på kortere tid.
Og den måde at leve livet på går stik imod, hvad man gennem historien har skrevet ned om søvn og en fornuftig døgnrytme.
I benediktinerklostrenes regler fra det 13. århundrede blev døgnet delt ind i tre dele – en del til arbejde, en til søvn og en til bøn og refleksion over menneskelivet og naturen. Det tankesæt, hvor søvn udgør så vigtig en del, kan føres endnu længere tilbage. Både til den jødiske filosof Filon fra Alexandria fra omkring Kristi fødsel, der understregede søvns betydning for evnen til at tænke over livet. Og længere tilbage til det fjerde århundrede før Kristus, hvor den græske filosof Aristoteles skrev sin centrale afhandling "Om sjælen", hvor kapitlet "Om søvn og søvnighed" optræder.
I nyere tid genopstod samme tanker om opdeling af døgnet, da den danske arbejderbevægelse kæmpede for retten til otte timers arbejde, otte timers fritid og ikke mindst otte timers søvn.
Men i nutidens samfund, hvor danskerne lægger meget af deres personlige identitet i deres arbejde, kan der altså opstå en skævvridning i forhold til at prioritere søvnen. Og det er en misforstået måde at se på sin karriere, mener Poul Jennum:
"Det er meget sjældent, at vi ser folk med et søvnbehov, der konsekvent ligger under seks til otte timer. Og hvis man sover mindre, skal det ikke være ud fra en ambition om, at man så kan nå mere i løbet af dagen. For det er der altså ikke noget, der tyder på, at man kan uden søvn."