Positive tanker giver et længere og gladere liv

Psykologiske studier viser, at optimister kan se frem til at leve længere end pessimister. Da skuespiller Søs Egelind blev alvorligt syg af kræft, hjalp det hende igennem at fokusere på de gode ting i situationen

”Man kan befri sig selv ved at tilgive sig selv. Og hvis en idiot råber ad dig i trafikken, så kan du tænke: ’Det underskud tilgiver jeg dig’. Jeg vil ikke tage alt det negative ind,” siger Søs Egelind, der hele to gange med held er blevet behandlet for forskellige kræftsygdomme. –
”Man kan befri sig selv ved at tilgive sig selv. Og hvis en idiot råber ad dig i trafikken, så kan du tænke: ’Det underskud tilgiver jeg dig’. Jeg vil ikke tage alt det negative ind,” siger Søs Egelind, der hele to gange med held er blevet behandlet for forskellige kræftsygdomme. –. Foto: Claus Bjørn Larsen.

Da Søs Egelind fik konstateret lymfeknudekræft, tegnede onkologen en krop og skraverede det meste af det, der ikke var arme, hoved og ben. Kræften sad i 50 procent af kroppen. Hun var meget, meget syg,

Men kræftsygdommen afslørede også, at den 53-årige skuespiller med de morsomme roller har evnen til at se det positive og ikke lade sig trække ned af mørke tanker.

LÆS OGSÅ: Champagne på køl skaber forventning om, at der snart er noget at fejre

Jeg var i et vacuum. Helt alene. Og pludselig forstår man, hvem man virkelig er uden alle maskerne. Jeg opdagede, at jeg er en, der kan vende tingene til noget godt, siger Søs Egelind.

Hun syntes, at Rigshospitalet var den smukkeste bygning. Hun tænkte, hun havde verdens bedste læge. Hun elskede sin kemo og var taknemmelig for, at medicinen findes. Ikke på noget tidspunkt var det en mulighed, at hun kunne dø.

Midt i det hele var jeg glad for mig selv. Jeg var stolt af, at jeg var god til at være syg. Jeg gik ikke ned med flaget og spurgte hvorfor mig?. Og jeg var glad for mig selv over det, fortæller Søs Egelind.

Søs Egelind var syg et helt år, hvor hun gennemgik 24 barske behandlinger med kemoterapi og stråler. Men hun blev rask.

Søs Egelinds ukuelighed er udtryk for et fænomen, som nogle mennesker er født med, og som alle andre kan lære og som er et værdifuldt redskab til at tackle udfordringer og modgang. Positiv psykologi kalder eksperterne det. Og det er ikke så banalt, som det lyder. Psykologiske studier har vist, at mennesker med en optimistisk tankegang kan se frem til at leve otte til ni år længere end udprægede pessimister.

Det fortæller psykolog Lars Ginnerup, indehaver af Lykkeklinikken og ekstern underviser på CBS, Copenhagen Business School.

Lars Ginnerup har specialiseret sig i positiv psykologi. Han hjælper sine klienter med at vende deres tankesæt, så de får fokus på de gode ting og ser muligheder i stedet for at hænge fast i negative tanker.

Der er veldefinerede teknikker, så man kan gribe ind i sine egne tanker. Alle kan komme fri af hængedyndet og blive mindre fodslæbende, siger Lars Ginnerup.

Mens en person som Søs Egelind opdagede, at hun har et optimistisk livssyn, ser han sig selv som en født pessimist. Men han har oplevet, hvordan han selv og andre har fået mere livsenergi ved at bruge simple teknikker.

Som det første foreslår Lars Ginnerup sine klienter, at de hver aften, inden de går i seng, skriver tre gode hændelser ned, som er sket i løbet af dagen. Folk får det bedre af det.

Det overskriver de negative hændelser at afslutte dagen med noget positivt, siger Lars Ginnerup.

Og får man en lammende besked om, at man for eksempel er blevet fyret, kan man vælge straks at skrive en opmuntrende mail til en bekendt eller ringe til et ældre familiemedlem, som vil blive glad for at høre fra en.

