Politikere taler den akutte trussels sprog

Vi har levet 10 år i social undtagelsestilstand. Filosofien er, at vi kun bevarer frihed og demokrati ved at indskrænke det

Mikkel Thorup.
Mikkel Thorup. Foto: ©Lars Aarø. Fokus.

Mikkel Thorup, lektor i idéhistorie ved Aarhus Universitet og medforfatter til bogen 11. september verdens tilstand ti år efter

LÆS OGSÅ: Danskerne fik troen på den retfærdige krig

Hvor var du den 11. september 2001?

Jeg var dengang studerende på universitetet. Jeg husker, at jeg sad i min lejlighed og læste avis og så lidt tv, da de første uklare meldinger kom. Først betragtede jeg oplysningerne på linje med alt muligt andet, men fra det andet fly ramte det andet tårn, var jeg klar over, at en af de vigtigste begivenheder i min levetid var indtruffet.

Jeg husker, hvordan jeg blev ved med at se tv, fordi jeg havde et desperat behov for at få mere at vide, som kunne give noget mening i det, jeg så. Jeg husker også, at min udlejer henkastet, ikke skadefro, sagde: Nu var der endelig nogen, der ramte amerikanerne. Det chokerede mig, fordi det udtrykte en nærmest forbudt følelse. Der var sket det utrolige, at den usårlige kæmpemagt selv var blevet ramt.

LÆS OGSÅ: Alle husker deres egen 11. september

Hvordan har 11. september 2001 forandret os?

Begivenheden har forstærket følelsen af, at samfundet er truet, men vi har på en forunderlig måde formået at komme om på den anden side af den lammende terrorfrygt. Vi ved, at terroren kan ramme os, men vi tænker kun på det i særlige situationer, som når vi kører med S-toget til Nørreport Station og får at vide, at vi ikke må efterlade bagage. Terrortruslen står ikke alene, men har indtaget en plads ved siden af andre trusler som truslen fra klimaforandringer og truslen om økonomisk tilbagegang.

Siden 11. september har vi befundet os i en social undtagelsestilstand. Det politiske liv er præget af en sårbarhedens optik og en stemning af, at der er brug for akut handling. Der er opstået en opfattelse af, at det hidtidige ideal om det åbne samfund var for naivt, og at den normale demokratiske procedure ikke fungerer, for hvis ikke vi handler resolut nu, kan alt andet være ligegyldigt, så har vi slet ikke vores demokrati.

Den akutte trussels sprog dominerer det politiske liv. Enhver udfordring kræver øjeblikkelig handling i form af krigsdeltagelse, en terrorlov, en knivlov eller en bankpakke. Dette kulminerer nu med en valgkamp, hvor kandidaterne er nødt til at stjæle hinandens forslag for at være først med den akutte løsning. Men vi risikerer, at løsningerne på længere sigt viser sig at være ikke-løsninger.