Som kunstner skal man ikke have travlt

FØR HVILEDAGEN: For rockmusikeren og kunstneren Johnny Madsen betyder arbejdet næsten alt. Han har det bedst med skrivemaskine, pensler og guitar omkring sig

Johnny Madsen passer både en karriere som musiker og kunstmaler med eget galleri, men han undgår helst at blive stresset: – Som kunstner skal man have god tid, så man har tid til at registrere og gennemtænke tingene. –
Johnny Madsen passer både en karriere som musiker og kunstmaler med eget galleri, men han undgår helst at blive stresset: – Som kunstner skal man have god tid, så man har tid til at registrere og gennemtænke tingene. –. Foto: .

Jeg undgår helst at blive stresset. Det har jeg ligesom folk til ...! Jeg har aldrig brudt mig om deadlines og forsøger at være i så god tid som muligt før en deadline. Har jeg en maleriudstilling, skal billederne helst være færdige i hvert fald otte dage før, fordi ellers giver det stress. For så maler du ikke på ét billede, så maler du på de fire, du mangler, på én gang!

Som kunstner skal man jo ikke have travlt. Der ligger faktisk det modsatte i det. Som kunstner skal man have god tid, så man har tid til at registrere og gennemtænke tingene.

Rockmusikeren Johnny Madsen har de senere år markeret sig mere og mere også som kunstmaler, og hans billeder er i stil lige så ekspressive som hans musik og sange, farvemættede og intensive. Det er i år 25 år siden, han pladedebuterede med albummet De tørre er de best... men våde er de flest... med noget så specielt som vestjysk blues, iblandet tør humor fra samme egn. Debutalbummet solgte kun i 300 eksemplarer og var dermed ikke nogen større kommerciel succes, men Madsen er siden blevet et fast etableret navn i dansk rock. Original og helt sig selv, som han er.

Musikeren Madsen, der ved siden af musikken nu også driver Madsens Galleri på Fanø, hvor han bor, udsendte tidligere på året sit 16. album, Spidsen af kuglen. Her i oktober og november er han på turné sammen med sin faste akustiske stab, guitaristen Knud Møller og trommeslageren Henrik From.

Hvad siger det dig at komme hviledagen i hu?

Ikke ret meget. Jeg er et arbejdende menneske, så hviledagen kommer jeg for mit vedkommende først i hu, når ting lykkes for mig. Når en sang eller et maleri lykkes så meget, at der er noget at holde hviledag på. Det er jo en åndelig proces at arbejde med de ting, og det kan man ikke holde op med i weekenden.

Hvad betyder dit arbejde for dig?

Det betyder næsten alt, og arbejdsmæssigt er der som nævnt ikke den store forskel på mine weekender og resten af ugen. Jeg har næsten altid et eller andet i gang, og det betragter jeg som et privilegium. Jeg er ikke typen, der kan ligge på stranden om sommeren. Det keder mig ganske enkelt. Jeg skal helst have mine ting omkring mig, skrivemaskine, pensler, guitar og så videre. Ganske vist bor jeg på Fanø, men jeg er faktisk kun nede ved stranden, når tv henter mig derned, så det ser ud, som om jeg løber på den strand hele tiden, men det gør jeg altså i virkeligheden ikke.

Men har man ikke brug for, at der er forskel på arbejdsdage og hviledage?

Ikke mig. Som kunstner er man i princippet altid på arbejde. Man registrerer og samler op. Det kan være noget, man ser eller hører, eller en stemning, man hensættes i, når man er ude, og som kan inspirere. Du samler op hele tiden, og man er altid nysgerrig. Jeg kan huske engang, en varm sommerdag i Århus, hvor vi holdt ved et lysstopsignal. Fra en anden bil kunne man høre en far råbe til sit barn, Du får altså ikke en is, og nu gider jeg ikke høre mere på dit vrøvl. Du plager mig konstant, morgen, middag, aften. Så kører han forrest, da lyset bliver grønt, og så kan man se, at der sidder sådan et af de der skilte i bagruden: Har du talt med dit barn i dag? Det er sådan nogle små guldkorn, man ikke kan lade være med at reagere på.

Hvornår slukker du din mobiltelefon?

