Han har brugt år på at forske i noget så dystert som selvmord. Men undervejs i vores samtale bruger han flere gange ordet "fascinerende" på en næsten barnagtig energisk måde om sin forskning. Han starter med at fortælle, at jeg deler navn med en egyptisk dronning og i efterfølgende emails skriver han "Deres kongelige højhed".

Dr. Emad Salib, professor i psykiatri ved St. Helens og Liverpool Universitet, er med andre ord ikke den typiske akademiker.

Han fortæller, at hans næste projekt er at analysere overtroiske begreber som fuldmåne og "fredag den 13." i forbindelse med selvmord – og han har netop skrevet en artikel om "Det undgåelige selvmord – i operaen", hvor han har gennemgået fire Puccini-operaer, deriblandt Tosca og Madame Butterfly, og set på, hvordan heltinderne viste typiske tegn på desperation, før de tog deres eget liv.

– Jeg argumenterer for, at selvmordet i operaen er det eneste undgåelige, for man kan bare omskrive historien. I virkelighedens verden er det langt sværere at forudsige og dermed forhindre selvmord, forklarer han.

– Men det er bare ment som lidt sjov. Engang imellem er man nødt til at blande lidt sjov ind i forskningen, ellers bliver det for tungt. Og så er jeg en stor fan at Puccinis operaer ...

Dr. Salib er ikke nervøs for, at hans seriøse arbejde skal blive latterliggjort, blot fordi han lægger navn til mere pudsig forskning.

Hans seneste undersøgelse, der påviste en 17 procents øget risiko for selvmord blandt personer født i april, maj og juni, er tværtimod blevet taget for alvorligt nogle steder, synes han, med dramatiske overskrifter i alverdens medier a la "Forårsbabyer går selvmord i møde".

Sammen med statistikeren

Mario Cortina-Borja fra University College Londons Institute of Child Health indsamlede og analyserede dr. Salib data fra 26.915 selvmord blandt unge i England og Wales.

Undersøgelsen, der er den største af sin slags, konkluderede, at der er en "sæsonbestemt overdødelighed blandt personer, der er født i forsommeren".

Blandt de unge, der alle var født i årene 1955-1966 og tog deres eget liv i 1979-2001, var der en 30 procents overvægt af selvmord blandt kvinder født i de tre forsommermåneder, mens det tilsvarende tal for mænd var 13,7 procent.

Alligevel er dr. Salib forsigtig med at lægge alt for meget i resultatet. Han fastholder, at undersøgelsen, trods sin størrelse og betydning, kun er et skridt på vejen til at forudsige og forhindre selvmord blandt de mest udsatte grupper – og kalder den "et redskab til videre forskning".

– Vi skal være forsigtige med, at konkludere, at vi bør være ekstra på vagt over for vores forårsbørn, eller helt undgå at få børn i forårsmånederne. Det ville være forkert at gå ud og bekymre folk på baggrund af undersøgelsen, advarer han.

– Kun én procent af britiske dødsfald skyldes selvmord. Tallet har ligget stabilt i århundreder, og fordi vi ikke ved så meget om grundene til, at folk begår selvmord, kan vi ikke ændre på det. Som det er i øjeblikket, forhindrer vi ikke selvmord, vi udskyder dem.

– Det, der er værdien af vores studie, er, at vi påviser, at selvmord i en vis grad er sæsonbestemt. Derfor kan vi også konkludere, at selvmord ikke bare er en impulsiv handling. Det er en biologisk proces bestemt af kroppens kemi. Måske vil det vise sig, at nogle mennesker bliver født med et underskud af visse stoffer, som, når de bliver ældre og tilføjer stress og andre udløsende faktorer, vil gøre dem sårbare med fare for at vælge selvmord.

– Dét, vi siger, er, at der er en meget stor sandsynlighed for, at selvmord er en afvigelse som alle andre fysiske sygdomme, der er kendt for at være sæsonbestemte.

Undersøgelsen, der blev offentliggjort i British Journal of Psychiatry, bekræftede en stor ulighed mellem kvinders og mænds selvmordsrate. Ud af de knapt 27.000 selvmord, var 21.103 (78,4 procent) begået af mænd.

Undersøgelsen pegede des-uden på det faktum, at mænd typisk vælger såkaldte "voldelige selvmordsmetoder" såsom hængning, skud eller fald fra højder, mens kvinder vælger "forsigtige" metoder såsom pille-overdosis og snit i håndledene. Det tolker dr. Salib som en bekræftelse af, at kroppens kemi spiller en rolle:

– Hvorfor skulle mænd ellers vælge så voldsomme og ufejlbarlige selvmordsmetoder, mens kvinders selvmordsforsøg i virkeligheden er et råb om hjælp?

Dr. Salib håber, at andre forskere vil bruge undersøgelsen som basis for yderligere forskning på området:

– For eksempel kunne det være interessant at se på, hvordan børns fødselsvægt har indflydelse på, om de senere i livet begår selvmord. Jeg kunne godt forestille mig, at der er en sammenhæng dér, men det er kun en hypotese.

– Hvad jeg håber er, at vi en dag vil være i stand til at identificere et stof, så vi kan behandle vordende mødre med et tilskud under graviditeten som en forholdsregel for at imødekomme en øget risiko. Præcis som gravide i øjeblikket tager folinsyre for at reducere risikoen for misdannelser hos fosteret, kunne man give melatonin eller andre stoffer, hvis vi kunne påvise en sammenhæng. Det er endnu teoretisk, men det er muligt, at vi ad den vej kan forhindre nogle selvmord.

Men hvorfor skal vi forudsige og forhindre selvmord? Er det ikke folks eget valg, om de vil leve eller ej?

– Jo, i det omfang, at de i selvmordsøjeblikket er 100 procent mentalt raske og ved, hvad de gør. Men vi ved faktisk ikke, om folk, som begår selvmord, er mentalt i stand til at overskue, hvad de gør. Selvfølgelig findes der velovervejede selvmord. Gamle mennesker, der er mætte af dage, fysisk ude af stand til at klare sig selv, isolerede og syge. De overvejer det nøje, og de har enhver ret til at vælge at tage deres eget liv. Men min formodning er, at de fleste mennesker er i en tilstand af momentan sindsyge, når de begår selvmord – og det gælder ikke mindst yngre, sårbare personer. Det er dem, der er sårbare og mentalt ustabile, vi skal forsøge at hjælpe.