Kære brevkasse
Jeg er en glad mormor til en student, der efter et godt sabbatår er startet på medicinstudiet på et af vores universiteter. Studenten fik en fin invitation til ruskursus et andet sted i landet og glædede sig med forventning til det. Desværre endte det med en endnu større frustration og skuffelse, fordi opholdet nær var druknet i druk.
LÆS OGSÅ: Dansk alkoholkultur er farlig
Flere i familien er læger og sundhedspersonale. Og jeg selv startede på studiet for mange år siden, hvor ingen havde fundet på ruskurser. Alle har vi fået meget nære venner i studietiden, men vi havde ingen behov for kursus for at lære hinanden at kende. Det kom da heldigvis ganske af sig selv i laboratorier og auditorier, på cykelture fra sted til sted til de forskellige studiesteder.
Studenten har opbakning fra hele familien til at klage og bede om at blive flyttet til et andet hold, for netop det hold, vedkommende skulle være sammen med de næste mange år, var det absolut værste. Vi håber, at det lykkes, og at nogen vil høre dette nødråb. Jeg synes, man skal spare på sådanne påfund, der medfører så dårlige vibrationer, og selv lade folk finde ud af,at lære hinanden at kende.
Med gru tænker jeg på de patienter, som disse unge mennesker får. Men de dropper forhåbentlig ud længe inden, for hvorfor skal de ødelægge starten for de andre, der ikke synes, det er sjovt at drikke til klokken fire om morgenen? Tak i øvrigt for jeres gode svar i brevkassen, som jeg altid læser med stor interesse.Venlig hilsen
Mormor
Kære mormor
Tak for dit brev. Vi kan let forestille os, at en del danskere kunne reagere på dit brev med tanker om, at det nok er en overbekymret bedstemor, som har brug for at moralisere over de unges behov for at feste og have det sjovt.
Imidlertid synes vi, at det er fint og højst relevant at problematisere alkoholkultur og alkoholforbrug i alle aldre. Moralske vurderinger og opfordringer er vigtige, for de er ofte flere generationers erfaringer om det gode liv.
Det er nærmest tragikomisk, at kurser, som siden ungdomsoprørets dage har været gængse indledninger til de forskellige akademiske uddannelser, kaldes for rus-kurser.
For ordet rus har dobbeltbetydning. Dels betyder det en ny studerende på en højere læreanstalt, og dels betyder det at være stærkt påvirket af alkohol/stoffer/følelser. Og det er et faktum, at disse to betydninger går op i en højere enhed på de allerfleste ruskurser.
Fra helt uvidenskabelige kilder blandt unge forlyder det, at medicinstudiets ruskurser bestemt ikke er blandt de mindst rusede. Det samme skulle også i en vis grad gælde teologi.
Måske har disse studier sammen med en del andre en alvorlighedsgrad og for medicinstudiet især en kommende stor arbejdsbyrde, som øger behovet for at slå sig løs og slippe kontrollen, inden det virkelig bliver hverdag med store krav og megen slid. På den måde fungerer ruskurset åbenbart som et overgangsritual.
Vi kender også til unge, der har været på ruskurser, hvor frivilligheden og valgmulighederne var mere synlige og accepterede. Hvor man kunne vælge mellem aktiviteter som øl-olympiade og gospel for blot at nævne to yderligheder. Og hvor der både var mulighed for sodavand og vodkashots i de samme små glas, når konkurrencer fordrede hyppige drinks.
Alligevel er det ikke til at komme uden om, at alkohol er en meget fremherskende ingrediens i det daglige og natlige samvær også på de kurser, hvor det faglige og studierelaterede fylder lidt mere.
Og det er godt, at alkoholens plads i ruskurserne problematiseres. For man lærer ikke nødvendigvis hinanden bedre at kende under beruselse. Når alkoholpromillen går op, går tanken desværre ned. Hvis beruselsen bliver det gængse og normale på sådanne kurser, mens afhold eller mådehold bliver pinligt eller repræsenterer det kedelige eller nørdede, er der grund til, at studenterorganisationer og studieledelser tænker sig om. For alkoholforbrug er et kulturfænomen og et gruppefænomen med stærke kræfter, der kan sætte skel mellem unge, mellem dem, der er indenfor eller udenfor. Og er man lidt bekymret for alt det nye og alt det ukendte, så vil man ofte føle sig lidt presset til det, som flertallet synes er sjovt. Det kræver et godt bagland og god selvtillid, hvis man skal være alene eller i mindretal i en forsamling af ukendte mennesker, hvor det er vigtigt for de fleste at gøre et godt indtryk og søge fællesskab i gruppen.
I forrige nummer af Universitetsavisen på Københavns Universitet var der fokus på de studerendes alkoholforbrug. Her blev nævnt mange tal, blandt andet at 60 procent af de studerende jævnligt drikker mere end fem genstande på en dag, og at godt 40 procent drikker mere om ugen end det, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Desværre er alkoholforbrug ikke mindst i weekender ganske betydeligt. Undersøgelser fortæller også, at unge mellem 17 og 19, der er gået i gang med en lang videregående uddannelse, er blandt dem, der drikker mest, og de kommer fra alle sociale lag.
Det kan kun ønskes velkomment, hvis langt flere tør stille spørgsmål til nuværende praksis for alkoholbrug i Danmark. Det kan være de unge selv, forældre og lærere og politikere på alle niveauer. Ikke bare med løftede pegefingre, men at man for alvor drøfter holdninger, grænser og konsekvenser. Også i de personlige samtaler rundt omkring.
Vi håber, at det går dit barnebarn godt, og at han eller hun bliver glad for studiet. Heldigvis kommer der mange andre ting frem hos mennesker i løbet af studiet, og langt flere nuancer vil opstå i mødet med de medstuderende i dagligdagen. Det er først i det lange fællesskab, at man lærer hinanden at kende. Måske vil han eller hun møde respekt for at stå ved egne holdninger og selv opdage, at nogle af dem, der slap tøjlerne for meget på ruskurset, både er meget forskellige og for en dels vedkommende ganske søde at være sammen med.
Så tak for, at du tog fat i temaet, og held og lykke til studenten med studier og kammerater.
Mange hilsener