Når der ikke er mere strøm på den, så går den selv ud. Nu har jeg jo hemmeligt telefonnummer. Der er 10 personer, der har mit nummer, så jeg ved jo, hvem der ringer til mig. Men mobiltelefonen har jo i bund og grund ændret vores måde at lave aftaler på. Tidligere, når vi aftalte, at vi skulle være i Slagelse klokken 14, så var vi i Slagelse kl. 14, men nu, når det kan laves om, så er vi meget sjældent i Slagelse kl. 14. Alt det, der kan laves om, bliver lavet om. Det er i hvert fald min erfaring, men selvfølgelig kan man ikke undvære en mobiltelefon.

Hvordan husker du din barndoms weekender?

Dem husker jeg ret tydeligt. Det, jeg husker allermest tydeligt, er, at hver eneste søndag skulle min bror og jeg gå rundt i et par terylene-bukser. Vi fik aldrig at vide hvorfor, men det skulle vi altså, fordi det var søndag. Og de der terylene-bukser, det var i virkeligheden sådan en slags forløber for Rockwool. De kradsede noget så afskyeligt. Jeg kan huske, hvordan jeg søndag efter søndag opholdt mig timevis på mine forældres toilet med terylene-bukserne nede om haserne jeg kunne godt sidde sådan en halv søndag inde på toilettet og læse, bare for at få de terylene-bukser af benene. De var frygtelige.

Endnu værre var det, når vi skulle med vores forældre til Bramming. Vi havde en gammel Popular, sådan en bil, der skulle trækkes op foran, og det har nok taget en fire-fem timer fra Thyborøn at køre den tur, og her skulle vi altså have vores terylene-bukser på. Så min barndoms weekender var plastret til med tænders gnidsel.

Vi glædede os til mandag. Ikke fordi vi skulle i skole, men så kunne vi få terylene-bukserne af og komme i et par cowboybukser eller shorts.

Hvilke ting gør du altid på en søndag, og hvad ville du aldrig gøre på en søndag?

Der er sådan set ikke noget, jeg aldrig ville gøre. For det meste er jeg træt om søndagen, når jeg har været ude at spille, så søndag går mest med at ligge på sofaen, hvilket minder mig om, at nogen burde give Nobelprisen til ham, der opfandt sofaen. Det har han fortjent. En sofa er en god ting.

Hvilken form for fornøjelse foretrækker du i weekenden?

Hvad er det nu, man skal sige? En sen solnedgang? Men den kan man jo ret beset også se om mandagen hvis det da ikke er for tåget. Nej, jeg har ikke nogen specielle fornøjelser i weekenden, eller også er jeg dybt fornøjet, fordi jeg skal ud at spille i weekenden. Det er stadigvæk en stor fornøjelse at komme ud at spille. Det har vi det alle sammen godt med. Det bliver aldrig kold rutine, og det kan det heller ikke være, hvis det ellers skal fungere.

Hvad betyder kirkegang for dig?

Jeg overrender ikke kirken. Faktisk går jeg aldrig i kirke. Jo, nogle gange, når vi er ude og spille, og man trænger til lidt ro, så kan jeg finde på at gå ind i en kirke eller på et kunstmuseum. Jeg havde den store fornøjelse at se Peterskirken i Rom her i sommer. I det hele taget synes jeg, at kirker er fantastisk smukke, og endnu ser de da faktisk lige så magtfulde ud som Told og Skats nye administrationsbygninger. For de bygger jo også stort, vel for ligesom at understrege, hvem der bestemmer i dag? Men Told og Skats er trods alt ikke så høje som kirkerne, selvom de prøver på at blive det.

Men du har et forhold til kristendommen. Hvorfor går du så ikke i kirke?

Jeg er optaget af det kristne budskab, men det er sådan mere på privat basis. Jeg har aldrig været nogen flittig kirkegænger. Det har nok meget at gøre med den kultur, man er opvokset med. Når vi som børn blev slæbt med i kirke, syntes jeg, det tog forfærdelig lang tid med sådan en gudstjeneste. Vi forstod ikke så meget af det, der skete, og det var kedeligt for et barn at sidde der. Så det blev man godt og grundigt vaccineret imod. Det ændrer ikke ved, at kirken er et glimrende sted for mange mennesker, men samtidig må man huske, at kristendommen jo også gerne skal praktiseres andre steder end i kirken.

Hvad er det bedste/det værste for dig i en weekend?

Hm, det værste ville nok være, hvis min sofa var punkteret ... Det bedste? Jeg ved ikke ..., jo, det ville være, hvis Esbjerg vandt 7-0 på hjemmebane over FCK. Det ville virkelig kunne tænde mig.

steens@kristeligt-dagblad.dk