Hvert år er der danske skolebørn, som ikke drikker og spiser i løbet af den muslimske fastemåned, ramadanen. Det har flere gange ført til en storm af kritik fra børneeksperter og politikere, og også i år har ramadanen fået flere op af stolen - denne gang med et krav om et forbud mod, at skolebørnene ikke spiser og drikker. Det er folketingspolitiker Naser Khader (K) og børne- og ungeelæge Vibeke Manniche, der har rejst spørgsmålet, og de har efterlyst, at blandt andet Det Etiske Råd og Børnerådet går ind i sagen. Men efterlysningen bliver afvist med et svar om, at religiøse skikke ikke er Det Etiske Råds bord, og fra Børnrådets side henvises der til, at servicelovens underretningspligt allerede tager højde for børns mistrivsel.
Vender man blikket mod de skoler, hvor 80-95 procent af eleverne er tosprogede - langt de fleste muslimer - så er der ikke tale om, at skolelederne ønsker et forbud. Selvom skolernes politik om fastende børn er meget forskellig, så er flere skoler enige om, at løsningen på sultne og trætte børn er dialog med forældrene – ikke forbud.
På Søndervangskolen i Århus har skoleleder Rani Hørlyck lige sendt et brev ud til alle skolens forældre for at minde dem om skolens klare holdning til fastende børn. Denne konsekvente linje indførte skolen for første gang sidste år – ifølge skolelederen med positive følger:
"Jo tydeligere vi melder ud, jo bedre er det for børnene og forældrene. Vi vil gerne udvise respekt for hinanden, men børnene skal passe deres skole i ramadanmåneden som i alle andre måneder. Vi ser med bekymring på børn, der faster, og vi opfordrer til, at de ikke gør det. Og da vi er en heldagsskole fra klokken 8 til 16, forbeholder vi os retten til at give sultne og uoplagte børn op til 15 år mad og drikke. Hvis der skulle være nogle af de større elever, der mener, at faste og ramadan hænger uløseligt sammen, så henstiller vi til, at det sker i weekenden."
Ifølge Rani Hørlyck oplever forældrene skolens politik som en lettelse, fordi flere af de små børn tidligere har fået at vide, at de ikke var gode muslimer, hvis ikke de fastede.
"Jo tydeligere vi melder ud, jo mere føler forældrene det som en rettesnor eller guideline, de kan bruge. Det kan virke meget bombastisk, men vi har gode erfaringer med, at vi påtager os ansvaret for at markere grænsen. Og vi oplever ikke som før, at mange børn er uoplagte. Vi respekterer forældrenes religion, men ingen er interesseret i, at en måned af skoleåret kører på halvt blus."
Under fasten, der varer fra daggry til solnedgang, må muslimer hverken spise, drikke eller ryge. Og på Klostervængets Heldagsskole i København kan skoleleder Karen-Margrethe Grønlund sagtens mærke, at børnene er trætte og uoplagte, fordi de står tidligt op for at spise og går sent i seng, fordi de spiser sent. Hun er ikke glad for, at de helt små børn faster.
"Generelt går udviklingen i den rigtige retning. Vi blander os, hvis børn fra 4. klasse og nedefter faster, så derfor faster heldigvis kun få af de små. Alle børn får en seddel med hjem, og fra 4. klasse og ned skal de aftale faste med lærerne. Børn, der bliver dårlige, forbeholder vi os ret til at give noget at drikke, og vi henvender os til forældrene og siger til dem, at hvis ikke børnene får lov til at drikke, så må vi køre dem på skadestuen. Det har aldrig givet protester fra forældrene, men det kan være svært at få nogle af børnene selv til at drikke," fortæller Karen-Margrethe Grønlund.
Hun peger på, at mange af børnene på mellemtrinnet – 4. til 6. klasse – har aftalt med deres forældre, at de faster i weekenden. Blandt de større elever fra 7. til 9. klasse går mange igennem skoledagen uden mad og drikke.
"Nogle kan stort set ikke modtage undervisning i den måned. Og der er forældre, som mener, at skolen godt kunne tage hensyn, så deres børn ikke behøver at have svømning og idræt. Men undervisningen fortsætter, som den plejer."
De børn, der faster, har fået forbud mod at komme i skolens kantine. For skolelederen vil ikke acceptere, at fastende børn peger fingre ad de andre. Selvom hun ser det som en "ulykkelig situation" for de børn, der faster, så mener hun ikke, at et forbud er vejen frem.
"Jeg kan ikke gøre andet end at tale med forældrene. Man kan ikke forbyde ramadanen, for der er mennesker, som virkelig tager den alvorligt. De voksne muslimske lærere her på skolen tager etikken omkring fasten meget alvorligt – at man skal være et godt menneske," siger hun.
På heldagsskolen Tingbjerg Skole i København ser skoleleder Joy Frimann Hansen ikke ramadanen som et problem. For de fleste af de mindre børn spiser i skoletiden.
"Hvis vi oplever, at børn faster og har svært ved at klare sig igennem skoledagen, så kontakter vi forældrene. Oplysning plejer at hjælpe. Langt de fleste af vores indskolingsbørn og børnene på mellemtrin faster ikke i skolen, men en del er meget trætte, fordi de har været oppe meget tidligt for at spise. Så må de nogle gange hvile sig lidt i skolen, hvis de er helt små," siger hun og fortsætter:
"Selvfølgelig kan der være børn, som har problemer, fordi de holder ramadan. Men vi har en madskole, hvor børnene kan få varm mad, og det er ikke sådan, at mange ikke har meldt sig til at få mad det næste stykke tid. Der er mange børn tilmeldt – også i ramadan-perioden."
På Hillerødgades Skole i København opfordrer skoleleder Merete Søgaard forældrene til, at børn op til 12 år slet ikke faster eller kun faster i weekenden. Erfaringen er, at de yngste af børnene ikke faster, men at mange af eleverne på de ældste klassetrin gør det:
"Vi farer ikke ud med bål og brand. Ofte er fasten børnenes eget ønske – ikke forældrenes. Og de glæder sig til det. De er godt klar over, at det er noget, de store og de voksne gør. Så fasten er et led i deres identitetsudvikling."
Spørger man Imran Shah, talsmand for Det Islamiske Trossamfund i København, så behøver børn slet ikke at faste i ramadanmåneden. Og det har trossamfundet understreget i en netop udsendt folder til alle skoler i København.
"Børn i voksealderen skal ikke faste, for de er ikke fysisk i stand til det. Det har vi også sagt til vores medlemmer og til fredagsbønnen. Vi vil ikke se børn under pubertetsalderen i moskéen sent om aftenen. For børn skal være i seng tidligt," siger Imran Shah.
Ifølge børne- ungelæge i Frederikssund Kommune Vibeke Manniche er der ingen vej uden om et forbud. Fastende børn hører ikke hjemme i skolen.
"Udsultning af børn er ikke forenelig med et godt børneliv. Vi skal sikre os, at vi ikke pakker forskellige former for omsorgssvigt ind i religiøse hensyn. Jeg mener ikke, hensynet skal ligge ved årsagen til sulten – ramadanen – men til børnenes trivsel. Ser man på Børnekonventionen og underretningspligten, så har lærere og pædagoger pligt til at reagere og lave en underretning, hvis barnet sulter. Og de bør give barnet mad og drikke. Men praksis viser, at de ofte ser passivt til. Jeg mener ikke, de lever op til de regler, de burde handle ud fra, og derfor så jeg gerne, at der kom et forbud mod faste i skolen," siger Vibeke Manniche.
Hun er ikke enig i skolernes udmelding om, at dialog med forældrene er vejen frem.
"Det kan godt være, at der er færre fastende børn som følge af dialogen. Men jeg er bekymret for de situationer, hvor de ikke får løst problemerne. Vi har børn helt ned til 1. klasse, der udsultes i løbet af ramadanen. Det er et overgreb. Og skolerne er medansvarlige."
Men kravet om forbud kan Børnerådets formand, Lisbeth Zornig Andersen, ikke tilslutte sig:
"Danmarks Lærerforening siger, at det ikke er et generelt problem. Og det er grunden til, at vi ikke kaster alt, hvad vi har i hænderne, for at arbejde med det her. Vi har serviceloven, som beskytter børn, og som forpligter lærerne til at reagere, hvis barnet mistrives. Derfor er der ikke brug for en ekstra lov om ramadanen."