Sverige har en lang og solid konditortradition. Bagerforretninger har gerne et par stole og et lille støbejernsbord i hjørnet af forretningen, og i de største stockholmske konditorier er der ofte en lang kø ud på fortovet i weekenden. En "fika"-stund kan altid klemmes ind, og byernes aviser har gerne ugentlige lister over de bedste bagere, cafeer, kager og kaffeudbydere, så fika-hungrende svenskere kan få deres trang stillet.
Om sommeren er lagkager med frugt, bær og flødeskum en fast del af menuen, mens vinteren klares med at frådse i kringle og safransbrød – og hele året rundt kan man altid klemme de allestedsnærværende "kanelbullar" ned.
Den sidste rest af vinteren bliver lige nu holdt ud med en himmerigsmundfuld. Mens sne og is stadig dækker gader og parker, kigger forårstegn også frem, og en af dem er "semlor". Den luftige svenske variant af vores danske fastelavnsbolle er krydret med kardemomme og vanilje og har en gemt overraskelse i form af en blød mandelmasse. Den lille semla har mange trofaste fans, og på den store semlordag, på mandag, melder de fleste konditorier og bagere udsolgt.
Semlor kom ind i historien som en del af optakten til den kristne faste. Før de syv ugers faste indtrådte, og kosten blev betydeligt beskåret, svælgede svenskerne i mad på "fettisdagen", som kom lige efter fastelavnssøndag og umiddelbart før fasten. Her var semlor en vigtig del af dagens alenlange måltid, og rygtet siger, at den svenske konge Adolf Fredrik døde efter at have forædt sig i sin yndlingsdessert, semlor, i 1771.
Det er uvist, hvor semloren har sin oprindelse, men den findes i forskellige varianter i de nordiske lande. De seneste år har flere konditorier eksperimenteret, og varianter med chokolade, amaretto, flødeost og citron er dukket op og har givet nyt liv til de traditionelle semlor.
Opskrift på semlor (14 stk)
Dej: 2 dl mælk, 50 g gær, 125 g kvark eller fromage frais, 1 æg, 1 dl sukker, 75 g smør i stuetemperatur, ½ tsk. salt, 2 tsk. kardemomme, 1 lille tsk. bagepulver, 9 dl hvedemel og æg til pensling
Mandelmasse: 100 g mandler, 1 tsk. kardemomme, 1 dl sukker, kornene fra ½ vaniljestang, cirka ¾ dl fløde eller mælk
3 dl piskefløde og flormelis
Fremgangsmåde
1. Lun mælken til stuetemperatur. Gæren smuldres i en stor skål. Mælken tilsættes, og gæren røres ud. Tilsæt så kvark/fromage frais, æg, sukker, smør, salt, kardemomme og bagepulver. Rør melet i. Dejen skal være fast og smidig, men må gerne være en anelse klæbrig. Lad den hæve i skålen overdækket med et klæde i 30-40 minutter. Den skal gerne hæve til dobbelt størrelse.
2. Del dejen i to stykker og ælt i cirka fem minutter. Rul så hver del ud til en lang pølse. Del hver pølse i syv boller, som formes runde og lægges på en bageplade beklædt med bagepapir.
3. Lad bollerne hæve tildækkede på pladen i 30 minutter. Tænd ovnen på 225 grader. Pensl bollerne med pisket æg og bag dem midt i ovnen 6-8 minutter.
4. Mens bollerne køler af, males mandlerne til groft eller fint pulver i en minihakker. Behold gerne skallen på. Bland med sukker, kardemomme og vanilje i en skål. Skær så den øverste fjerdedel af bollerne og grav en del af fyldet ud med en gaffel. Det udgravede fyld blandes med de øvrige ingredienser og tilsættes mælk/fløde. Det skal have en konsistens lidt blødere end marcipan. Læg en skefuld af mandelmassen i hver af bollerne, top med en generøs klat flødeskum og sæt til sidst låget på plads øverst på semlaen. Pynt med flormelis.