Pårørende vil have fri fra demente ægtefæller

Ægtefæller til demente efterspørger fleksibel aflastning, der giver mening for deres syge mand eller kone. De tilbud, kommunerne har, lever ofte ikke op til ønskerne hos de pårørende, mener Alzheimerforeningen

"De pårørende yder en stor opgave, når de påtager sig at passe deres demente mand eller kone. Aflastning er nødvendig, for de pårørende har brug for et frirum. Både til at nå praktiske ting som at komme til tandlægen, men også så de kan indgå i sociale aktiviteter," siger direktør i Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen.
"De pårørende yder en stor opgave, når de påtager sig at passe deres demente mand eller kone. Aflastning er nødvendig, for de pårørende har brug for et frirum. Både til at nå praktiske ting som at komme til tandlægen, men også så de kan indgå i sociale aktiviteter," siger direktør i Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen. Foto: Mikkel Østergaard/ Denmark.

Muligheden for at komme til det årlige tandlægetjek eller til fødselsdag i familien er ikke en selvfølge for mennesker, der lever med en dement ægtefælle.

Den pårørende sætter ofte den syges behov over egne, så når en ordentlig aflastningsmulighed ikke er til stede, dropper den pårørende sine egne planer.

Socialstyrelsen udgav i 2013 en rapport om behovene blandt pårørende til mennesker med en demenssygdom. Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 742 pårørende.

Undersøgelsen viser, at næsten to tredjedele af alle pårørende til demente ikke eller kun delvist får den hjælp i hverdagen, de har brug for. Flere end halvdelen af de pårørende siger desuden, at de kun i mindre eller nogen grad får opfyldt deres behov for aflastning.

LÆS OGSÅ: Tilbage til livet og vennerne

De pårørende yder en stor opgave, når de påtager sig at passe deres demente mand eller kone. Aflastning er nødvendig, for de pårørende har brug for et frirum. Både til at nå praktiske ting som at komme til tandlægen, men også så de kan indgå i sociale aktiviteter, siger direktør i Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen.

I dag tilbyder alle landets kommuner en form for aflastning for pårørende til demente, men tilbuddene er forskellige fra kommune til kommune. Rapporten fra Socialstyrelsen viser, at de pårørende har brug for en højere grad af fleksibilitet i deres muligheder for aflastning. De ønsker sig muligheden for friaftener og friweekender for dem selv, ligesom et par fritimer i løbet af ugen efterspørges. Desuden står meningsfulde aktiviteter for deres demente ægtefælle højt på ønskelisten.

Tilbuddene svarer i mange kommuner ikke til behovene, siger Nis Peter Nissen.

Han peger på, at de pårørende skal have muligheden for en fleksibel hverdag, ligesom det er centralt, at den demente får noget gavnligt ud af aflastningstilbuddet. At det giver mening. Trives den demente ikke i aflastningen, vil den pårørende hellere være den foruden.

Hos Kommunernes Landforening (KL) har man fokus på de demente og deres pårørende.

De demente hører til blandt gruppen af særligt svækkede ældre, og dem skal vi passe på, siger Karen Marie Myrendorff, som er chefkonsulent i Social og Sundhed i KL.

Hun anerkender, de pårørendes store indsats i arbejdet med de demente og peger på, at området i fremtiden vil blive en endnu større prioritet som følge af det stigende antal demente.

I finansloven for 2014 er der afsat én milliard kroner til ældreområdet, og flere kommuner har ansøgt om midler til at udbygge og forbedre aflastningsmulighederne for demente og deres pårørende.

Fakta

Demens er ikke en enkelt sygdom, men en fællesbetegnelse for flere sygdomstilstande. Typiske symptomer på demens kan blandt andet være svækkelse af mentale funktioner som hukommelse, koncentration, rumopfattelse, sprogfærdighed, evnen til at løse problemer. Udover disse kognitive symptomer kan demens også ledsages af en række psykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser som f.eks. apati, depression, agitation og hallucinationer.

Knap 89.000 mennesker menes at have en demenssygdom (januar 2014).

Det vurderes, at cirka 50.000 af alle demente har Alzheimers sygdom

Cirka 3.000 mennesker under 65 år har en demenssygdom

Hvert år konstateres der cirka 15.000 nye tilfælde af demens

Det skønnes, at 400.000 danskere er nære pårørende til en person, der lider af en demenssygdom

Op imod 65% af de demente får en uspecifik demensdiagnose

De direkte omkostninger ved demens skønnes at ligge på 9,5-15 milliarder kr. om året.

Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens.