Sankt Hans binder os sammen

Det er samvær og fællesskab på tværs af generationer, vi søger og finder omkring sankthansbålet

Bålet tændes på søen i Lergravsparken ved Esbjerg på sankthansaften.
Bålet tændes på søen i Lergravsparken ved Esbjerg på sankthansaften. Foto: Niels Husted/ritzau.

En sammenblanding af fælleskab, båltale og naturoplevelse er det, der gør sankthansaften speciel for mange og en af årsagerne til, at traditionen fortsat står stærkt.

Det mener museumsinspektør på Skagens Museum Dorthe Rosenfeldt Sieben, der dagligt ser publikum flokkes om P.S Krøyers berømte sankthansmaleri af den lille kunstnerkoloni i Skagen samlet omkring bålet. Og det er det samme fællesskab, vi ønsker at opleve, når vi tager ud for at samles i morgen aften ved sankthansbålene i parker, på enge og strande.

Man mødes ude i det frie rum sammen med familier og venner, hvilket for mange bliver sjældnere i hverdagens travlhed. Det er også her, studenterne springer ud. Så det er både afslutningen og begyndelsen på noget nyt. Derfor er sankthans en god anledning til at reflektere, ligesom nytåret kan være det om vinteren, siger hun.

Hun synes, det er interessant, at sankthanstraditionen måske aldrig har været stærkere end netop nu, hvor materialismen og komforten er i top. Det skyldes, at selvom vi kan købe næsten alt, er det lokale samvær ved sankthans noget specielt, som ikke kan gøres op i kroner og ører, mener hun.

Ud over samværet udgør båltalen et vigtigt omdrejningspunkt. Den er nemlig med til at binde generationerne sammen, fortæller Dorthe Rosenfeldt Sieben.

Båltalerne er som regel tidsløse og tager udgangspunkt i nogle almene moralske perspektiver, uanset hvor forskellige vi er. Og derfor er båltalen, men også Midsommervisen med til at binde os sammen i en tid, hvor individet ellers ofte er i centrum.

Steen Skovsgaard, biskop i Lolland-Falsters Stift, har selv holdt flere båltaler i årenes løb. Ifølge ham udgør talen ved bålet en stor udfordring. Mange af dem, der kommer til sankthans, kommer nemlig normalt ikke i kirken. Derfor er båltalen alt andet end en traditionel søndagsprædiken, mener han.

Den må ikke være for politisk eller alt for kirkelig. Den skal også helst være lidt morsom, men samtidig indeholde noget, der giver mening, når man står omkring bålet. Derfor bryder mange præster sig faktisk ikke om at holde båltalen, selvom det er rart at se, at der stadig er nogen, som tager udfordringen op.

Ifølge Steen Skovsgaard handler sankthans også om at se det onde i øjnene, hvilket symboliseres med afbrændingen af heksen.

Den kan minde os om, at vi ikke vil forsøge at skjule eller glemme ondskaben. Det er nemlig den farligste indbildning, hvis vi tror, at ondskaben kun er i de andre og ikke i os selv og i vores egen midte.

Vi begår alle fejl og kommer til at begå ondskab. Det sker endda af og til ubevidst, selvom vi forsøger at gøre det modsatte. Og her har sankthans en helt speciel dobbeltrolle som anledning til at minde om, men også bekæmpe det onde, siger Steen Skovsgaard.

Når danskerne i glæde samles omkring varmen fra bålet og synger, er det nemlig en måde at yde det onde modstand på, mener han.

Men bålet er ikke kun med til at drive det onde væk. Ilden er i sig selv dragende. Den er øjeblikkelig og så fascinerende, at vi kan sidde i timevis og stirre ind i den, fortæller Thomas Neumann, naturvejleder i Danmarks Naturfredningsforening.

Der er noget fortryllende ved det flakkende lys, som bålet spreder. Noget urromantisk fra tiden før fjernsynet, hvor man samledes om ilden, når det blev mørkt, og fortalte historier.

Ifølge Thomas Neumann er mange børn interesseret i bål. Derfor er sankthans en tradition, som står særlig stærkt hos børnefamilierne. Undersøgelser viser også, at børnefamilierne i stigende omfang kommer i skoven for at samles om de stigende antal bålpladser, som der bliver oprettet.

I Friluftsrådet giver man tilskud til etableringer af bålpladser og bålhytter. Det gør man for at forlænge familiernes besøg i skoven, fortæller Astrid Bjørg Mortensen, presseansvarlig i Friluftsrådet og forfatter til bogen Unger & udeliv, der netop er udkommet.

Bålene opfylder en masse basale behov. De giver varme og lys, når det er ved at blive koldt og mørkt. Samtidig er der god mulighed for at tilberede mad over flammerne rigtig mange steder i de danske skove. Derfor behøver man ikke tage hjem for at lave aftensmad.

Hun mener, at der er noget oprindeligt ved bål, som er et slags modtræk til vores stressede kultur. Vi laver nemlig sjældent mad uden at bruge mindst fire til fem maskiner, der skal sættes i stikkontakt, fordi det skal gå stærkt.

Når man laver mad på bål, tager det længere tid at forberede, og madlavningen bliver en aktivitet i sig selv, som man kan være fælles med andre om, siger Astrid Bjørg Mortensen.

Det er ikke kun i skoven, at vi i stigende grad samles omkring flammerne. En række forhandlere oplever et markant større salg af bålfade, fakler og udendørs olielamper. Den første butik til at sælge bålfade herhjemme var internetbutikken greentools.dk. Her oplevede indehaver Anders Pedersen på få år et så stort boom, at almindelige bygge- og supermarkeder hurtigt overtog idéen.

Salget gik forrygende for fire-fem år siden, da jeg startede med at sælge bålfade. Men siden er salget faldet lidt, fordi de store kæder kan sælge dem i tusindvis. Jeg vil tro, at det generelle marked for bålfade er firedoblet på bare fem år, siger han.

Coop Danmark, som blandt andet står bag Super Brugsen og Kvickly, er en af de kæder, der har haft stor succes med at sælge bålfade, fakler og udendørs olielamper. Her er omsætningen på få år fordoblet, til trods for at det er en krisetid, oplyser Coop Danmarks informationsdirektør, Jens Juul Nielsen.