De fleste vil sige nej, nej, ikke nu. Men jo, det skal være lige nu. For ved at flytte fokus væk fra sig selv og gøre noget for en anden, så flytter man sig fra sin underskudssituation til en situation med overskud, siger Lars Ginnerup.

En tredje metode, som han anbefaler, er bevidst at gøre gode gerninger, være venlig og generøs. Hvis man gør andre mennesker glade, så får man selv mere energi. Og det hjælper især hvis man selv er i underskud.

Teknikkerne bliver brugt af den amerikanske hær. Undersøgelser har vist, at 30 procent af soldaterne naturligt har evnen til at fokusere på opgaven og se efter løsninger, når de møder farlige situationer i felten. Andre 10 procent har en tilbøjelighed til at give op, når de oplever modstand.

For en soldat i en krigszone er det første en redningsplanke, mens det sidste kan være livsfarligt. På den baggrund har hæren sendt sine 1,1 million ansatte på kursus i positive tankemåder for at ruste dem til jobbet.

Søs Egelind blev nærmest euforisk, mens hun var syg. Mens andre kræftpatienter med hendes ord nærmest gik i beige og ikke tog tøj på, ikke gik i bad, fordi de skulle dø alligevel, så gav Egelind sig selv lov til alt. Hun måtte få den sidste småkage. Hun købte en ny røremaskine og sagde ja tak, da venner tilbød at hente den for hende.

Og når hun i dag går i køkkenhaven, så undlader hun at ærgre sig, når gulerødder og salat er ved at gro til i ukrudt. Hun tænker i stedet, at hvis hun bare luger to kvadratmeter nu, så bliver hun glad for det næste gang, hun går herud.

Man kan befri sig selv ved at tilgive sig selv. Og hvis en idiot råber ad dig i trafikken, så kan du tænke: Det underskud tilgiver jeg dig. Jeg vil ikke tage alt det negative ind, siger Søs Egelind.

Det er alment anerkendt, at optimisme og et lyst sind har betydning for helbredet. På Aarhus Universitetshospital forsker psykolog, dr.med. Bobby Zachariae i sammenhænge mellem krop og psyke og disse sammenhænges betydning for sygdom, sundhed og livskvalitet.

Folk, der er mere optimistiske, har et bedre helbred alt andet lige, siger Bobby Zachariae. Negative følelser påvirker kroppens immunforsvar og har sammenhæng med hjerte-kar-sygdomme. Og pessimister har sværere ved at løse deres helbredsproblemer.

Livsindstillingen har betydning for folks sundhedsadfærd om de dyrker motion, spiser sundt og stopper med at ryge. Hvis man er optimist, har man lettere ved at ændre adfærd. Man tror på, at man vil have gavn af det, og at det nok skal lykkes. Pessimisterne tænker, at de ikke magter at forandre sig og opgiver på forhånd, siger Zachariae, der tilføjer, at han også har oplevet, hvordan mennesker med mørkere sind gennem terapi har lært at ændre de negative tanker, der styrer deres liv.

Søs Egelind fik brug for sin overlevelseskraft igen. Efter at være blevet helbredt for lymfekræft blev hun ramt af modermærkekræft.

Jeg skulle åbenbart have det skåret ud i pap. Men jeg tænkte been there, done that, så gør vi det bare igen, fortæller Søs Egelind.

Jeg tænkte, jeg vil se det, før jeg tror det. At jeg skal dø af det.

I dag er Søs Egelind igen helt rask, og hun er ser sygdommen som noget livgivende.

Hun har kastet sig ud i ting, hun ikke har prøvet før. Hun har taget roller, som man ikke sætter en komiker til. Hun har dirigeret et symfoniorkester.

Og over køkkenvasken hænger en indisk 20-rupee-seddel. På en lille pengeseddel med det beskedne beløb har nogen skrevet God Help Me. For Søs Egelind en daglig påmindelse om, at hun kunne have været i en langt værre situation. Hun har grund til at være optimistisk.