Sebastians ubærlige valg

Forfatter Bertill Nordahl fortæller i Sebastians bog om sine følelser, refleksioner og tanker efter sønnens selvmord i en alder af 32 år

Tandløse Liverpool er færdige i Europa.  Liverpool''s Joe Cole (tv) og  Braga''s Paulo Cesar.
Tandløse Liverpool er færdige i Europa. Liverpool''s Joe Cole (tv) og Braga''s Paulo Cesar. Foto: Søren Staal.

For mange ting gik galt for ofte.

Den sætning havde Sebastian skrevet på væggen i sit badeværelse, og det var den eneste besked, han efterlod sig. I foråret 2012 begik han selvmord ved at lægge sig på skinnerne og lade sig køre over af et tog på Østerport Station i København. Sebastian blev 32 år.

Hans far, forfatteren Bertill Nordahl, har i tiden efter sønnens død nedfældet sine følelser og tanker på skrift i en henvendelse i du-form til sønnen, som nu er udgivet med titlen Sebastians bog. En søns selvmord. En fars sorgarbejde på Forlaget Nielsens. Tidsmæssigt begynder bogen den dag, Sebastian døde, og slutter ni måneder efter.

LÆS OGSÅ: Det er ubærligt, at ens barn vælger livet fra

Bertill Nordahl, der oprindelig er uddannet lærer, debuterede som forfatter i 1978 med romanen Forventninger. Derefter kom i 1980 bogen Den gravide mand, som han skrev efter Sebastians fødsel og dermed tog fat på den del af det store forfatterskab, der tager udgangspunkt i køn, kønsroller, familie og parforhold, men også i hans egne erfaringer og liv.

Dertil kommer børne- og ungdomsbøger, rejselitteratur og de seneste om hans og hustruen Lene Hein Sørensens have i Skoghult i Sverige og om alder som 60+ fra 2011.

Men med sønnens død er han i tvivl, som han skriver i Sebastians bog i kapitlet Den 8. måned:

Hvad stiller jeg op med det, jeg har skrevet? Er det for privat til en bogudgivelse? Svaret er ikke entydigt. Det er både og. Jeg har en følelse af, at der er noget alment i det, jeg har skrevet. Alle sorgprocesser, alt sorgarbejde, må indeholde nogle almene elementer, uanset hvem man er, og som har interesse for andre, som befinder sig i en lignende situation. Efter endt læsning er jeg kommet frem til, at du fortjener en bog. Det er et bevis for, at du har levet. Det er et bevis for, at du har været på Jorden.

Sebastians bog er på alle måder sindsoprivende læsning. Men det er også en kærlighedserklæring, ikke kun til sønnen, men også til de mange danskere, der hver dag må leve med den ubærlige smerte, at deres nære har taget livet af sig. I gennemsnit er det to om dagen i Danmark. Og til alle andre, der læser denne bog, fordi forfatteren forærer en dyb og mangefacetteret indsigt i, hvordan et menneske reagerer, når den største sorg rammer. Ens barn er ikke mere. Det valgte selv at forlade tiden, som Nordahl kalder det.

I tiden efter År 0, som er overskriften på bogens første kapitel, befinder han sig i et inferno af følelser: chok og lammelse, rædsel, vantro, dyb sorg, vrede, erkendelse og tilbage igen til vantro, rædsel, dyb sorg, vrede og erkendelse. Sorgen kommer også fysisk til udtryk med smerter, hjertebanken og søvnløshed. Beskrivelsen af sorgens univers og hans mod til at gå ind i det kan andre lære af.

Der er også i beretningen om hans rejse ind og ud af sorgen en alvorlig påmindelse til familie og venner til mennesker, der sørger, om ikke at vende ryggen til. For det oplever Bertill Nordahl, hvilket er en ødelæggende skuffelse for ham.

Sebastians bog er også et portræt af sønnen, som man lærer at kende som en ung mand, der er godt selskab med sin muntre og ligefremme måde at være på, men også mere end almindelig privat og derfor svær at hjælpe, da det begynder at gå op for hans omgivelser, at hans liv er langt mere problematisk, end han vil give udtryk for.

Det er også et portræt af forfatteren som far og som et menneske, der tager tilværelsen ind i fulde drag, er bevidst om sit følelsesliv og har en stor kreativ trang til at formulere sig i skrift og billeder. En mand, der har måttet slås med sit, men har bevaret en begejstring for at være i live.

Bertill Nordahl martres som alle, der har haft selvmord tæt på, af tanker om, hvordan han havde kunnet forhindre det. En kriminalbetjent, der underrettede ham om de faktuelle forhold omkring sønnens selvmord, gav ham det råd ikke at plage sig selv med skyldfølelse. Det havde hun set andre pårørende gå ned på.

Nordahl gør noget andet. Han forsøger at stykke det puslespil sammen, der endte med en tragedie. Fra fødslen af sønnen, hans barndom, det, de foretog sig som far og søn, steder, de boede, omstændigheder, der var svære for sønnen, hans overgang til voksenlivet, hans sejre og fiaskoer i arbejdslivet, hans lidt nørdede interesse for film, tv-serier og musik og hans tiltagende isolation fra omverdenen. Han spørger sig selv og sønnen, om han har været en god nok far og får altid det samme svar, som sønnen også havde givet ham, da han levede: Ja, du har været en god far, Bertill!

Men hvad gik da galt? Hvordan kunne han dog finde på det? At tage livet af sig? Bertill Nordahl når frem til et svar, som mere er en følelse, der ramte ham allerede få dage efter selvmordet: at Sebastian ikke kunne mere. Men erkendelse er ikke det samme som accept.

Din død er et mysterium, som jeg aldrig får svar på, skriver han i kapitlet Den 3. måned.

Undervejs i Bertill Nordahls sorgarbejde et ord han hader, fordi det lyder så pædagogisk, men som han efterhånden indser er en passende beskrivelse kæmper han med den viden om sig selv, at han er en overlever, at han altid vil sætte pris på livet og på at være i det, og at det vil han gerne fortsætte med, men hvordan gøre det uden at glemme sønnen og samtidig få plads til den sorg, der nogle dage er som et skrig af smerte?

Det svar gives ikke i Sebastians bog, og det findes måske heller ikke. Men som han skriver i bogens sidste kapitel, Farvel, for nu, så forliger jeg mig langsomt med din beslutning og kommer vel frem til en accept en dag. For det var dit liv. Det var din ret til at bestemme, hvad du ville med det. Men din beslutning om at gå ud af tiden vil for altid ligge som en skygge over mit liv.

Eriksen sendt ud af Europa med lussing. Christian Eriksen (tv), Ajax Amsterdam og  Ibson, Spartak Moscow.
Eriksen sendt ud af Europa med lussing. Christian Eriksen (tv), Ajax Amsterdam og Ibson, Spartak Moscow. Foto: Picasa