Om 25 år vil Danmark være et multikulturelt samfund, men uden religiøse spændinger. Scenariet er i hvert fald sandsynligt, vurderer Jørgen Nielsen, der er professor i islamiske studier ved University of Birmingham. Han har forfattet en rapport på vegne af EUs Center for Observation af Racisme og Fremmedhad (EUMC) om frygt for islam i EU-landene. Her får Danmark kritiske ord med på vejen. Rapporten omtaler Danmark som et fremmedfrygtsomt land. Men i følge Jørgen Nielsen vil den status ændre sig. Han kalder raporten for et øjebliksbillede. Danmark er på vej til at blive et multikulturelt land uden religiøse spændinger af betydning, vurderer Jørgen Nielsen.
- Billedet af Danmark som et lille, homogent land med en meget stærk fælles identitet lever stadig, men jeg tror meget af det, der er sket i England, også vil komme til at ske i Danmark. I Danmark blev den 11. september et symbolsk vendepunkt, hvor en folkelig frygt for islam vældede op. Det kan sammenlignes med de følelser, der kom til udtryk i England i slutningen af 1980erne, hvor børn af indvandrer gik på gaden og protesterede mod Salman Rushdies ÒDe sataniske versÓ, fordi han kritiserede islam. Golfkrigen rejste også en fremmedfjendsk holdning til muslimer i England, men 11. september havde ikke samme indvirkning på englændernes forhold til deres muslimske naboer. Englænderne har overvundet en række af de kultursammenstød, som de har oplevet i efterkrigstiden.
- Danmark er et betydeligt mindre land end England, så jeg tror, det vil blive lettere for danskerne at overvinde det fremmedfrygtsomme og samles om nogle genrelle beslutninger i forhold til, hvordan man indretter et multikulturelt samfund. Jeg begræder bestemt ikke den udvikling. I et monokulturelt samfund er der tendens til stilstand, mens det er landene med indvandring, der oplever vækst. I ÒThe EconomistÓ kan man gang på gang læse analyser, der argumenterer for at lande med stor indvandring oplever økonomisk fremgang, siger Jørgen Nielsen.
Inden for de næste år vil islam gennemgå en reformlignende proces, vurderer Jørgen Nielsen. Islams tilhængere bliver stadig mere veluddannede ligesom stadig flere muslimer flytter fra landet til byerne.
- Muligvis vil der ske det samme med muslimers holdning til deres tro som der skete med danskernes tro, da de flyttede fra landet til byen i starten af forrige århundrede. Skiftet fra land til by førte til, at en stor del af befolkningen fik et løsere forhold til kirken.
- I både Beirut og Birmingham sker der i disse år en nytænkning af islam. Mange spørger sig selv, hvad er det vigtigste i islam? Hvad er det centrale, som vi må beholde og udvikle? Islam bliver langsomt, men sikkert iklædt en ny kulturel dragt. Jeg tror, et flertal af muslimerne vil påtage sig mere nordeuropæiske kulturvaner og få en mere privat fromhed.
Men hvad med billederne af ghetthoerne og fundamentalistiske islamiske retninger som for eksempel Hizb-ut-Tahrir? Jørgen Nielsen tror ikke, at fundamentalismen vil brede sig, men forudsiger, at der i fremtiden vil være små grupper af fanatiske muslimer.
- Der vil være små grupper, der isolerer sig totalt. Men mit gæt er, at det vil være forsvindende små grupper. Men selv om grupperne er små, vil de fylde en del i medierne og dermed i folks bevidsthed på grund af deres radikalitet, siger Jørgen Nielsen.
Jørgen Nielsen er en smule forbeholden om at udtale sig om folkekirkens situation. Han pointerer, at han ikke har boet i Danmark siden 1965, men primært fulgt folkekirken på afstand.
- Folkekirken har ikke for alvor forholdt sig til indvandringen, men det vil den komme til i de næste 25 år. Jeg mener for eksempel at kommende præster må have en grundlæggende introduktion til andre trosretninger, når de går på Pastoralseminariet. Mange præster aner ikke, hvordan de skal forholde sig til den del af sognets beboere som for eksempel er muslimer.
- I England har man siden 1960erne arbejdet med at uddanne præster og menigheder til at forstå den multikulturelle udfordring. En sådan udvikling vil også komme i Danmark, og jeg tror, det fører til en folkekirke, der er mere evangelisk. Kirken vil i højere grad komme til at udfylde sin rolle som salt i verden.
Jørgen Nielsen undrer sig over den danske folkekirkeordning. Han kan ikke forestille sig, at den vil bestå 25 år.
- Statskirkerollen virker som et fængsel for kirken. I England er kirken anderledes aktiv i for eksempel gademiljøet, fordi kirken hele tiden skal profilere sig og bevise sit værd. Den danske folkekirke er snart den eneste statskirke, der er tilbage. De eneste lande med den slags tætte bånd mellem statsmagt og trossamfund er muslimske lande som Saudi Arabien og Syrien, siger Jørgen Nielsen.
Blå bog
Jørgen Nielsen. Født i 1947. Professor i islamiske studier ved Birmingham Universitet i England. Har tidligere arbejdet syv år på det amerikanske universitet i Beirut, Libanon. Har skrevet flere bøger, senest har han forfattet en rapport om frygt for islam i EU-landene for EUs center for Observation af Racisme og Fremmedhad.
tema
* Kristeligt Dagblad har indledt en serie interviews om kirkens og det religiøse Danmarks fremtid. De næste uger vil en række danskere med indsigt i området give deres bud på, hvordan det religiøse landskab i Danmark ser ud om 25 år. De øvrige artikler er bragt 3. ,5. og 8. juli.
* Temaet »Krystalkuglen« kan også læses på www.kristeligt-dagblad.dk